Nu er der tal på kønsbalancen på geofagene i Danmark

18-03-2023

Hvordan står det egentligt til med kønsbalancen i geofagene i Danmark? Det spørgsmål har et projekt i regi af Geocenter Danmark taget et kig på.

Svaret er ikke simpelt og kræver, at man dykker lidt ned i de data, som er blevet samlet som del af projektet ’Kønsbalance på geofagene i Danmark’.

Ifølge rapporten ’Hvor taber vi talent? Kønsbalance på geofagene i Danmark. Et Geocenter Danmark-projekt’ er der ikke et kønsmæssigt rekrutteringsproblem på de geofaglige bachelor- og kandidatuddannelser i Danmark. Tværtimod har der været en lige fordeling mellem mænd og kvinder på geofagene siden 2005. Det samme gælder for dem, der vælger at gå videre i det akademiske system og lave et ph.d.-projekt, dog med et flertal af kvinder nogle år.

De store forskelle finder man blandt de fastansatte i akademiske stillinger i Geocenter Danmark. Kun 20 % af de kvinder, der stadig er ansat i en akademisk stilling seks år efter opnået ph.d.-grad, er ansat som lektor/seniorforsker, hvorimod 37 % af mændene er. 28 % af kvinderne kan skrive den midlertidige stillingsbetegnelse ’postdoc’ øverst på CV’et seks år efter endt ph.d.-grad, mens det samme kun gælder for 11 % af mændene.

Figuren viser udviklingen i typer af ansættelser blandt kvinder i op til 6 år efter endt ph.d.-grad. 1. år: 12 % videnskabelig assistent/medarbejder, 76 % postdoc og 12 % adjunkt/forsker. 2 år: 7 % videnskabelig assistent/medarbejder, 73 % postdoc og 20 % adjunkt/forsker. 3 år: 12 % videnskabelig assisten, 63 % postdoc og 24 % adjunkt/forsker. 4 år: 8 % videnskabelig assistent, 47 % postdoc, 42 % adjunkt/forsker og 3 % lektor/seniorforsker. 5. år: 6 % videnskabelig assistent, 36 % postdoc, 48 % adjunkt/forsker og 9 % lektor/seniorforsker. 6. år: 8 % videnskabelig assistent/medarbejder, 28 % postdoc, 44 % adjunkt/forsker og 20 % lektor/seniorforsker.

 

Figuren viser udvikling i typer af ansættelser blandt mænd i 6 år efter endt ph.d.-grad fordelt på typer af ansættelser. 1. år: 10 % videnskabelig assistent/medarbejder, 71 % postdoc, 19 % adjunkt/forsker. 2. år: 6 % videnskabelig assistent/medarbejder, 67 % postdoc, 27 % adjunkt/forsker. 3 år: 2 % videnskabelig assistent/medarbejder, 59 % postdoc, 39 % adjunkt/forsker. 4. år: 5 % videnskabelig assistent/medarbejder, 39 % postdoc, 45 % adjunkt/lektor, 11 % lektor/seniorforsker. 5. år: 7 % videnskabelig assistent/medarbejder, 30 % postdoc,  37 % adjunkt/forsker, 27 % lektor/seniorforsker. 6. år: 7% videnabelig assistent/medarbejder, 11 % postdoc, 44 % adjunkt/forsker og 37 % lektor/seniorforsker.

Figur: Tidligere ph.d.-studerendes stillingstrin i årene efter afsluttet ph.d.-uddannelse ved Geocenter Danmark for de forskere, der er blevet i forskningsverdenen. (’Hvor taber vi talent? Kønsbalance på geofagene i Danmark’, Geocenter Danmark 2023).

Færre publikationer og færre forskningsmidler

Rapporten viser, at man skal lede længe efter de kvindelige medforfattere på fagfællebedømte publikationer inden for geofagene i Danmark. De fleste publikationer har 2-6 medforfattere – oftest fordelt på 0 kvindelige medforfattere og 3 mandlige medforfattere. 40 % af publikationerne har 0 kvindelige medforfattere.

Et cirkeldiagram vier, at 40 % af publikationerne har 0 kvindelige medforfattere, 29 % har 1 og 16 % har 2. Derefter er resten fordelt på 3-5+ kvindelige emdforfattere.

Grafik: Antal kvindelige medforfattere i fagfællebedømte publikationer. (Grafik: GEUS, data fra rapporten ’Hvor taber vi talent? Kønsbalance på geofagene i Danmark.’, Geocenter Danmark 2023).

