Intet helle for isen: Nyt studie dokumenterer øget bevægelse af is langt inde i Grønland

24-04-2024

Sammenligning af nye målinger med data fra 1959 tyder på, at is langt fra kanten af Indlandsisen er mere dynamisk end forventet.

En målestation på Indlandsisen. Hvis grund, to mennesker iført overtøj kigger på stationen. Begved er der en rød helikopter.
GPS-målere sættes op. (Foto: William Colgan, GEUS.)

Forskere har registreret isens bevægelse langt fra kysten i et område ved Sermeq Kujalleq i Vestgrønland. Målingerne viser, at isen over 100 km. inde i landet fra iskanten har øget bevægelseshastigheden siden tidligere målinger i 1959 med mellem 5 og 15 %.

Studiet er udgivet i Communications Earth and Environment.

15 % lyder måske ikke af meget, men lokaliteterne for målingerne gør, at studiets resultater ansporer til, at vi skal gentænke forståelse af isen. Vi har nemlig indtil nu ment, at isen langs kanten af Indlandsisen i Grønland og ved de store gletsjere er racerbiler, mens vi forventede at finde mere bumletog over hastighederne, jo længere ind på Indlandsisen man bevæger sig – men det holder måske ikke helt vand.

”Vi ved, at Sermeq Kujalleq bevæger sig med en ekstremt høj hastighed, og vi har generelt godt styr på bevægelser og acceleration langs kanten af isen, fordi vi har kunnet dokumentere det. Vi regnede med, at isen i midten er mere langsomt reagerende, men de nye målinger vi har foretaget viser, at det ikke er tilfældet i det område,” fortæller Anja Løkkegaard, der er postdoc ved GEUS og førsteforfatter på forskningsartiklen, hvori studiet præsenteres.

Det er et logistisk udfordrende område at foretage målinger i, men GPS-målingerne kan noget, som satellitdataene ikke kan.

"Det er meget vanskeligt at operere så langt inde på indlandsisen, men det er vigtigt at måle isens hastigheder derinde på stedet via GPS, da de satellitafledte hastigheder bliver mindre pålidelige længere inde på land fra kysten. Med disse GPS-observationer målt langt inde på Indlandsisen kan vi nu se en acceleration af indlandsisen, som satellitterne endnu ikke kan registrere," siger medforfatter Shfaqat Abbas Khan, der er professor ved DTU Space og har bidraget med behandling af GPS-dataene.

Et kort over Grøndland viser placeringen af et udsnit, der er fre,hævet. Af udsnittet fremgår flere informationer, hvoraf de mest relevante for nyheden er en række punkter for målinger foretaget i studiet.
Figur: De elleve sorte ringe med en hvid prik i midten viser lokaliteterne for målinger med GPS, der er inkluderet i studiet. Farverne viser den hastighed, som isen bevæger sig med i et givent område. Sermeq Kujalleq ligger som en højrød drage omkranset af orange tåge, fordi hastigheden her er ekstrem høj. Inde ved lokaliteterne for målingerne er der blågrønt, fordi hastigheden her er langt mindre. (Figur 1, Ice acceleration and rotation in the Greenland Ice Sheet interior in recent decades, Communications Earth and Environment.)

Studiets resultater tyder på, at der er dele af mekanismerne i, hvordan isen reagerer på f.eks. global opvarmning, som vi endnu ikke er helt bekendte med.

Målinger kan ofte gøre forskellen mellem vores bedste kvalificerede gæt og det, at vi ved noget. Men at vide noget, er ikke det samme som at vide, hvorfor. Det stiller os dog bedre til at stille de relevante spørgsmål, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor isen opfører sig, som den gør.

”Vi står nu med nogle vigtige data, som vi er så sikre på, som vi kan være. Men vi er ikke sikre på, hvorfor det er sådan. Vores bedste bud ud fra de data vi har er, at der er tale om den mekanisme, som vi kalder creep stability. Men det er et af flere relevante bud,” fortæller Anja Løkkegaard.

