Det skal forskningsprojektet AXIS (An extended time series of deep overflow: how variable is the AMOC?) nu undersøge. Projektet samler forskere fra Danmark, Færøerne og Norge og er netop blevet igangsat.
Havstrømme med global betydning
Nordatlanten spiller en nøglerolle i klodens klimasystem. Når kolde, tunge vandmasser strømmer ned gennem de undersøiske passager mellem Grønland, Island, Færøerne og Skotland, driver de den store havcirkulation AMOC, der transporterer varmt vand nordpå. Det er denne mekanisme, der er med til at sikre et mildt klima i Nordeuropa.
Men hvor stabil er strømmen? Og hvordan reagerer den på klimaforandringer? Det er de centrale spørgsmål, som AXIS-projektet skal give svar på.
Fortiden som nøgle til fremtiden
Forskerne vil analysere sedimentkerner fra havbunden nord for Færøerne og i Danmarkstrædet. De vil blandt andet kigge på sedimenternes kornstørrelse og sammensætning, som kan afsløre, hvor stærke havstrømmene har været gennem de seneste tusinder af år. Disse geologiske data skal sammenlignes med instrumentelle målinger fra de sidste årtier. Dermed kan forskerne skabe en lang tidsserie over, hvordan havcirkulationen har varieret under forskellige klimatiske forhold – også perioder, hvor det var varmere end i dag, f.eks. under den forrige mellemistid Eem.
”Vi ved, at dybvandsdannelsen ved Færøerne spiller en central rolle i havcirkulationen og dermed i klimaet. Med AXIS kan vi se tusinder af år tilbage i tiden og undersøge, hvordan systemet reagerede under tidligere klimaforandringer. Det giver os en unik mulighed for at forstå de ændringer, vi ser nu,” siger projektleder Camilla S. Andresen, professor ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Færøerne som nøgleområde
For Færøerne har projektet særlig betydning.
”Færøerne ligger midt i dette globale system. For os er det vigtigt at forstå, hvordan havstrømmene omkring øerne har ændret sig historisk, og hvad det betyder for fremtidens havmiljø og klima i regionen,” siger Lis Mortensen fra Jarðfeingi.
Fra Havstovan tilføjer Hjálmar Hátún:
”Projektet giver os mulighed for at sætte færøsk forskning ind i en international ramme og samtidig bidrage med lokal viden, der er afgørende for at forstå hele billedet.”
Kombination af metoder
En styrke ved projektet er koblingen af mange forskellige datakilder: geologiske arkiver, nutidige målinger og klimamodeller.
”Det giver os mulighed for at udvide tidsserien tusindvis af år tilbage og undersøge, om de variationer, vi ser i dag, er en del af et naturligt mønster – eller et nyt fænomen drevet af klimaforandringer,” siger Tine Rasmussen, professor ved Universitetet i Tromsø.
Internationalt samarbejde
AXIS-projektet har modtaget 3.597.718 kroner i støtte fra The Programme Committee for the Marine Research in the North Atlantic Ocean programme (MARiNAO).
Projektet ledes af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med De Færøske Geologiske Undersøgelser, Jarðfeingi, Det Færøske Marine Forskningsinstitut, Havstovan og Universitetet i Tromsø.
Læs mere om projektet her.