Som uafhængig forskningsinstitution er GEUS’ opgave at levere forskningsbaseret viden om den danske undergrund og stille data og metoder til rådighed for myndigheder og industri. GEUS har i den forbindelse udarbejdet estimater for CO₂-lagringspotentialet i den danske undergrund. Estimaterne bygger på offentliggjort forskning og internationalt anerkendte beregningsmetoder og bliver løbende opdateret, når nye data bliver tilgængelige.
Det er væsentligt at skelne mellem det nationale screeningsestimat fra 2020 og nyere estimater for specifikke strukturer. Screeningsestimatet fra 2020 viser et teoretisk statisk lagringspotentiale, som blev udarbejdet for at kunne sammenligne landes lagringsmuligheder på ensartede metoder. Den praktiske lagringskapacitet fastlægges først gennem detaljerede undersøgelser af konkrete strukturer og afhænger af dynamiske forhold som trykstyring og brøndplacering.
Debatten har rejst spørgsmål om, hvorvidt GEUS har overvurderet Danmarks potentiale for CO₂-lagring, og om nye data ændrer det overordnede billede.
I det følgende gennemgås, hvordan estimaterne beregnes, hvordan de opdateres, og hvordan metodiske forskelle mellem nationale estimater og lokale estimater samt bredere globale scenarie-studier skal forstås.
Hovedpointer
GEUS vurderer fortsat, at Danmark råder over et betydeligt nationalt geologisk potentiale for lagring af CO₂ svarende til flere århundredes danske CO₂-udledninger.
Det nationale screeningsestimat fra 2020 skal forstås som et teoretisk sammenligningsgrundlag og har aldrig været udtryk for praktisk driftskapacitet. Den praktiske udnyttelse fastlægges først gennem detaljerede undersøgelser af konkrete strukturer og de dertilhørende driftsmæssige forhold.
Nedskrivningen i effektivitetsfaktoren fra (0,4 til 0,1), som omtales i Politiken (26. oktober 2025), gælder for nuværende alene for otte specifikke undersøgte strukturer og tager derfor ikke højde for Danmarks nationale lagringspotentiale.
Nedskrivningen i lagringspotentialet for udvalgte specifikke strukturer, som GEUS allerede gjorde opmærksom på i 2023 og 2024, afspejler en metodisk udvikling, hvor nye og mere detaljerede data giver mere præcise beregninger for de specifikke strukturer, der er undersøgt.
GEUS vil også i fremtiden samarbejde med relevante myndigheder og virksomheder om at skaffe endnu mere præcise estimater for CO₂-lagringspotentialet i den danske undergrund, og GEUS vil fortsat løbende orientere om ny viden.
Baggrund for det nationale estimat fra 2020
I 2020 udarbejdede GEUS et nationalt screeningsbaseret estimat på baggrund af ældre data. Her blev Danmarks lagringspotentiale estimeret til 12–22 milliarder ton CO₂. Estimatet byggede på en konservativ tilgang, hvor kendte og delvist beskrevne strukturer, primært i Gassum Formationen, blev inddraget.
De oprindelige estimater omfattede derfor ikke hele Gassum Formationen og kun dele af den dybereliggende Bunter Sandsten Formation, som flere lagringsoperatører i dag undersøger muligheden for at anvende.
Estimatet var baseret på kombinerede opgørelser fra undersøgte onshore og near-shore områder samt tidligere estimater for offshore områder.
Estimatet blev udtrykt som et statisk lagringspotentiale, hvilket er en international standardmetode, der gør det muligt at sammenligne landenes lagringsmuligheder på ensartede vilkår.
I et statisk estimat vurderes det teoretiske volumen, der kan lagres, ud fra reservoirgeologi (areal, tykkelse, porøsitet og reservoirstens egenskaber) kombineret med en effektivitetsfaktor. Effektivitetsfaktoren repræsenterer, hvor stor en del af porerummet i reservoiret, det er realistisk at udnytte.
Det nationale estimat fra 2020 byggede på den daværende fælles europæiske metode, som anvender en relativt høj effektivitetsfaktor. Denne tilgang blev valgt for at sikre sammenlignelighed med andre lande. Det blev allerede dengang præciseret, at estimatet var forbundet med stor usikkerhed, og at den praktiske udnyttelse af undergrunden forudsætter yderligere datamodning og detaljerede undersøgelser.
Opdaterede estimater i perioden 2022-2024
Siden 2022 har GEUS gennemført en række supplerende undersøgelser for otte udvalgte områder, finansieret gennem Forskningsreserven 2022-2024. Formålet har været at modne vidensgrundlaget for udvalgte strukturer, som bl.a. kan komme potentielle lagringsoperatører til gode. De nye data har givet mere præcise estimater for disse specifikke strukturer. Lagringspotentialet har vist sig at være mellem 15 og 80 procent lavere i forhold til de oprindelige estimater fra 2020 for fire af de otte undersøgte strukturer. De andre fire strukturer er ikke blevet estimeret før, og derfor er der ikke noget sammenligningsgrundlag her. Alle opdateringer fra 2022–2024 er tilgængelige på siden CCS data 2022-2024.
Den primære årsag til forskellen er en justering af lagringseffektivitetsfaktoren fra 0,4 til 0,1, men også flere og mere præcise data. Justeringen bygger på publiceret forskning og anvendte metodeprincipper.
Samtidig har nye seismiske data givet en mere præcis geometrisk forståelse af strukturerne, hvilket også har bidraget til ændringerne i estimaterne.
