Dette fascinerende og til tider farlige naturfænomen kigger vi nærmere på i det splinternye Geoviden, som lige er udkommet på print og online. Det uddeles til private abonnenter fra 1. juli, og i uge 33 lander det rundtomkring på landets gymnasiale uddannelser.
I det nye nummer kan du blive klogere på forskellige typer skred og få indblik i, hvordan og hvorfor forskere som blandt andre geolog Kristian Svennevig, geofysiker Line Meldgaard Madsen og ph.d.-studerende i geologi Marie Winther Svendsen undersøger både fortidens og nutidens skred.
Et af dem findes på Ærø, hvor en del af Voderup Klint viser os, hvordan et klassisk såkaldt rotationsskred kan se ud. Skreddet har formet landskabet som store, bløde ’trappetrin’, der hælder en smule indad mod land. I lavningerne dannes små søer, hvor dyre- og planteliv trives. Med sine 1,3 km er det landets længste landskred, og forskerne har geo-scannet områderne ud for klinten for at finde ud af, hvordan skreddet sætter sine spor ude på havbunden.