Studiets resultater tyder på, at der er dele af mekanismerne i, hvordan isen reagerer på f.eks. global opvarmning, som vi endnu ikke er helt bekendte med.
Målinger kan ofte gøre forskellen mellem vores bedste kvalificerede gæt og det, at vi ved noget. Men at vide noget, er ikke det samme som at vide, hvorfor. Det stiller os dog bedre til at stille de relevante spørgsmål, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor isen opfører sig, som den gør.
”Vi står nu med nogle vigtige data, som vi er så sikre på, som vi kan være. Men vi er ikke sikre på, hvorfor det er sådan. Vores bedste bud ud fra de data vi har er, at der er tale om den mekanisme, som vi kalder creep stability. Men det er et af flere relevante bud,” fortæller Anja Løkkegaard.
Der er nogle solide mekanismer, som ofte bliver brugt til at forklare, hvorfor isen flyder hurtigere. Det kan f.eks. være smeltevand i bunden eller dannelsen af stejle skråninger i isen. Forskerne har undersøgt, om den uventede øgede hastighed i isens bevægelse kunne skyldes nogle af de mekanismer, som vi som oftest kan identificere som forklaring på is’ bevægelse, men der er ikke nogen af dem, der kan forklare resultaterne i dette tilfælde. Derfor henviser forfatterne af forskningsartiklen til en begrænset form for creep stability som en mulig forklaring.
Creep stability er et begreb for måden isen flyder på, når iskrystaller forskubber sig i isen. Creep stability er en rent teoretisk forklaring indtil videre. Deformationen sker så langt nede i iskolonnen, at det er svært at understøtte det med observationer. Det vil være en dyr logistisk udfordring at give sig i kast med, som Anja Løkkegaard beskriver det. Men det er data, som ville være værdifulde at tilføje i puljen af viden og data, som forskere bruger, når de skal lave kvalificerede gæt på, hvordan Indlandsisen i Grønland reagerer på klimaforandringer.
”Hvis vi kan finde ud, hvorfor dette sker med større sikkerhed, ville vi kunne finde ud af, hvor i isen det sker, og hvad det betyder for Indlandsisens udvikling fremover,” siger Anja Løkkegaard.
At forstå hvordan Indlandsisen ændrer sig er vigtigt for vores muligheder for at lave mere sikre fremskrivninger af f.eks. havniveaustigninger.