Rapport samler alt, du skal vide om non-target analyser

18-09-2024

Kortlægning og overvågningen af vores grundvand kan forbedres med nye såkaldte non-target analyser, som kan måle flere stoffer end man hidtil har kunnet. Ny rapport fra GEUS beskriver både nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger ved analyserne.

Prøver af grundvand samles ind til analyse
Ulla Elisabeth Bollmann i færd med prøvetagning ved en drikkevandsboring ved HOFORs kildeplads. (HOFOR, GEUS)

Hvad er der af uønskede stoffer i grundvandet? Det er et evigt aktuelt spørgsmål for enhver, der beskæftiger sig med grundvand og – ikke mindst – med drikkevand. Indtil nu har man forsøgt at svare ved at måle hvert enkelt stof for sig, for eksempel et specifikt pesticid, når der har været en mistanke om, at vandet var forurenet med netop det stof. Men der er tusindvis af stoffer, vi fortsat intet ved om, eller kun meget lidt, og som det derfor er meget svært at teste for enkeltvist. Simpelthen fordi det er svært at lede efter noget, man ikke ved hvordan ser ud.

Noget tyder på, at spørgsmålet ovenfor langt hen ad vejen kan besvares ved at introducere såkaldte non-target analysemetoder i overvågningen af vores vand. For at få udbredt den nyeste viden om non-target analysemetoderne, har GEUS udarbejdet en rapport for Miljøstyrelsen, der skal fungere som vejledning med fokus på både muligheder og udfordringer i metoden.

”Der er en rivende udvikling i gang med især de nye non-target målemetoder, som giver os mulighed for at måle langt flere stoffer i vandet, men som også åbner for en masse nye spørgsmål og usikkerheder. Det har vi forsøgt at imødegå med den her rapport, som beskriver metoderne og lægger vægt på, hvor der er begrænsninger, og hvad der kan gøres fremadrettet, for at denne type metoder bedst muligt kan bidrage til kortlægning og overvågning – og i sidste ende beskyttelse - af vores grund- og drikkevand,” forklarer statsgeolog hos GEUS’ Afdeling for Geokemi, Claus Kjøller, som er en af forfatterne til rapporten.

Principtegning over nontargetanalysemetode
Traditionel målemetode og non-target analyse skitseret som frugtkurve. Traditionelle metoder kan vise, hvor mange æbler og kirsebær, der er i kurven, men ikke hvad der ellers er i kurven. Non-target metoden kan vise hele kurvens indhold, men ikke hvor mange der er af hver (Figur: GEUS)

Viden om ubetrådt land

Rapporten diskuterer for eksempel, hvordan målinger af stoffer, man måske aldrig har hørt om, kan håndteres. En særlig udfordring ved non-target analysen er nemlig, at der i vidt omfang ikke findes kravværdier eller standardiserede måder til at håndtere mange af de stoffer, som kan blive identificeret med de nye metoder.

Desuden prøver forskerne med rapporten at tydeliggøre, hvorfor det ikke er realistisk at forvente, at det nogensinde vil være muligt at vide alt om, hvad der er i vandet, eller hvad der er på vej til grundvandet fra kilder på jordoverfladen. Det forklarer seniorforsker Ulla Elisabeth Bollmann, som også er en del af forfattergruppen fra GEUS. 

”Hvert trin i en kemisk analyse vil udelukke nogle typer af stoffer, og den endelige metode afdækker dermed kun en delmængde af det totale kemiske rum,” siger hun og tilføjer:

”Med non-target metoderne kommer vi dog en hel del skridt i den rigtige retning”.

Ulla Elisabeth Bollmann
Seniorforsker
Geokemi
Claus Kjøller
Statsgeolog
Geokemi

Non-target analyser

Traditionelt analyseres miljøfremmede stoffer, herunder pesticider og deres nedbrydningsprodukter, ved såkaldte target-analyser (målrettede analyser). Til target-analyser udvælges og optimeres metoderne målrettet de enkelte stoffer, man vælger at lede efter. Non-target-analyser er modsat. Her vælger man ikke, hvilke konkrete stoffer der skal måles for, men sigter mod at registrere alt, hvad der kommer ind til detektoren i analyseapparatet.