Jysk mudder skal gøre os klogere på Golfstrømmen

25-04-2024

10 meter aflejring af marint mudder kan give mulighed for at rekonstruere variationer i Golfstrømmen med en tidsopløsning på 15 år.

Rækker af klatter med mudder ligger på beton. Et menneske knæler ved en bunke mudder for enden. I baggrunden ses en stor bygning.
Camilla Snowman Andresen undersøger mudder. (Foto: GEUS.)

”Vi borer et dybt hul. Man kan blive meget klog af det, som man borer op af jorden,” fortæller Camilla Snowman Andresen, seniorforsker ved De Nationale Geologisk Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Camilla Snowman Andresen er ved at forklare, hvorfor hun og resten af forskningsgruppen sammen med borefirmaet PC Brøndboring er ved at bore hul i området ved Nørre Lyngby i Nordjylland. Nogle gange kan forskning være svær at forstå – andre gange er det ligetil. Og denne gang er der ikke så mange dikkedarer i den første fase af projektet. Kun mudder.

Målet er en unik 15.000 år lang tidsserie fra den forrige Eem-mellemistid

Vi er ikke sikre på, hvordan klimaændringer og for eksempel afsmeltning af Indlandsisen i Grønland påvirker Golfstrømmen, men det kunne være rart at vide mere om. Golfstrømmen har nemlig betydning for f.eks. klimaet i Nordvesteuropa – og dermed også Danmark. Det er derfor, at forskerne gerne vil have fingre i den jyske mudder. Der forventer de nemlig, at der gemmer sig vigtig historisk indsigt i, hvordan Golfstrømmen har dikteret klimaet i en fortid, der minder om en nært forstående fremtid.

”Helt konkret er målet at producere en unik 15.000 år lang tidsserie over Golfstrømsvariationer fra den forrige Eem-mellemistid. Her var den globale gennemsnitstemperatur højere end i dag, men svarende til det niveau, som vi har om få år,” fortæller Camilla Snowman Andresen.

Tidsserien vil blive baseret på en 10 meter mægtig aflejring af marint mudder, som blev afsat i havet i Danmark under Eem-tiden, og som kan give mulighed for at rekonstruere variationer i Golfstrømmen med en tidsopløsning på 15 år. Det hav er senere blevet til landjord, takket være landhævning efter istiden. Det er derfor, at det er med gummistøvler og ikke redningsvest på, at Camilla Snowman Andresen kan betragte den første vigtige fase af projektet: Dataindsamlingen.

For forskerne er aflejringerne af mudder som en gammel filmstrimmel, som de med moderne teknologi kan sætte en lup over, og på den måde se, hvad der er sket i fortiden. Men billedet fremstår ikke soleklart, og ligesom det ved kig på gamle filmstrimler hjælper med tolkningen at vide, hvordan tøjet og stilen dengang var, hjælper det også forskerne, at de kan trække på en masse eksisterende viden.

”Denne slags studier står aldrig alene. Det er i én henseende et pionérstudie, fordi vi ser med nye øjne på, hvad den jyske mudder kan lære os, men vi trækker på al den eksisterende viden vi har,” opsummerer Camilla Snowman Andresen.

Uafklaret fremtid

Det debatteres, hvordan Golfstrømmen vil opføre sig under et globalt stadigt varmere klima. Nogle studier forudsiger, at stigende afsmeltning af Indlandsisen kan svække Golfstrømmens styrke, hvilket kan få konsekvenser for klimaet i Nordvesteuropa. Det er dog svært at forudsige, hvordan Golfstrømmen påvirkes af det varmere klima, da de instrumentelle tidsserier er for kortvarige til at give en ordentlig forståelse af Golfstrømmens dynamik. Det er her, en tidsserie med en tidsopløsning på få år vil komme til sin ret.

”Vi har brug for den viden, som et mere grundigt kig i fortiden kan give os, og vi har brug for den nu. Det har afgørende betydning for, hvilke scenarier vi kigger ind i, hvordan Golfstrømmen bliver påvirket af både en smeltende grønlandsk indlandsis og af generelt stigende temperaturer,” siger Camilla Snowman Andresen.

Planen er, at der skal bores yderligere en kerne på 50 meter til august. Den skal bidrage med en tidsopløsning på 3 år.

Projektet er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, der har givet en bevilling på 2.879.801 kr. til projektet ’Gulfstream variability in a globally warming world – the forgotten Danish Archive’.

Se annoncering af støtten her på dff.dk

Foto: Camilla Snowman Andresen og Mette Kølbæk Christensen, geolog ved PC Brøndboring, undersøger mudder fra boringer. (Foto: GEUS.) 

Måske vil du også finde dette interessant...

Nyhed

Sediment fra smeltende gletsjere ender i havene: Nyt studie sætter tal på aftrykket

19. februar 2024.

GEUS-forskere har lavet en formel for, hvor meget sediment fra smeltende grønlandske gletsjer der løber ud i fjorde og have. Omfanget er vigtigt for at forstå, hvordan havmiljøet bliver påvirket af stigende mængder smeltevand.

Nyhed

Ældgammelt DNA fra mikrobe sladrer om tidligere tiders klima i Arktis

17. januar 2024.

En ny metode giver forskere ny viden om havisforekomst i Arktis via ældgammelt DNA, der er bevaret i havsedimenter.

Camilla Snowman Andresen
Professor
Glaciologi og Klima
Malene David Jensen-Juul
Kommunikationsmedarbejder
Presse og Kommunikation