Flyvesand i Midtjylland fortæller om 8.200 år gammel klimahændelse, der påvirkede Danmarks landskab

28-11-2024

Fundet af en begravet klit viser, hvordan en kortvarig, men ekstrem ændring af klimaet påvirkede vores landskab efter sidste istid.

Snit gennem den undersøgte klit i St. Hjøllund Plantage. Her ses to separate enheder af flyvesand adskilt af en kraftigt udviklet podsoljord. (Foto: Henrik J. Granat.)

For cirka 8.200 år siden var der en kortvarig periode med et pludseligt fald i temperaturen på den nordlige halvkugle. Det ved vi, fordi forskere bl.a. har kunnet identificere det i iskerneboringer fra Grønland. Nedkølingen skyldtes et kollaps af kæmpe isdæmmede søer i Nordøstamerika, der fik kolossale mængder koldt smeltevand til at strømme ud i Atlanterhavet og svække den varme Golfstrøm.

"Vi har nu fundet tegn på at klimaet i det, der nu er Danmark på det her tidspunkt for ca. 8.200 år siden blev mere tørt og koldt,” fortæller Claus Ditlefsen, der er emeritus hos GEUS og har stået for kortlægningen af området, hvor flyvesandet er fundet.

Tegn på et kortvarigt koldere og tørrere klima omkring 8200 før nu er tidligere fundet i sø-aflejringer på Sjælland. Men der har ikke hidtil været fundet sikre beviser på klimabegivenhedens betydning for landskabet i Danmark - Indtil nu.

I forbindelse med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønlands (GEUS) kortlægning af Danmarks overfladegeologi, har geologerne undersøgt indlandsklitter af såkaldt flyvesand, der antagelig er dannet ved flere generationer af sandflugt fra forskellige retninger. Derudover er der også fundet tegn på, at vegetationen blev brændt af inden sandflugten satte ind. Og det har fået opmærksom fra forskerne.

”Det er klart en win-win-situation, at jordartskortlægningen udover at give os meget anvendelig information om jordbundsforholdene i Danmark til alle mulige praktiske formål, også kan skabe resultater af videnskabelig interesse,” siger Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Institut for Geoscience, Aarhus Universitet, og som har været med til at analysere prøver i området.

De usædvanlige fund betyder, at forskere skal lave flere undersøgelser i området for at finde ud af, hvordan landskabet og naturen helt præcist udviklede sig dengang. Forhåbningen er, at resultaterne blandt andet kan bidrage med ny viden om, hvordan mennesker har tilpasset sig klimaforandringerne.

Spor efter sandflugt fra en usædvanlig retning

I dag ligger Danmark i et bælte domineret af vestenvind, og mange klitter i Danmark er netop dannet af vestenvinde. Når vindene er tilstrækkeligt kraftige vil de tage fat de steder, hvor sand er blottet, f.eks. hvor der er huller i vegetationen, og fører det videre i vindretningen. Det fører til dannelse af halvmåneformede såkaldte parabelklitter, hvor vinden blæser fra den åbne side af U-formen. Normalt er de parabelklitter, vi ser i det danske landskab, lukkede i den østlige ende som resultat af netop vind fra vest. Men en del af klitterne i det undersøgte område, er lukkede mod nordvest, mens andre synes at være lukkede i begge ender. Det tyder på en kompleks historie, hvor klitterne er dannet af vind fra flere retninger.


På smeltevandssletterne vest for Vrads i Midtjylland, tæt på hvor isen nåede til i sidste istid, findes store områder med indlandsklitter. En del af klitterne er U-formede såkaldte parabelklitter med mellemliggende flader, såkaldte afblæsningsflader. På billedet ses en parabelklit med indre afblæsningsflade i St. Hjøllund Plantage. (Foto: Claus Ditlefsen.)

Flere adskilte episoder med sandflugt ses i samme profil

Nøglen til forståelsen af klitdannelserne fandt forskerne i et profil, der gennemskar en af parabelklitternes ben.

Det viste sig, at klitten indeholder to lag af flyvesand adskilt af en tyk jordbund af en type, der kaldes podsoljord. En podsol udvikles på sandjord under hedelyng eller nåletræer. Dannelse af en sådan tyk jordbund vil normalt tage lang tid – gerne flere tusinde år!