Der er nogle solide mekanismer, som ofte bliver brugt til at forklare, hvorfor isen flyder hurtigere. Det kan f.eks. være smeltevand i bunden eller dannelsen af stejle skråninger i isen. Forskerne har undersøgt, om den uventede øgede hastighed i isens bevægelse kunne skyldes nogle af de mekanismer, som vi som oftest kan identificere som forklaring på is’ bevægelse, men der er ikke nogen af dem, der kan forklare resultaterne i dette tilfælde. Derfor henviser forfatterne af forskningsartiklen til en begrænset form for creep stability som en mulig forklaring.

Creep stability er et begreb for måden isen flyder på, når iskrystaller forskubber sig i isen. Creep stability er en rent teoretisk forklaring indtil videre. Deformationen sker så langt nede i iskolonnen, at det er svært at understøtte det med observationer. Det vil være en dyr logistisk udfordring at give sig i kast med, som Anja Løkkegaard beskriver det. Men det er data, som ville være værdifulde at tilføje i puljen af viden og data, som forskere bruger, når de skal lave kvalificerede gæt på, hvordan Indlandsisen i Grønland reagerer på klimaforandringer.

”Hvis vi kan finde ud, hvorfor dette sker med større sikkerhed, ville vi kunne finde ud af, hvor i isen det sker, og hvad det betyder for Indlandsisens udvikling fremover,” siger Anja Løkkegaard.

At forstå hvordan Indlandsisen ændrer sig er vigtigt for vores muligheder for at lave mere sikre fremskrivninger af f.eks. havniveaustigninger.

Denne forskning var støttet af Danmarks Frie Forskningsfond gennem Sapere Aude-projektet 'Unraveling the response time-scales of Greenland’s most critical glacier'.

Sådan gjorde de: Fra pind til satellit

Forskerne har foretaget målinger af isens bevægelse langs en x- og y-akse (2d) ved 11 lokaliteter ved Sermeq Kujalleq (også kendt som ’Ilulissat Glacier’ og ’Jakobshavn Isbræ’). Lokaliteterne er udvalgt, fordi der var lavet målinger af isens bevægelseshastighed de samme steder i 1959. Det gav forskerne noget at sammenligne med. Målingerne i 1959 er fortaget ved at man har sat en pind i isen og senere er vendt tilbage for at måle, hvor langt pinden har rykket sig. De nye målinger er foretaget med GPS. Forskerne har regnet usikkerhederne for de tidligere målinger ud, og der er taget højde for dem i beregningerne i studiet.

Foto: Anja Løkkegaard i gang med at sætte en GPS-station op. (Foto: William Colgan, GEUS.)


Foto: William Colgan tager en opmuntrende selfie efter succesfuld opsætning af en GPS-måler. Forskerne bærer ansigtsmasker af hensyn til helikopterpilotens sundhed, da målingerne blev lavet under coronapandemien. (Foto: William Colgan, GEUS.)

Måske vil du også finde dette interessant...

Nyhed

Landskabet under Indlandsisen er nu næsten kortlagt

18. april 2024.
Geologien under isdækket er vigtig at kende for at forstå afsmeltningen, forekomsten af værdifulde råstoffer og dannelsen af kontinenter.

Nyhed

Spor efter kæmpe forhistoriske tsunamier i grønlandske søer

5. marts 2024.

Tsunamier på op til to gange Rundetårns højde skyllede ind over land, da dele af en fjeldside i Vestgrønland styrtede i havet for cirka 7.500 år siden, viser ny forskning fra GEUS.

Forskningsartikel

Ice acceleration and rotation in the Greenland Ice Sheet interior in recent decades.
Af Anja Løkkegaard, William Colgan, Karina Hansen, Kisser Thorsøe, Jakob Jakobsen og Shfaqat Abbas Khan.
DOI 10.1038/s43247-024-01322-w
Udgivet i Communications Earth and Environment, 2024.

Anja Løkkegaard
Postdoc
Glaciologi og Klima
William Colgan
Seniorforsker
Glaciologi og Klima
Malene David Jensen-Juul
Kommunikationsmedarbejder
Presse og Kommunikation