Figur: To scenarier for udtagning af lavbundsjorder. (GEUS)
I figuren ovenfor kan man forstå antallet af hektar som en tidslinje. Det sidste punkt på y-aksen repræsenterer de 75.000 hektar lavbundjorder med højt organisk indhold, som modellen i studiet kan anvendes på.. X-aksen viser reduktion af drivhusgasser. De to linjer viser to forskellige og ekstreme scenarier. Den røde (nederste) linje viser det, som man kan kalde et pessimistisk scenarie, hvor der kun udtages våde lavbundsjorder først. Den grønne (øverste) viser det, som man kan kalde et optimalt scenarie, hvor der kun udtages tørre lavbundsjorder først. Man opnår samme effekt ved at udtage det hele og det er derfor, at de to linjer for mødes til sidst. Men hvis nu man kun når at udtage halvdelen inden for f.eks. 5 år viser grafen her, at der er væsentlig forskel i, hvilken klimagevinst man opnår.
Grundlaget for vigtig indsigt i grundvandsspejlets dybde og betydningen for udledning af drivhusgasser er lagt med den netop udgivne forskningsartikel. Men på baggrund af studiet kan forfatterne bag også konstatere, at vi ikke ved nok.
Vi har typisk ikke målt grundvandsstanden i lavbundsjorder, fordi det historisk set ikke har været relevant for drikkevandsforsyningen, som er målet for de fleste monitoreringsprogrammer. Hvis vi vil høste de største klimagevinster af de virkemidler, der er i spil, har vi brug for at sikre et solidt grundlag af data, som relevante aktører kan bruge i de nødvendige prioriteringer.
”Studiet har taget os et stykke ad vejen, men det viser også, hvor lidt viden vi har lige nu om f.eks. den rumlige og tidslige variation af grundvandsspejlets dybde. For at forbedre vores viden om grundvandsstanden i lavbundsjorder og dens betydning for udledninger af drivhusgasser, har vi brug for flere pejledata,” siger Julian Koch.
Der er allerede søsat en række forskningsprojekter i GEUS, der har til formål blandt andet at sikre disse data. Det drejer sig f.eks. om projektet ’ PEAtlands and Climate-driven variability in groundwater depth – Impacts on greenhouse gas Emissions’ (PEACE), videre arbejde med grundvandsstanden.dk og opstartet af Global Wetland Center.
Julian Koch understreger, at der behov for en forøget moniteringsindsats og centralisering af data og fremhæver den nationale boringsdatabase, Jupiter, der er GEUS’ landsdækkende database for grundvands-, drikkevands-, råstof-, miljø- og geotekniske data som et oplagt sted at dele data.
Et kort, der viser grundvandsspejlsdybden for lavbundsjorde i hele Danmark ud fra eksisterende data, er frit tilgængeligt i GEUS’ dataverse: 'Water table depth for Danish lowland soils.'
Kortet er et stationært vandstandskort. Nogle af de data, som vi mangler, for at kunne skabe endnu mere præcise beregninger, vil kunne skabe et mere dynamisk vandstandskort.
Udtagning af lavbundsjorder i Danmarks C02-regnskab
Udtagning af lavbundsjorder et virkemiddel, som man rent politisk har valgt at bruge til at reducere Danmarks samlede nationale udledning af drivhusgasser. Over en femårig periode fra 2015-2019 udledte kulstofrige lavbundsjorder i gennemsnit 3,96 mio. ton CO2e om året, hvilket svarer til 6-7 % af Danmarks samlede drivhusgasemissioner. Effekten ved vådlægning af 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder er beregnet til 2,58 mio. ton CO2e per år.
I en status opgjort i april 2023, kan de tre styrelser, der håndterer en række udtagningsindsatser, meddele, at der via de tre styrelsers ordninger er der igangsat udtagning af ca. 30.400 hektar inklusiv randarealer. Det tal inkluderer igangsatte forundersøgelser.
Ifølge GEUS’ analyse kan klimagevinsten af det pessimistiske vådlægningsscenarie være op til 40 % lavere end det optimistiske, hvis man betragter rækkefølgen af de lavbundsjorder, der udtages for de første 30.000 hektar.