Nu kan vi udvinde det kritiske råstof arsen fra giftigt affald fra grundvandsrensning

15-10-2025

Forskere har opfundet en metode, der gør det muligt at fremstille arsen fra slam fra grundvandsrensning. Metoden er beskrevet i en ny forskningsartikel i Science Advances og kan blive grundlaget for en ny forsyningskæde for det kritiske råstof.

To mennesker i laboratoriekitler kigger på nogen, som den ene person holder i hænderne. Der er lys bag dem fra et vindue.
Kaifeng Wang (venstre) og Case van Genuchten (højre) i laboratoriet. (Sebastian Krogh)

Arsen bruges i moderne teknologi i blandt andet satellitter, mobiltelefoner og solceller. Det er opført på EU's liste over kritiske råmaterialer blandt andet fordi den nuværende forsyningskæde for arsen i høj grad afhænger af import fra Kina, hvor det er et biprodukt fra minedrift af bly og kobolt.

At Case van Genuchten, seniorforsker ved GEUS, og postdoc Kaifeng Wang har formået at opfinde en proces, der gør det muligt for dem at trække arsen ud af slam fra vandrensning, er et gennembrud inden for genanvendelse af kritiske råstoffer.

”Vi var selvfølgelig ikke sikre på, at vores metode ville virke. Det er et vilkår for eksperimental forskning. At se det virke i praksis og at stå med amorft arsen, der nu kan testes til brug i teknologi, er helt fantastisk,” fortæller Case van Genuchten, seniorforsker og forfatter til forskningsartiklen, der netop er udgivet i Science Advances.

Metoden kobler på unik vis to procedurer; vandrensning og kemisk genvinding af et kritisk råstof. Metoden har potentiale til på en og samme tid at bidrage til øget brug af vandrensning i områder i verden med et sundhedsskadeligt højt niveau af arsen i vandet, at løse udfordringer med slam fra vandrensning i mange lande og at rykke ved nogle af de værdikæder, som for eksempel EU's grønne og digitale ambitioner er afhængige af.

Når man renser grundvand for, at det kan blive anvendt som drikkevand, er det fordi man ønsker at komme under nogle fastsatte grænseværdier for nogle stoffer. Grænseværdier bliver ofte fastsat ud fra til dels hvad man ved om sundhedsmæssige og dermed også ofte sundhedsøkonomiske konsekvenser ved forskellige forekomster, og til dels hvad der er praktisk muligt at rense for og detektere.

For arsen er grænseværdien i Danmark på 5 mikrogram per liter vand. Nogle lande er begyndt at implementere en lavere grænseværdi, da det er koblet med sundhedsøkonomiske gevinster. Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2023, er en af barriererne for at sætte grænseværdien for arsen i drikkevand ned i Danmark, at man i så fald vil stå tilbage med slam med høje koncentrationer af arsen. Der kan være miljømæssige udfordringer eller reguleringsmæssige forpligtelser forbundet med at skille sig af med slam med høje koncentrationer af arsen, der gør det svært at håndtere.

Der er altså en vis fidus i at kunne trække arsen ud af slammet og i stedet anvende det i teknologi. Dermed kan man både høste de sundhedsøkonomiske gevinster ved at implementere nye tiltag for rensning af grundvand, så man opnår lavere forekomster af arsen i drikkevand, og man har gjort det nemmere at håndtere slammet. Faktisk kan slam med høje forekomster af arsen måske ligefrem opnå en værdi, fordi arsen er et kritisk råstof.

Fra gift til produkt

For at kunne opfinde og teste deres metode, måtte forskerne hente flere kilo slam hjem til laboratoriet. Forskerne modtog slam fra en række vandrensningsanlæg fra Danmark, Belgien og USA. Anlæggene anvender en række forskellige renseteknikker, men fælles for dem er, at de står tilbage med dette slam med en vis forekomst af arsen i.

”De forskellige forekomster af arsen og de forskellige renseteknikker betød, at slammet i vores forsøg var tilpas forskellig i struktur og sammensætning til, at vi kunne teste både om vores metode virker, og om den virker bedre i nogle tilfælde med nogle forhold end andre,” fortæller Case van Genuchten.

