EU-aftale om kritiske råstoffer træder i kraft

15-05-2024

En ny forordning skal sikre, at EU har nok kritiske råstoffer til den grønne omstilling. Aftalen skal gøre minedrift bæredygtig og bringe produktionen tilbage til Europa for at sikre forsyningen og gøre op med monopoldannelse.

Minedrift
Der skal igen være minedrift i Europa ifølge forordningen Critical Raw Material Act, der netop er trådt i kraft. (Foto: Tyna Janoch/ Pixabay)

EU skal selv udvinde og forarbejde en større del af de kritiske mineralske råstoffer, der er nødvendige for at nå klimamålene, fremgår det i en ny forordning, som netop er trådt i kraft.

Forordningen ’Critical Raw Materials Act’ får opbakning fra Jakob Kløve Keiding, der er leder af GEUS’ Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa):

”Vi er dybt afhængige af kritiske råstoffer for at gennemføre den grønne omstilling. Den nye EU-forordning er meget ambitiøs, og processen med at få den gennemført har været uhørt hurtig. Det indikerer, hvor alvorligt det er, og hvor meget det haster,” udtaler han.

Kina sidder tungt på markedet

Kritiske mineralske råstoffer indgår i en lang række teknologier fra vindmøller og solceller til mobiltelefoner og computere. I øjeblikket er forsyningssikkerheden truet, blandt andet fordi lande udenfor EU stort set har monopol på at udvinde og forarbejde de vigtige råstoffer. Især Kina har sat sig tungt på markedet:

  • Kina raffinerer mere end 90 procent af verdens forbrug af sjældne jordartsmetaller. Det er grundstoffer, som indgår i en lang række teknologier – for eksempel i magneter i vindmøller og elektriske biler.
  • Cirka 60 procent af den kobolt, der bruges i batterier, kommer fra miner i Den Demokratiske Republik Congo. Kobolten bliver sendt til Kina, som har udviklet metoder til at forarbejde det.
  • 97 procent af EU’s import af magnesium kommer fra Kina.

Samtidig stiger efterspørgslen på kritiske råstoffer i takt med den grønne omstilling. Det øgede forbrug og monopoldannelsen gør forsyningen og prisudviklingen usikker.

Elektronik med kritiske råstoffer

På billedet: Kritiske mineralske råstoffer indgår i et væld af elektroniske produkter i husholdningen, i køretøjer, vindmøller, solceller, computere og meget andet. (Grafik: Lykke Sandal/ Geoviden)

Critical Raw Materials Act skal gøre op med monopoldannelse

Formålet med EU’s forordning er at bringe minedrift og produktion af kritiske råstoffer tilbage til Europa for at sikre forsyningen og gøre op med monopoldannelse.

”Det er vigtigt, at vi også udnytter de mineralressourcer, som findes i Europa. På kontinentet er der nogle steder store forekomster af kritiske råstoffer, men i øjeblikket bliver de ikke udnyttet,” siger Jakob Kløve Keiding og tilføjer:

”Det er paradoksalt, at vi er endt i den situation, for minedrift startede faktisk i Europa og har lang tradition blandt andet i Tyskland. Fra begyndelsen var EU jo også en kul- og stålunion. Men efterhånden er det blevet billigt og nemt at flytte minedriften ud,” siger han.

Lovforordningen omfatter en lang række bestemmelser, der skal øge EU’s produktion af kritiske råstoffer, diversificere forsyningen samt sikre en mere bæredygtig og cirkulær økonomi for kritiske råstoffer. For at opnå ambitionerne skal EU-landene inden 2030 ifølge Critical Raw Materials Act:

  • Udvinde mindst 10 procent af unionens årlige forbrug af strategiske råstoffer (læs om strategiske råstoffer i faktaboksen til højre)
  • Forarbejde mindst 40 procent af det årlige forbrug af strategiske råstoffer
  • Genanvende mindst 25 procent af de strategiske råstoffer
  • Reducere importen af strategiske råstoffer fra et enkelt ikke-europæisk tredje land til under 65 procent af det samlede årlige forbrug

Minedrift er en supertanker

Selv om Jakob Kløve Keiding bifalder indholdet og hensigten, gør han opmærksom på, at det bliver en vanskelig og dyr opgave at nå de ambitiøse mål: Det tager typisk 10-15 år at få de nødvendige godkendelser, gennemføre tests og skaffe økonomiske midler til at starte minedrift, påpeger han.