”Allerede da vi første gang opdagede profilet, var vi klar over, at vi her havde at gøre med en lang historie omfattende forskellige miljø- og klimamæssige begivenheder”, siger Claus Ditlefsen.

Det spørgsmål, der straks rejste sig var, hvor gamle de to adskilte enheder af flyvesand er, og hvor længe der gik mellem de to perioder med sandflugt.


Prøver til OSL datering udtages i lystætte beholdere i profilet ved St. Hjøllund. Allerøverst ses lysegult sand, som er fra en klit, som vinden flyttede rundt i landskabet for ca. 600 år siden. Det øvre sorte lag er en gammel jordbundsoverflade, hvor der imellem ca. 8200 til 600 år før nu var skov efterfulgt af lynghede. Fra denne overflade opstod langsomt og naturligt en podsol-jordbund med dets karakteristiske lysegrå, så sorte og til slut rustrøde horisonter i det nederste gullige flyvesand. Dette nederste flyvevand er så fra den klit, som blev dannet for ca. 8200 år siden. (Foto: Henrik J. Granat, GEUS.)

Forskere kan aldersbestemme, hvornår flyvesand er aflejret ved brug af såkaldt optisk stimuleret luminescens (OSL) (se faktaboks).

To prøver af det øvre flyvesand i klitten viste aldre omkring 610 (+/- 100) år før nu. Det passer godt med velkendte historiske beretninger om katastrofal sandflugt fra den sene middelalder og frem til 1900-tallet.

Mere spændende er dateringerne af fire prøver af det nedre flyvesand, der samstemmende gav aldre på omkring 8.100 (+/- 1.000) år før nu. Hvilket, med den usikkerhed der er på dateringen, svarer til 8.200år før nu.

”8.200 år er en uventet alder for flyvesand, da vi normalt tror, at sandflugt i indlandet af Danmark var udbredt sidst i istiden og igen først fra jernalderen og frem,” fortæller Søren Munch Kristiansen fra Geoscience Aarhus Universitet.

Den sidste istid i Danmark, kendt som Weichsel-istiden, sluttede for cirka 11.700 år siden. Jernalderen begyndte for cirka 2.524 år siden, altså 500 år f.v.t. Resultaterne viste, at sandets alder ligger mellem de to perioder.

Hvorfor startede der sandflugt for ca. 8200 år siden?

Det næste spørgsmål, der meldte sig hos forskerne, var hvad der ledte til sandflugt i Midtjylland på et tidspunkt, hvor skoven ellers var i fremdrift.

”Vi ved fra blandt andet iskernestudierne i Grønland, at Golfstrømmen på det her tidspunkt efter alt at dømme kortvarigt blev svækket. Det kan have medført, at klimaet i Danmark blev mere tørt og koldt, formodentlig sammen med mere vind og dårligere vækstforhold for planterne,” siger Claus Ditlefsen.

Det er dog måske ikke hele historien. For lige under det nederste tykke lag af flyvesand, fandt forskerne en tynd jordbund med talrige kviste og små grene, som alle var forkullede. Den nederste jordbund var en næringsrig brunjord, der er udviklet på den underliggende grusede smeltevandsslette.

”Brunjord er dog en usædvanlig jordbund på sandjorde, som man finder dem i Vestjylland”, fortæller Søren Munch Kristiansen.

Så ikke bare klittens form, men også dens indre, er geologisk set usædvanlig.


Nedre del af den undersøgte klit i St. Hjøllund Plantage. Ved basis ses en nedre jordbund - en såkaldt brunjord, med store stykker af trækul, udviklet på grusende smeltevandsaflejringer. Herover ses det nedre flyvesand med skrålejringer. (Foto: Claus Ditlefsen.)

Rækkefølgen af lag tyder samlet på, at der naturligt blev udviklet en jordbund af brunjord i takt med planternes indvandring på smeltevandssletten i årtusinder efter istiden. På et senere tidspunkt opstod en stor brand, som fjernede datidens skov eller krat. Kort tid efter branden eller brandene herskede kraftig vind, som sammen med den nu manglende vegetation skabte omfattende sandflugt. Det var der det nedre flyvesand i kernen af den undersøgte klit blev dannet. Herefter har der været mange tusinder af år uden sandflugt først med skov og efterfølgende med dannelse af lynghede, før der igen er opstået sandflugt ved slutningen af middelalderen.

