Følgende datapakke kan downloades gratis fra GEUS' hjemmeside fra fredag den 1. september 2023:
Datapakke #6: DK On/Offshore 2D data – Jammerbugten/Nordsøen, Nordjylland og Nordsjælland
Kendskab til den danske undergrund er afgørende for den grønne omstilling og tilhørende store anlægsprojekter, og derfor har GEUS besluttet at gøre data fra den danske dybe undergrund gratis.
Datapakken er tilgængelig som 27 separate datasæt (originale processeringer og frigivne reprocesseringer af varierende årgange, datatilgængelighed og datakvalitet), der primært dækker Jammerbugten/Nordsøen, Nordjylland og Nordsjælland.
Datapakkens indhold
Som udgangspunkt er følgende data inkluderet (hvis tilgængelige):
- Alle frigivne digitale data fra de oprindelige processeringer samt fra senere reprocesseringer (feltdata ikke inkluderet).
- Indsamlings- og processeringsrapporter.
- Skannede seismiske displays (udvalgte versioner) i sort/hvid – gråskalaversioner tilgængelige på forespørgsel.
- Informationsark med detaljer vedrørende datapakken.
Se de medfølgende 'handouts' for detaljer om hver datapakke.
Bemærk venligst:
Brønddatapakkerne fra alle frigivne efterforsknings- og vurderingsbrønde kan downloades gratis via webshoppen Frisbee.
Sådan får du adgang til datapakkerne #1 til #6: Frisbee - Forside (kort) (geus.dk)
GEUS har planlagt yderligere frigivelse af seismiske 2D-data i 2023-2024.