”Lovforordningen sætter nye regler for hurtigere sagsbehandling. Det er vigtigt for at få mere minedrift i Europa indenfor de fastsatte mål. Men det er en supertanker, vi skal have vendt, og tiden må vise, om yderligere tiltag er nødvendige for at gøre forsyningerne til Europa mere robuste,” siger Jakob Kløve Keiding.

Sidste år konkluderede MiMa i en analyse, at efterspørgslen på otte mineralske råstoffer er historisk høj og støt stigende. Mismatchet mellem udbud og efterspørgsel kan få alvorlige konsekvenser for dansk industri og samfundsøkonomien, påpegede de i rapporten ’Dansk Industris brug af mineralske råstoffer - beskrivelse af udvalgte forsyningskæder’.

Nordisk samarbejde har fokus på bæredygtig udnyttelse af råstoffer

En anden udfordring er, at kritiske råstoffer går igennem en kompleks kæde af forarbejdningsprocesser, før de ender i europæisk teknologi. Ofte er produktionskæden uigennemskuelig.

Hvis målsætningen om, at en større del af forarbejdningen skal foregå i EU-lande, er det nødvendigt at kunne spore, hvor de anvendte råstoffer bliver udvundet og raffineret.

Dette har ikke bare betydning for at sikre, at forsyningen bliver diversificeret. Transparente forsyningskæder er også afgørende for at sikre en bæredygtig råstofproduktion.

Sjældne jordartsmetaller er blandt de mest kritiske råstoffer, som benyttes i den grønne omstilling, og de er netop kendetegnet ved, at forsyningskæderne er uigennemskuelige. Derfor arbejder Jakob Kløve Keiding og kollegaer i øjeblikket på et projekt, der måske kan gøre det muligt at kortlægge de sjældne jordartsmetallers vej fra mine til produkt.

”Vi undersøger, om vi kan spore det ved at analysere forholdet mellem forskellige isotoper og koncentrationer af sporelementer,” fortæller Jakob Kløve Keiding.

Forholdet mellem isotoper og indholdet af sporelementer giver til sammen er en slags geokemisk signatur. Ideelt set kan det bruges som et fingeraftryk, der kan fortælle, hvilken mineralforekomst et sjældent jordartsmetal kommer fra.

”Vi ser blandt andet på, hvordan forholdet af neodym-isotoper er i magneter. Neodym er et sjældent jordartsmetal,” fortæller Jakob Kløve Keiding og fortsætter:

”Vi vil finde ud af, om isotopforholdet kan bruges til at spore, hvilke miner neodym stammer fra. Måske kan man som slutbruger bruge den viden til at spore produktionskæden og råstoffets oprindelse.” 

Sporingsprojektet er en del af et nordisk samarbejde om at gøre brugen af mineralske råstoffer bæredygtig. Programmet ’Bæredygtige mineraler’ er iværksat af organisationen Nordic Innovation, som hører til under Nordisk Ministerråd.

MiMa har publiceret en lang række rapporter, faktablade og videnskabelige artikler om kritiske råstoffer, forsyningssikkerhed og værdikæder. Udgivelserne er frit tilgængelige på hjemmesiden mima.geus.dk.

Læs Critical Raw Material Act her: Regulation - EU - 2024/1252 - EN - EUR-Lex (europa.eu)

Jakob Kløve Keiding
Chefkonsulent
Kortlægning og Mineralske Råstoffer
Anne Ringgaard
Kommunikationsmedarbejder
Presse og Kommunikation
Telefon91333459

Kritiske og strategiske råstoffer

34 råstoffer defineres som kritiske i Critical Raw Materials Act. At de er kritiske betyder, at de har stor betydning for europæisk økonomi.

18 af råstofferne defineres derudover som strategiske. Det betyder, at de er afgørende teknologier i den grønne og digitale omstilling samt for forsvars- og rumområdet.

EU’s liste over kritiske og strategiske råstoffer (de strategiske med fed skrift):

Aluminium/bauxit, antimon, arsen, baryt, beryllium, bismut, bor, kobolt, feldspat, fluorspat, fosfat, fosfatbjergart, gallium, germanium, grafit (naturligt og syntetisk), hafnium, helium, kobber, industrikul, litium, lette sjældne jordartsmetaller, magnesium, mangan, nikkel (batteri-kvalitet), niobium, platingruppemetaller, scandium, silicium-metal, strontium, tantal, titanium-metal, tunge sjældne jordartsmetaller, vanadium, wolfram.