Hvordan påvirker smeltende gletsjere deres naboer?

11-03-2025

Smeltende gletsjere er ikke kun et spørgsmål om stigende verdenshave, men også om ændrede havstrømme, vandkraftudnyttelse, vandressourcer og turistindtægter. Et nyt, stort projekt skal undersøge, hvordan de smeltende ismasser påvirker deres nærmiljøer.

GEUS' forskere skal indsamle data fra Indlandsisen og udvikle bedre modeller for to udvalgte gletsjer-nabomiljøer, Ilulissat og Kangerlussuaq (Foto: GEUS)

Mange af verdens gletsjere oplever stigende afsmeltning, og det betyder at der nogle steder bliver mindre basis for at drive vandkraft, mindre skiturisme og ikke mindst, at ferskvand bliver mindre tilgængeligt for millioner af mennesker.

Forståelsen af samspillet mellem is, smeltevand og nærmiljøer er vigtig for at samfund kan tilpasse sig forandringerne. Derfor er et stort forskningsprojekt støttet med næsten 60 mio. kr. af EU Horizon-programmet netop skudt i gang. GEUS er med som en af de 18 partnerinstitutioner på projektet, der har fået forkortelsen LIQUIDICE. I LIQUIDICE skal forskere fra både Europa og Indien indsamle nye data og forbedre de regionale klimamodeller for ismasser på fem udvalgte gletsjernærmiljøer i Europa og Indien:

🔹 Indlandsisen, Grønland 

🔹 Monte Rosa, Italien

🔹 Jostedalsbræen, Norge

🔹 Svalbard, Norge

🔹 Himalaya, Indien

GEUS målestationer på Indlandsisen indgår som et led i LIQUIDICE-projektet. Her ses en af stationerne (Foto: GEUS)

Flere data fra Indlandsisen

Et hold af forskere fra Afdeling for Glaciologi og Klima, GEUS, står for undersøgelsen af den del af Indlandsisen, der ligger tæt ved henholdsvis Ilulissat og Kangerlussuaq. Her har GEUS allerede en række forskellige forskningsaktiviteter, som LIQUIDICE-projektet bygger videre på, fortæller chefkonsulent Andreas Peter Ahlstrøm, der leder arbejdet.

Vi skal sætte flere forskellige målere op inde på isen i de to områder, så vi får bedre data på blandt andet snemængder og temperaturer. Og så skal vi forbedre vores eksisterende modeller for isens afsmeltning og bevægelser, så vi bedre kan forudsige ændringer.”

Andreas Peter Ahlstrøm og kollegerne er i fuld gang med at planlægge sommerens feltarbejde, hvor de skal opdatere en række af de omkring 40 permanente klimamålestationer, som GEUS har stående rundt på isen. Det første hold tager afsted i maj 2025.

LIQUIDICE-holdet samlet til kick-off møde i Warszawa i Polen slutningen af februar (Foto: Instytut Geofizyki PAN)

Om LIQUIDICE

Projektnavn: LinkIng and QUantifying the Impacts of climate change on inlanD ICE, snow cover, and permafrost on water resources and society in vulnerable regions (LIQUIDICE)

Støttet af EU Horizon forskningsprogrammet: https://cordis.europa.eu/project/id/101184962

Projektet er et søsterprojekt til ICELINK, hvor GEUS også deltager. Læs mere om ICELINK hos vores samarbejdspartner NBI.

Varighed: Fire år

Andreas Peter Ahlstrøm
Chefkonsulent
Glaciologi og Klima
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954

GEUS overvåger Indlandsisen

GEUS moniterer Indlandsisen med cirka 40 permanente målestationer, som dagligt sender målinger af temperaturer, afsmeltning, snefald m.m.

Målinger fra samtlige vejrstationer kan følges live på promice.org

Data er frit tilgængelige og indgår i klimaforskning verden over.