Om natten den 3. april dansk tid blev Taiwan ramt af det kraftigste jordskælv i området i 25 år.
Skælvets epicenter ligger helt omme på den anden side af Jorden, men det var så kraftigt, at det medførte rystelser i den danske og den grønlandske undergrund. Rystelserne bliver registeret af seismologer ved De Nationale Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
”Data strømmer ind i realtid,” fortæller seniorforsker og seismolog Tine B. Larsen.
Jordskælvet gav tydelige signaler
Rystelserne bliver registreret på særlige apparater - såkaldte seismografer. Seismograferne står placeret overalt i verden.
Tine D. Larsen og hendes kollegaer har ansvaret for at indsamle og analysere de data, der kommer ind fra seismograferne i Danmark og Grønland.
Nattens rystelser i Stillehavet sendte tydelige signaler fra seismograferne til computerskærmene i København. De kraftige svingninger ved den røde pil på billedet herunder markerer jordskælvet i Taiwan. Det er sådan, de data, der bliver sendt til GEUS fra seismograferne fra forskellige lokaliteter i Danmark og Grønland ser ud.
Seismologerne fra GEUS indrapporterer signalerne til internationale jordskælvsorganisationer.
”Vi har pligt til at registrere rystelser 24-7. For jo flere målepunkter, man har, desto bedre kan man lokalisere et jordskælvs epicenter, og vi ved ikke på forhånd, hvornår der sker noget. De data, vi indsamler i Danmark og Grønland, er derfor en vigtig brik i det store globale puslespil,” siger Tine D. Larsen.
Data bruges til at forebygge ødelæggelser
Data fra Danmark, Grønland og alle mulige andre steder i verden bliver brugt til at vurdere:
Hvor jordskælv opstår
Hvor store rystelser, de medfører
Hvilken slags rystelser, der er tale om
Den indsamlede viden bliver blandt andet brugt til at lave bygningsreglementer, som sikrer, at der bliver opført jordskælvssikrede huse og infrastruktur i områder, som er særligt udsatte.
”Det er jo derfor, at det er så vigtigt at overvåge rystelserne, så man kan være med til at forebygge for store ødelæggelser og i værste fald tab af menneskeliv,” siger Tine B. Larsen.
Et jordskælv sker, fordi Jordens ydre skal består af store kontinentalplader, der hele tiden bevæger sig mod hinanden. Nogle gange sidder pladerne fast, og spændinger bygger sig op.
”Så pludselig giver de efter og rykker sig, så det giver voldsomme rystelser,” forklarer Tine B. Larsen.
Jordskælvet skete ved Ring of Fire
Taiwan ligger ved kanten af Stillehavet i et område, der er særligt udsat for jordskælv. Det skyldes Stillehavspladen, som er den største af alle tektoniske plader.
”Pladen maser sig ned under de omkringliggende kontinentalplader, så der opstår skælv. Der er også vulkaner på kanten af Stillehavet, fordi bjergarter smelter, når Stillehavspladen kommer ned i dybden, hvor der er varmere. Derfor kaldes kanten af Stillehavet for Ring of Fire ,” fortæller Tine B. Larsen.
Jordskælvet i Stillehavet skete klokken 02 om natten dansk sommertid 150 kilometer fra Taipei City i Taiwan. Det er målt til 7,4 på Richterskalaen, hvilket er et kraftigt skælv.
Jordskælv af den styrke sker cirka 10-20 gange om året forskellige steder i verden. Når skælvenes epicentre ligger i nærheden af tætbefolkede områder, kan de gøre stor skade.
Data bruges også til forskning og rådgivning
GEUS driver den nationale seismologiske tjeneste. Det betyder, at GEUS har ansvaret for at overvåge og registrere jordskælv og anden seismisk aktivitet i Danmark og Grønland. Data fra de danske og grønlandske seismografer anvendes til at lokalisere både lokale og fjerne jordskælv. GEUS' data indgår i den internationale overvågning af rystelser og bidrager til mere præcise lokaliseringer. Derudover danner de seismologiske data grundlag for forskning og rådgivning indenfor en bred vifte af seismologiske discipliner, både nationalt og internationalt.
Læs mere om GEUS' overvågning af seismisk aktivitet
Og få meget mere viden om jordskælv i GEUS' Kvikguide til jordskælv