Fortsat en række ubesvarede spørgsmål

”Fundene er et bevis for, at klimaekstremet for omtrent 8.200 år siden har påvirket landskabsudviklingen på dansk landjord. Men det efterlader os også med en del ubesvarede spørgsmål,” fortæller Claus Ditlefsen, og Søren Munch Kristiansen erklærer sig enig.

Nogle af de ubesvarede spørgsmål, som forskerne håber, at flere undersøgelser kan give svar på, er hvordan begivenhederne, der har ført til sandflugt fandt sted.

”Det er muligt, at datidens kratskov er blevet så tør, at der er kunne opstå en naturlig skovbrand efter et lynnedslag. Men det kan også være, at stenaldermennesker har brændt kratskovene af, for at forbedre jagtvilkårene, og at det har fået den nok utilsigtede konsekvens, at vinden herefter kunne tage fat i sandet, fordi der ikke længere var planter til at holde på det,” fortæller Søren Munch Kristiansen, der er lektor ved Aarhus Universitet.

”Den fjerne fortid kan også lære os om en knap så fjern fremtid, hvor store mængder koldt smeltevand igen kan finde sin vej ud i Nordatlanten og påvirke klimaet i Danmark”, slutter de to forskere.

Optisk stimuleret luminescens (OSL)

OSL er en metode som giver os mulighed for at datere geologiske og arkæologiske aflejringer, der er op til flere hundrede tusinde år gamle. OSL udnytter nogle specielle egenskaber ved mineraler, som findes i sandkorn. Når mineralerne ligger begravet i jorden bliver de konstant udsat for naturlig stråling fra omgivelserne og akkumulerer derved energi i deres krystalstrukturer. Dette virker som et slags ur efter sandet er begravet. Når kornene udsættes for dagslys – som det f.eks. sker ved sandflugt – vil den ophobede energi udløses og uret ”nulstilles”. Når sandet er aflejret starter uret så at sige igen. I laboratoriet kan forskerne måle, hvor meget energi, der er ophobet siden kornene sidst blev udsat for lys. Samtidig kan man måle, hvor meget energi, der ophobes per år på stedet, og derved kan man bestemme alderen på, hvornår sandet sidst så dages lys.

Læs mere

Læs mere om kortlægningen mellem Vrads og Hjøllund i GEUS Rapport 2024/13

Læs mere om den nævnte klimaekstrem i:

  • Matero, I.S.O., Gregoire, L.J., Ivanovic, R.F., Tindall, J.C., Haywood, A.M. 2017: The 8.2 ka cooling event caused by Laurentide ice saddle collapse. Earth and Planetary Science Letters 473, 205-214.
  • Rasmussen, P., Hede, M. U., Noe-Nygaard, N.Clarke., A.L.& Vinebrooke, R.D. 2008: Environmental response to the cold climate event 8200 years ago as recorded at Højby Sø, Denmark. Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin 15, 57–60.
  • Thomas, E.R., Wolff E.W., Mulvaney, R., Johnsen, S. J., Arrowsmith, C., White J.W.C, Vaughn, B & Propp, T. 2007: The 8.2 ka event from Greenland ice cores. Quaternary Science Reviews Volume 26, Issues 1–2, January 2007, side 70-81.
Claus Becher Ditlefsen
Emeritus
Overfladenær Land- og Maringeologi
Malene David Jensen-Juul
Kommunikationsmedarbejder
Presse og Kommunikation

Forskerne Formidler

Claus Ditlefsen og Søren Munch Kristiansen har også skrevet om fundet på 'Forskerne Formidler' på videnskab.dk:

Flyvesand i Midtjylland fortæller om 8.200 år gammel ekstrem klimahændelse, der påvirkede Danmarks landskab.

Kortlægning i anvendelse

GEUS har siden 1888 systematisk kortlagt Danmarks overfladegeologi – dvs. de jordarter, der befinder sig ca. 1 meter under overfladen. Geologiske kort er et vigtigt værktøj i den fysiske planlægning og forvaltning, og jordartskortene fra GEUS anvendes af myndigheder og firmaer i forbindelse med opgaver inden for grundvandsbeskyttelse, jordforurening, fredning, braklægning, råstofkortlægning, skovrejsning og behandling af vådbundsarealer samt planlægning af vejføringer og byggeri. I dag er ca. 93 % af Danmarks landareal kortlagt.