Det er vigtige indsigter, hvis metoden skal kunne rykke ud af laboratoriet og ind på vandrensningsanlæg rundt omkring i verden. Det gør det nemlig muligt at lave mere realistiske afvejninger af, med hvilke typer slam og allerede anvendte vandrensningsteknikker, det kan betale sig at koble metoden.

Metoden består af en indledende procedure og en kemisk proces i flere trin.

Først tørrer forskerne slammet ved stuetemperatur. Herefter sir de slammet, så de kan sortere større stykker materialer fra. Næste skridt er at måle sammensætningen af stoffer i det resterende nu tørre slam. Og så kan det spændende arbejde begynde.

Kaifeng Wang og Case van Genuchten anvender en kemisk proces i to trin: ekstraktion og raffinering.

Først løsner de arsen fra overfladerne af partiklerne i slammet ved at tilsætte en base, så arsen optræder på opløst form. På den måde kan man efterfølgende skille slam og arsen ad ved centrifugering og filtrering.

Derefter raffinerer de det opløste arsen. Det gør de, fordi man gerne vil have brudt de kemiske forbindelser arsen indgår i, så man kan stå tilbage med arsen i sin grundform, hvor atomet hverken har afgivet eller optaget elektroner; As(0), som er arsen i oxidationstrin 0. Det er altså rent arsen, der ikke er bundet som ion eller i en forbindelse med andre stoffer, som er målet.

Til dette formål har forskerne udviklet en proces til at danne As(0) på fast form ud fra det vandige As, der blev udvundet fra slammet – at gå fra AsO43- til As(0) på kemisk.

”Vi indgår nogle handler om elektronerne med AsO43- , og samtidig skal vi sikre, at vi får gjort As(0) stabilt, så det ikke smutter fra os i en ny forbindelse. Man kan sige, at vi har opfundet en procedure, der sikrer, at den kemiske forhandling ender med, at man står med As(0) til sidst,” opsummerer Case van Genuchten.

As(0) indgår ikke i forbindelser med andre stoffer, men arsen-atomerne kan godt være bundet til hinanden i en fast krystallinsk struktur. Man kan sige, at for neutralt arsen leger lige børn bedst – og gerne i regelmæssig orden på rad og række. Og her bliver det lidt ekstra spændende, for hvor atomerne i det kommercielle arsen, der er mest anvendt i f.eks. halvledere, netop indgår i nogle krystallinske strukturer, er det arsen, som Case van Genuchten og Kaifeng Wang har trukket ud af slammet, amorft, hvilket ikke helt er det samme.

Omstillingsparat stof

For at vide, om det genindvundne arsen overhovedet kan sammenlignes med kommercielt arsen, og dermed have potentiale for at kunne anvendes på samme måde, måtte forskerne derfor sende deres udtræk på udflugt.

Det genindvundne arsen og kommercielt arsen blev undersøgt ved brug af synkrotroner, henholdsvis MAX IV i Lund, Sverige, og DESY i Hamborg, Tyskland. En synkrotron er som et supermikroskop, hvor man kan se atomers struktur. Derfor kunne forskerne med disse avancerede racerbaner for elektroner få snapshots af strukturerne i den ydre skal i atomerne i de to typer arsen og sammenholde dem.

”Vores sammenligninger af det kommercielle arsen og det genindvundne arsen viser, at vores genindvundne arsen er i fast tilstandsform, men det er amorft og ikke krystallinsk,” siger Case van Genuchten.

Amorft betyder, at stoffet er en lidt særlig art fast tilstandsform, hvor atomerne indgår i en uregelmæssig orden, men stadig har fast struktur i stedet for den regelmæssige orden, der ses ved krystallinsk fast stof, som kommercielt arsen er. Amorft er altså stadig i en tilstandsform vi genkender som fast, men når man kigger helt tæt på, kan man netop se, at det ikke har samme langtrækkende orden, som fast stof i krystallinsk struktur har.

