Flyvesand i Midtjylland fortæller om 8.200 år gammel klimahændelse, der påvirkede Danmarks landskab

På smeltevandssletterne vest for Vrads i Midtjylland, tæt på hvor isen nåede til i sidste istid, findes store områder med indlandsklitter. En del af klitterne er U-formede såkaldte parabelklitter med mellemliggende flader, såkaldte afblæsningsflader. På billedet ses en parabelklit med indre afblæsningsflade i St. Hjøllund Plantage. (Foto: Claus Ditlefsen.)

Flere adskilte episoder med sandflugt ses i samme profil

Nøglen til forståelsen af klitdannelserne fandt forskerne i et profil, der gennemskar en af parabelklitternes ben.

Det viste sig, at klitten indeholder to lag af flyvesand adskilt af en tyk jordbund af en type, der kaldes podsoljord. En podsol udvikles på sandjord under hedelyng eller nåletræer. Dannelse af en sådan tyk jordbund vil normalt tage lang tid – gerne flere tusinde år!

”Allerede da vi første gang opdagede profilet, var vi klar over, at vi her havde at gøre med en lang historie omfattende forskellige miljø- og klimamæssige begivenheder”, siger Claus Ditlefsen.

Det spørgsmål, der straks rejste sig var, hvor gamle de to adskilte enheder af flyvesand er, og hvor længe der gik mellem de to perioder med sandflugt.

Prøver til OSL datering udtages i lystætte beholdere i profilet ved St. Hjøllund. Allerøverst ses lysegult sand, som er fra en klit, som vinden flyttede rundt i landskabet for ca. 600 år siden. Det øvre sorte lag er en gammel jordbundsoverflade, hvor der imellem ca. 8200 til 600 år før nu var skov efterfulgt af lynghede. Fra denne overflade opstod langsomt og naturligt en podsol-jordbund med dets karakteristiske lysegrå, så sorte og til slut rustrøde horisonter i det nederste gullige flyvesand. Dette nederste flyvevand er så fra den klit, som blev dannet for ca. 8200 år siden. (Foto: Henrik J. Granat, GEUS.)

Forskere kan aldersbestemme, hvornår flyvesand er aflejret ved brug af såkaldt optisk stimuleret luminescens (OSL) (se faktaboks).

To prøver af det øvre flyvesand i klitten viste aldre omkring 610 (+/- 100) år før nu. Det passer godt med velkendte historiske beretninger om katastrofal sandflugt fra den sene middelalder og frem til 1900-tallet.

Mere spændende er dateringerne af fire prøver af det nedre flyvesand, der samstemmende gav aldre på omkring 8.100 (+/- 1.000) år før nu. Hvilket, med den usikkerhed der er på dateringen, svarer til 8.200år før nu.

”8.200 år er en uventet alder for flyvesand, da vi normalt tror, at sandflugt i indlandet af Danmark var udbredt sidst i istiden og igen først fra jernalderen og frem,” fortæller Søren Munch Kristiansen fra Geoscience Aarhus Universitet.

Den sidste istid i Danmark, kendt som Weichsel-istiden, sluttede for cirka 11.700 år siden. Jernalderen begyndte for cirka 2.524 år siden, altså 500 år f.v.t. Resultaterne viste, at sandets alder ligger mellem de to perioder.

Hvorfor startede der sandflugt for ca. 8200 år siden?

Det næste spørgsmål, der meldte sig hos forskerne, var hvad der ledte til sandflugt i Midtjylland på et tidspunkt, hvor skoven ellers var i fremdrift.

”Vi ved fra blandt andet iskernestudierne i Grønland, at Golfstrømmen på det her tidspunkt efter alt at dømme kortvarigt blev svækket. Det kan have medført, at klimaet i Danmark blev mere tørt og koldt, formodentlig sammen med mere vind og dårligere vækstforhold for planterne,” siger Claus Ditlefsen.

Det er dog måske ikke hele historien. For lige under det nederste tykke lag af flyvesand, fandt forskerne en tynd jordbund med talrige kviste og små grene, som alle var forkullede. Den nederste jordbund var en næringsrig brunjord, der er udviklet på den underliggende grusede smeltevandsslette.

”Brunjord er dog en usædvanlig jordbund på sandjorde, som man finder dem i Vestjylland”, fortæller Søren Munch Kristiansen.

Så ikke bare klittens form, men også dens indre, er geologisk set usædvanlig.

Nedre del af den undersøgte klit i St. Hjøllund Plantage. Ved basis ses en nedre jordbund - en såkaldt brunjord, med store stykker af trækul, udviklet på grusende smeltevandsaflejringer. Herover ses det nedre flyvesand med skrålejringer. (Foto: Claus Ditlefsen.)

Rækkefølgen af lag tyder samlet på, at der naturligt blev udviklet en jordbund af brunjord i takt med planternes indvandring på smeltevandssletten i årtusinder efter istiden. På et senere tidspunkt opstod en stor brand, som fjernede datidens skov eller krat. Kort tid efter branden eller brandene herskede kraftig vind, som sammen med den nu manglende vegetation skabte omfattende sandflugt. Det var der det nedre flyvesand i kernen af den undersøgte klit blev dannet. Herefter har der været mange tusinder af år uden sandflugt først med skov og efterfølgende med dannelse af lynghede, før der igen er opstået sandflugt ved slutningen af middelalderen.

Fortsat en række ubesvarede spørgsmål

”Fundene er et bevis for, at klimaekstremet for omtrent 8.200 år siden har påvirket landskabsudviklingen på dansk landjord. Men det efterlader os også med en del ubesvarede spørgsmål,” fortæller Claus Ditlefsen, og Søren Munch Kristiansen erklærer sig enig.

Nogle af de ubesvarede spørgsmål, som forskerne håber, at flere undersøgelser kan give svar på, er hvordan begivenhederne, der har ført til sandflugt fandt sted.

”Det er muligt, at datidens kratskov er blevet så tør, at der er kunne opstå en naturlig skovbrand efter et lynnedslag. Men det kan også være, at stenaldermennesker har brændt kratskovene af, for at forbedre jagtvilkårene, og at det har fået den nok utilsigtede konsekvens, at vinden herefter kunne tage fat i sandet, fordi der ikke længere var planter til at holde på det,” fortæller Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Aarhus Universitet.

”Den fjerne fortid kan også lære os om en knap så fjern fremtid, hvor store mængder koldt smeltevand igen kan finde sin vej ud i Nordatlanten og påvirke klimaet i Danmark”, slutter de to forskere.