Fællesnordisk projekt tager vigtige skridt mod en bæredygtig udnyttelse af råstoffer

Projektet  og de forskellige forskningsstudier, som er udført siden projektets start i 2021, er finansieret af Nordic Innovation, en organisation under Nordisk Ministerråd, og netop nu mødes deltagerne i Helsinki for at præsentere de nyeste resultater.

Projektet adresserer to strategisk vigtige områder: sporbarhed af primære mineralressourcer og genvinding af sekundære mineralressourcer. Begge tiltag er afgørende for at sikre effektiv udnyttelse af mineraler og for at styrke Nordens førerposition i globale bæredygtighedsindsatser.

Det er finnerne, som har ledet projektet, og ifølge Kimmo Tiilikainen, som er direktør i Den Geologiske Forskningscentral i Finland, GTK, har målsætningen blandt andet været at afsøge, hvordan landene i fællesskab kan bane vejen for en mere bæredygtig værdikæde:

“Der er brug for store mængder kritiske råstoffer for at kunne drive den grønne omstilling fremad og f.eks. udvikle nye forsvarsteknologier. Hvis vi skal sikre en bæredygtig produktion, kræver det en indsats fra alle aktører i værdikæden. Her kan vi i Norden gå forrest og udvise ansvarlighed i forhold til både sporbarhed og genanvendelse af restprodukter fra produktionen af mineraler,” siger han.

Forsyningskæder for råstoffer er indviklede og lider ofte under mangel på gennemsigtighed. Øget transparens er helt afgørende, hvis man fremover skal kunne sikre, at produkterne stammer fra mere bæredygtig mineralproduktion. Derfor har forskerne forsøgt at finde unikke geokemiske fingeraftryk i malme med kritiske råstoffer fra forskellige steder i verden.

Projektet har især haft fokus på sjældne jordartsmetaller i Norden, som potentielt kan produceres i de nordiske lande. Specifikt har forskerne undersøgt mineralforekomster i Kringlerne i Sydgrønland, Norra Kärr i Sverige, Fen in Norge og Sokli i Finland. De har også undersøgt magneter indeholdende sjældne jordartsmetaller.

Resultaterne viser, at de fingeraftryk, som overlever hele forarbejdelses- og fremstillingsprocessen, er specifikke sporelementer og isotoper. Sammen med avancerede dokumentbaserede løsninger vil disse resultater hjælpe med at øge troværdigheden af sporbarheden.

”Studiet har vist, at geokemiske fingeraftryk har et enestående potentiale som metode til sporbarhed i mineralindustrien. Ligesom et ægte fingeraftryk i kriminalefterforskning er det vanskeligt at manipulere,” siger Jakob Kløve Keiding, der er centerleder ved Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved GEUS.

Han har været med til at lave studiet og fortæller, at undersøgelserne har vist, at metoden kun er i sin spæde begyndelse:

”Det er nødvendigt med meget mere forskning og innovation, før den kan implementeres i industrien. Sandsynligvis vil metoden ikke kunne stå alene, men skal kombineres med andre tiltag. Det kunne f.eks. være digitale pas, blockchain eller AI.”  

I EU-Kommissionens Critical Raw Materials Act, vedtaget i 2024, stilles der krav om, at 25 procent af de strategiske råstoffer, som er en undergruppe af de kritiske råstoffer, skal komme fra genanvendte materialer. Kortlægning af mineralernes værdikæde, udført under projektet, viser, at restmaterialer fra mineralproduktion kan udgøre en vigtig kilde til denne genanvendelse.

Rundtomkring i de nordiske lande ligger et uudnyttet potentiale for ekstraktion af metaller fra affald og tailings fra mineindustrien og fra industrielt affald så f.eks. slam og flyveaske. Som del af projektet har forskerne udviklet værktøjer, som understøtter en effektiv forvaltning og klassificering af sekundære ressourcer. Det kan bidrage til at vurdere potentialet for udvinding af netop de kritiske råstoffer, som er afgørende for at fremme en cirkulær og bæredygtig økonomi. Ud over analyseværktøjer er der oprettet en database for sekundære mineralressourcer, hvor man blandt andet finder grundstofindholdet og kan kvantificere ressourcepotentiale på en lang række depoter af mineaffald samt  - for Danmark - flyveaske fra affaldsforbrænding.

”Genanvendelse er jo velkendt fra andre værdikæder, og der er allerede initiativer i gang også inden for minedrift og mineralforarbejdning. Så konceptet er ikke nyt. Men der er brug for mere viden om ressourcepotentialet og yderligere innovation for at blive bedre til at implementere den cirkulære økonomi inden for mineralsektoren, hvor der er store affaldsmængder med betydeligt uudnyttet ressourcepotentiale. Arbejdet her er et vigtigt skridt i retning af at blive bedre til at kvantificere det potentiale,” slutter Jakob Kløve Keiding.