Amorf er en fast tilstandsform, som vi kender fra glas og bolsjer. Der kan ikke være megen tvivl om, at et bolsje er fast, men alligevel virker det næsten ivrigt efter at smelte, selv under forhold, der ikke er ekstreme – som for eksempel i vores mund. Og måske har du oplevet, at vinduesglas i meget gamle bygninger kan være tykkere for neden end foroven. Hvis man zoomer helt ind på atomerne i glasset, ligger de ikke på rad og række i et gentagende gitter, og det er den uregelmæssighed, der gør det muligt, at vinduet ændrer form over tid. Lidt forsimplet kan man sige, at det er en fast form, der synes at virke til at være lidt mere omstillingsparat.

Der kan være fordele ved amorfe stoffer. For eksempel er det dejligt, at bolsjer kan blive flydende ved de ellers lave temperaturer i vores munde.

På samme vis kan det vise sig, at det amorfe arsen, som forskerne har trukket ud af slammet, kan have nogle fordele i brug i teknologi, fordi det kan være nemmere at tilpasse. Det er ved at blive undersøgt.

”Selv hvis det ikke er tilfældet, at det amorfe arsen er bedre i for eksempel halvledere, er det uproblematisk at omdanne det til arsen med mere krystallisk struktur, som vi kender fra kommercielt arsen,” fortæller Case van Genuchten, der dermed er helt rolig ved, at arsen udvundet med metoden stadig kan anvendes, selv hvis den amorfe tilstand viser sig ikke at have fordele, der gør den til en kandidat til at sende det mere traditionelle arsen ud på bænken.

Amorfe materialer er et aktivt forskningsområde, hvor der er meget ubetrådt grund.

En modgift til masseforgiftning

For at forstå, hvorfor det lige er arsen, som van Genuchtens forskning er fokuseret på, skal vi lige træde et par skridt tilbage i kæden.

Arsen er nok bedst kendt i den brede befolkning for at være giftigt. Mange forbinder det måske med fortidige og fiktive mord på konger eller andre betydningsfulde personer. Men i virkeligheden skelner arsen ikke mellem mennesker, og ifølge Verdenshelbredsorganisationen WHO estimeres det, at op mod 200 millioner mennesker er i risiko for at indtage drikkevand med et niveau af arsen, der er over deres anbefalede grænseværdi på 10 mikrogram per liter vand. Det kan føre til blandt andet hudlæsioner, kræft og hæmme den kognitive udvikling hos fostre og børn. Problemet er særligt stort i landlige områder i Sydøstasiatiske lande som Bangladesh, Vietnam og Indien, og vandrensning i disse områder er ret begrænset.

Det er da også ønsket om at kunne gøre noget for at stoppe den masseforgiftning, der driver værket for Case van Genuchten. Han har blandt andet forsket i at udvikle og teste en metode til vandrensning i et område Indien, der har været plaget af de helbredsmæssige konsekvenser af høje forekomster af arsen i vandet.

”Det er frygteligt at se mennesker med læsioner på hænderne og høre om, at folk dør af dette, når man ved, at det kan forhindres, hvis man får renset nok arsen ud af deres drikkevand,” fortæller Case van Genuchten.

At Case van Genuchten og hans kollegaer nu også har formået at opfinde en metode til at trække det frygtede men også eftertragtede arsen ud af slammet, kan være et vigtigt skridt på vejen til at sikre udbredelsen af øget vandrensning.

”Hvis man kan gøre dette ellers giftige slam til noget værdifuldt, som kan sælges, så åbner det nogle døre for en tilførsel af midler til disse områder. De midler kan for eksempel bidrage til at sikre, at vandrensning sker systematisk i større skala,” fortæller Case van Genuchten.

Et menneske står i et laboratorium. Personen skriver i en bog. Der er laboratorieudstyr foran personen på et bord.

Case van Genuchten i et laboratorium i Indien. (Foto: Sebastian Krogh)

GEUS har med Case van Genuchten og Kaifeng Wang som opfindere ansøgt om patent på metoden, de har udviklet.

Forskningsprojektet har modtaget støtte fra GeoCenter Danmark, Startup Grant og Danmarks Frie Forskningsråd, Project1 grant 1127-00207B.