På samme vis er der en kønsmæssig skævvridning i fordelingen af fondsmidler. 75 % af ansøgninger med en kvindelige hovedansøger bliver afvist. Til sammenligning gør det samme sig gældende for 60 % af ansøgninger med en mandlige hovedansøger. For bevillinger fra offentlige danske midler har mandlige hovedansøgere mere end dobbelt så høj succesrate som deres kvindelige kollegaer.  Kvindelige forskeres bevillinger bliver også meget oftere kun delvist bevilget: 44 % af bevilgede ansøgninger med en kvindelig hovedansøger får ikke det fulde ansøgte beløb sammenlignet med kun 18 % af ansøgninger med en mandlig hovedansøger.

Hovedforfatter: Overrasket over, hvor slemt det står til

Det er nærliggende at spørge, hvad der har overrasket de to hovedforfattere på rapporten mest blandt deres fund.

”Jeg tror, at det har overrasket mig, hvor slemt det står til,” siger Christine B. Skytt-Larsen, lektor ved Københavns Universitet, ”Jeg går jo rundt i geomiljøet til hverdag og ved godt, at der er skævvridning i publikationer, bevillinger osv., men at se sort på hvidt, at skævvridningen er så stor, det har alligevel overrasket lidt.”

Det mest overraskende har dog ikke været resultaterne, som begge hovedforfattere giver udtryk for i store træk, er i tråd med de formodninger om kønsubalance, der gav anledning til projektet og som genfindes i mange internationale studier. Det mest overraskende har været, hvor svært det var at finde de relevante data for at bekræfte eller afkræfte hypoteserne om kønsubalance.

På jagt efter data i kagelister

Rapporten sammenholder en række data om kønsfordelingen i f.eks. typer af videnskabelige ansættelser inden for geofagene på tværs af institutionerne i Geocenter Danmark fra 2014 til 2021. Det har været et større detektivarbejde at sikre de relevante data.

”Vi ville have troet, at så store vidensinstitutioner ville have bedre data om deres medarbejdere – men det har vist sig at være rigtig svært tilgængeligt, især tilbage i tid,” siger Nanna Bjørnholt Karlsson, seniorforsker ved GEUS.

Udover udtræk fra samtlige tilgængelige systemer, har projektgruppen måttet dykke ned i et noget broget og lidt atypisk datagrundlag. De har for eksempel måttet lave manuelle optællinger ud fra så forskellige kilder som CV-oplysninger fra LinkedIn og personaleprofiler på hjemmesider og kagelister for afdelingsmøder.

”I starten af projektet fik vi at vide, at det data, vi skulle bruge, bliver indsamlet helt rutinemæssigt. Det viste sig slet ikke at være tilfældet. Derudover viser det sig ofte, at selvom data bliver indsamlet, er der ikke nogen systematiseret opfølgning på data,” fortæller Nanna Bjørnholt Karlsson.

Derfor er en af seks anbefalinger, som projektgruppen har udarbejdet på basis af rapporten, da også, at indsamling af kønsbaserede data skal formaliseres og standardiseres. Det vil gøre det muligt at kunne måle på ligestillingstiltag. Det er en anbefaling, som centerledelsen i Geocenter Danmark har tænkt sig at følge op på.

”Det har været en øjenåbner for os i centerledelsen, hvor svært tilgængelige disse data er. Vi er vant til at kunne bryste os af at være gode til at arbejde med data inden for geovidenskaben inden for alle mulige andre områder, men her halter vi efter. Det er klart, at vi ønsker at kunne lave målbare tiltag. Det forudsætter en eller anden form for konsekvent dataindsamling. Det skal selvfølgelig afstemmes med de krav og regler der er om rimelighed om dataindsamling og lignende. Vi vil undersøge, om der er en best practice for kønsbaseret dataindsamling og standardisering, som vi kan læne os op ad inden for de rammer, som vi har,” siger Flemming Larsen, Formand for Centerledelsen i Geocenter Danmark og administrerende direktør i GEUS.

Centerledelse: Et problem, at den grønne omstilling taber talent

Centerledelsen i Geocenter Danmark udtrykker bekymring for, hvad resultaterne betyder.

”Helt konkret står vi med en grøn omstilling, som vi som fagområde skal bidrage til. Det er klart, at vi i Geocenter Danmark er bekymrede for, om en manglende repræsentation af kvinder blandt de ansatte, der bidrager til den forskning, der danner basis for den grønne omstilling, kan betyde, at vi går glip af vigtige indsigter,” fortæller Flemming Larsen.

Det er en bekymring, som formanden for centerledelsen deler med hovedforfatterne til rapporten.