Fremtidige estimater af lagringspotentiale
CO₂-lagring er et modningsfelt, hvor usikkerheder gradvist reduceres i takt med nye data og flere undersøgelser. Fremtidige estimater vil afhænge af:
- Flere undersøgelser af kendte og nye strukturer
- Lagringsoperatørernes tekniske og metodiske valg
- Energistyrelsens evaluering af projekter og krav til tryksætning samt brug af reservoirer til andre formål.
GEUS har fra Forskningsreserven 2025 fået til opdrag at undersøge, hvordan man bedst optimerer udnyttelsen af undergrunden som ressource. GEUS har allerede i mere end et årti undersøgt sammenhængen mellem trykstigning og lagringspotentiale, som er en delt international udfordring.
En kontrollerende faktor er, hvor hurtigt man kan udnytte ressourcen. Når der pumpes CO2 ned i reservoirer, hvor porerummet, som til start er fyldt med vand, skal vandet fortrænges for at få plads til CO2’en, hvilket giver stigning i trykket. Trykstigningen skal derfor monitoreres og minimeres for at få størst mulig udnyttelse af lagringspotentialet i undergrunden.
Beregning af effekten af trykstigning forudsætter dynamiske beregninger (reservoirsimuleringer). Reservoirsimuleringsmodeller kræver detaljeret kendskab til geologien, hvilket forudsætter indsamling af yderligere viden og data om undergrunden. GEUS vil være i tæt dialog med de enkelte lagringsoperatører for at få opstillet modeller for de specifikke strukturer samt en samlet regional model.
Der lægges vægt på transparens i metodevalg og modelopbygning for at sikre bedst mulig udnyttelse af undergrunden, også i samspil med geotermi og varmelagring. GEUS bistår Energistyrelsen i udviklingen af regulative standarder, som fortsat er under opbygning i både EU og internationalt regi.
International forskning og metodiske forskelle
Et nyere studie (Gidden et al., 2025) har fremlagt mere restriktive estimater for CO₂-lagring globalt. Studiet anvender generelle forudsætninger og inkluderer ikke nationale geologiske data på formations- og strukturniveau.
Hovedforskellen er, at GEUS’ studier bygger på detaljerede analyser af specifikke, geografisk afgrænsede strukturer, mens dette studie vurderer hele geologiske formationer ud fra mere grove, landsdækkende datasæt.
Det europæiske forskningsnetværk CO₂GeoNet, som repræsenterer 27 forskningsinstitutter fra 21 lande (herunder GEUS), har påpeget, at sådanne metoder giver worst-case-scenarier, der ikke bør forveksles med nationale vurderinger baseret på detaljerede undergrundsdata.
CO2GeoNet’s svar er offentliggjort på LinkedIn og vil blive sendt til Nature.
GEUS’ fokus på specifikke strukturer fremfor hele formationer betyder, at GEUS allerede indregner flere af de geologiske begrænsninger, som Gidden et al. anvender. Derfor vurderer GEUS, at Gidden et al. markant undervurderer det danske lagringspotentiale.
Kommunikation og transparens
GEUS har løbende offentliggjort nye data og estimater i åbne rapporter.
Alle opdateringer fra 2022–2024 er tilgængelige på siden CCS data 2022-2024.
GEUS vil fortsat løbende orientere om ny viden både gennem åbne rapporter og gennem regelmæssig dialog med relevante parter som myndigheder, industri og medier.
Opsummering
Det nationale screeningsestimat fra 2020 vurderede Danmarks lagringspotentiale til 12–22 milliarder ton CO₂. Der var tale om et statisk, teoretisk sammenligningsestimat baseret på den daværende fælles europæiske metode med en effektivitetsfaktor på 0,4, valgt for at sikre metodisk sammenlignelighed mellem lande. Allerede dengang blev det præciseret, at estimatet var forbundet med stor usikkerhed, og at den praktiske udnyttelse af undergrunden forudsætter yderligere datamodning og detaljerede undersøgelser. Estimatet omfattede primært dele af Gassum Formationen og enkelte dele af Bunter Sandsten Formationen, som fortsat undersøges.
I perioden 2022–2024 er otte specifikke strukturer blevet undersøgt med nye seismiske data og opdaterede reservoirmodeller. Disse undersøgelser har ført til:
- Justering af effektivitetsfaktoren fra 0,4 til 0,1 baseret på nyere publiceret forskning.
- En mere præcis geometrisk afgrænsning af strukturerne.
- 15–80 procent lavere del-estimater for fire af de otte undersøgte strukturer sammenlignet med screeningsestimaterne fra 2020. Dette afspejler en forventelig metodisk udvikling, hvor nye og mere detaljerede data giver mere præcise beregninger for de enkelte strukturer.
De lavere del-estimater ændrer ikke den samlede vurdering, men viser, at lagringspotentialet gradvist bliver mere veldefineret i takt med modning af datagrundlaget.
De opdaterede resultater gælder alene for strukturer, hvor der nu foreligger detaljerede data. Andre områder og dybere formationer kan udvide potentialet, men er endnu ikke vurderet på samme detaljeringsniveau.
Den væsentlige begrænsning er ikke pladsen i undergrunden, men hvor hurtigt og sikkert reservoirerne kan tryksættes og drives. Dette er genstand for fortsat forskning, regulering og samarbejde mellem GEUS, myndigheder og operatører.
GEUS vurderer fortsat, at Danmark råder over et betydeligt geologisk potentiale for CO₂-lagring. Hvor stor en del af dette der kan udnyttes i praksis, afhænger af detaljerede undersøgelser af konkrete strukturer, driftsforhold og tekniske valg.
GEUS vil fortsætte med at opdatere og formidle nye resultater, efterhånden som datagrundlaget modnes, og gøre ny viden og data tilgængelige for offentligheden.