Rensning af arsen fra drikkevand i Danmark

I Danmark renser vi grundvand, så vores drikkevand kan leve op til krav om grænseværdier. I 2023 udgav Miljøstyrelsen rapporten ’Vurdering af renseteknologier til at fjerne arsen fra drikkevand’. Heri nævnes det, at en mulig barriere for at indføre yderligere rensemetoder for arsen er, at det vil resultere i produktion af et arsenholdigt affaldsprodukt, som så skal håndteres.

Læs rapporten her: 'Vurdering af renseteknologier til at fjerne arsen fra drikkevand' på mst.dk

 

Grænseværdier

Grænseværdien for arsen i drikkevand i Danmark er 5 μg/L og derfor under WHOs anbefalede grænseværdi. Andre lande er ved at ændre grænseværdien til 1 μg/L, f.eks. Holland.

WHOs grænseværdi er på 10 mikrogram per liter vand (10 μg/L). WHO understreger selv, at grænseværdien er sat til dels ud fra afvejninger af, hvor meget man praktisk kan reducere niveauet, og hvor lave forekomster, der er målbare, og at der bør gøres alt for at holde koncentrationerne så lave som rimeligt muligt.

Arsen i teknologi

Arsen anvendes i moderne teknologi primært i elektronik i halvledere. Det bruges i udstyr som mobiltelefoner, satellitter, radarer, lasere, LED’er og visse typer solceller. Arsen forekommer naturligt i jorden som en del af forskellige mineraler og udvindes ofte som et biprodukt ved minedrift af metaller som kobber, bly og zink. Det kræver omhyggelig håndtering på grund af dets giftighed.

Arsen som kritisk råstof

I 2023 tilføjede EU arsen til listen over kritiske råstoffer. Baggrunden for det er, at man ser en øget efterspørgsel på arsen, der er en vigtig brik i moderne teknologi, samtidig med, at EU lige nu er afhængig af import af arsen fra for eksempel Kina. Det udgør en væsentlig forsyningsrisiko for EU. Det arsen, der bliver importeret fra Kina, er typisk biprodukter fra minedrift af zink, kobber og bly.

Se blandt andet: commission.europa.eu

Arsen og arsenik

På dansk bliver arsen og arsenik nogle gange brugt i flæng, men det er ikke det samme.

Arsen (As) er grundstof nummer 33 i det periodiske system. Det er det, der kaldes ’arsenic’ på engelsk. Det findes i naturen som metalloid, der er en betegnelse for et stof, der har egenskaber som metal og som ikke-metal, og det findes i forskellige kemiske forbindelser.

Arsenik eller hvid arsenik er en gammel dansk betegnelse, der mest er brugt om den kemiske og meget giftige forbindelse arsentrioxid (As2O3). Arsenik eller hvid arsenik er nok mest kendt for at blive brugt som gift både i fiktive historier og i virkelighedens verden. Selvom det kan lyde sådan, menes der ikke arsenik, når man på engelsk anvender arsenic. Det er derimod arsen, der er tale om.

Forskningsartiklen

'Commodifying a carcinogen: Critical raw materials from arsenic-laden groundwater'
Af Kaifeng Wang og Case van Genuchten.
Publiceret i Science Advances, Vol 11, Issue 42, den 15. oktober 2025.
DOI:10.1126/sciadv.adz5816

Case van Genuchten
Seniorforsker
Geokemi
Kaifeng Wang
Postdoc
Geokemi

Pressemateriale

Medier og journalister kan finde billeder, figurer og videoer, der frit kan benyttes med angivet kildehenvisning i forbindelse med omtale af forskningsartiklen her:

Mediemappe for 'Commodifying a carcinogen: Critical raw materials from arsenic-laden groundwater'.

Malene David Jensen-Juul
Specialkonsulent
Presse og Kommunikation
En flaske med en brun masse står på et bord. Til højre er der en lille glasbeholder med en grå væske i. I baggrunden ses et laboratorium.

Slam og arsen. (GEUS)

I laboratoriet. (Foto: Sebastian Krogh)