”Vi ved, at der en tendens til, at de spørgsmål, som man stiller som forsker og de svar, som man søger, afhænger af hvem man er – derfor er der en risiko for, at den forskning, der bliver lavet i geofagene er forudindtaget. Altså at man overser problematikker, der rammer kvinder hårdere eller på en anden måde end mænd. For eksempel er der flere tilfælde, hvor klimaforandringer eller forandrede levevilkår rammer kvinder hårdere end mænd. Hvis man ikke har blik for de problemer, så mangler man et vigtigt aspekt i forskningen,” fortæller Christine B. Skytt-Larsen.

Flemming Larsen kan også fortælle på vegne af centerledelsen, at de vil se på øvrige tiltag, der kan fremme kønsbalancen i geofagene på tværs af Geocenter Danmark.

”Det stikker også ud, at der er en uligevægt blandt ansatte i midlertidige stillinger og blandt medforfattere på publikationer. Det er bekymrende, fordi det kan formodes at have en betydning både for typen af og kvaliteten af den forskning, som vi bedriver og derudover også på arbejdsmiljøet for de ansatte. Det er noget vi selvfølgelig tager seriøst i centerledelsen, og som vi skal se på,” fortæller Flemming Larsen.

Anbefalinger

I rapporten kommer projektgruppen med en række anbefaler på baggrund af deres arbejde. Disse anbefalinger er:

  • Anerkend udfordringerne med kønsbalancen i de danske geofag.
    Krav om uddannelse i diversitetsproblematikker for personer i ledelses- og seniorpositioner.
  • Formaliser procedurer for indsamling af kønsbaserede data.
    Dårlig tilgængelighed, opløsning og standardisering i data på flere områder er en barriere for meningsfulde diskussioner om kønsbalance og effektfulde og målbare ligestillingstiltag.
  • Skab flere kvindelige rollemodeller.
    Synliggør og udvid antallet af kvindelige rollemodeller enten via målrettet rekruttering af kvindelige forskere eller ved udnævnelsen af adjungerede lektorer/professorer på tværs af institutionerne.
  • Etabler mentorordning og tilbud om karriereplanlægning.
    Målrettede mentorordninger og tydelig karriereplanlægning for forskere på alle karrieretrin kan være med til at styrke kvindelige forskeres videnskabelige identitet, motivation og vedholdenhed.
  • Evaluer meriteringskriterier for ansættelse/forfremmelse.
    Ansættelses- og bedømmelsesudvalg bør mindske fokus på kvantitative bibliometriske mål og i højere grad vurdere kvaliteten frem for kvantiteten af forskningen.
  • Samarbejde og vidensdeling på tværs af Geocenter Danmarks institutioner.
    Etablér samarbejde mellem de forskellige fora og råd, der eksisterer omkring arbejdet med kønsbalance og diversitet på Geocenterets forskellige institutioner.

(Rapporten ’Hvor taber vi talent? Kønsbalance på geofagene i Danmark. Et Geocenter Danmark-projekt’, Geocenter Danmark 2023. doi.org/10.22008/gpub/38122)

Om projektet

Arbejdet med rapporten er finansieret af Geocenter Danmark til projektet “Kønsbalance på geofagene i Danmark: Hvor taber vi talent?” ledet af C. B. Skytt-Larsen (IGN-KU) og N. B. Karlsson (GEUS), med projektdeltagere A. Kroon (IGN-KU), L. Nielsen (IGN-KU), T. Nielsen (GEUS), C. Pearce (IG-AU), K. J. Andresen (IG-AU), V.K. Pedersen (IG-AU), D. L. Egholm (AU), N. K. Larsen (GLOBE), K. K. Sand (GLOBE), M. Bendixen (DANWISE), samt studentermedhjælpere: A. Breck, T. Sørensen, M. Wedel og E. Hallström.

Besøg projektsiden på ign.ku.dk

Geocenter Danmark

Geocenter Danmark er nationalt center for geovidenskabelig forskning, uddannelse, rådgivning, innovation og formidling på højt internationalt niveau. Geocenter Danmark er et formaliseret samarbejde mellem de fire selvstændige institutioner De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Rapport

Hent rapporten Hvor taber vi talent? Kønsbalance på geofagene i Danmark. Et Geocenter Danmark-projektdoi.org/10.22008/gpub/38122 

Rapporten er udarbejdet af C. B. Skytt-Larsen, N. B. Karlsson, M. Wedel, A. Breck, T. Sørensen og E. Hallström med input fra K. J. Andresen, M. Bendixen, N. K. Larsen, L. Nielsen, T. Nielsen, V. K. Pedersen, K. K. Sand og A.M. Solgaard.

Christine Benna Skytt-Larsen
Lektor
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet
Nanna Bjørnholt Karlsson
Seniorforsker
Glaciologi og Klima
Malene David Jensen-Juul
Kommunikationsmedarbejder
Presse og Kommunikation