Forsyningen af litium og kobolt kan blive en flaskehals for den grønne omstilling

Udviklingen af moderne litium-ion-batterier er blevet et helt afgørende element i den grønne omstilling – både for at reducere energisektorens afhængighed af fossile brændsler og i elektrificeringen af bl.a. transportsektoren. Fremstillingen af denne type batterier kræver dog store mængder råstoffer, herunder en række nøgleråstoffer, og hvis den grønne omstilling skal fortsætte, vil det kræve, at der er tilstrækkelige forsyninger af disse råstoffer. Til trods for massive investeringer i nye energiteknologier samt udvikling og produktion af batterier er der stor bekymring for, om der vil opstå knaphed på råstoffer, som dermed kan bremse den grønne omstilling.

Nye teknologier på vej – men ikke inden for de næste 10 år

Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) har lavet en analyse af forsyningskæderne for litium og kobolt fra udvinding til genanvendelse og bortskaffelse, som netop er publiceret i rapporten ’The cobalt and litium global supply chains: status, risks and recommendations’. Lithium og kobolt er nøgleråstoffer i litium-ion-batterier, og begge metaller er på EU’s liste over kritiske råstoffer. Rapporten undersøger desuden forskellige scenarier for fremtidens behov for litium og kobolt, samt mulighederne for at nye batteriteknologier kan tage over og begrænse efterspørgslen på de eftertragtede metaller.

”Vores analyse viser, at der er mange nye avancerede batteriteknologier under udvikling verden over, men de vil formentlig ikke overtage markedet for alvor før efter 2030. Litium-ion-batterier vil altså stadig være den førende teknologi i hvert fald de næste 10 år,” siger Jakob Kløve Keiding, centerleder i MiMa og medforfatter på den nye rapport.

Jakob Kløve Keiding mener heller ikke, at litium som en central komponent i batterier vil være erstattet om 10 år:

”Selv om nye batteriteknologier er langt i udviklingen og allerede begynder at blive kommercialiseret, vil det tage tid, før de får alvor vil få volumen og tage over for litium-ion-batterier, som selvsagt alle benytter litium. Efterspørgsel efter litium vil derfor forsætte og stige. Til gengæld kan litium-ion-batterier produceres med mindre eller ingen kobolt. Den tendens ser vi allerede nu, og den vil fortsætte,” fortæller han.

Investeringer i minedrift er nødvendigt

Der er store geologiske ressourcer af både kobolt og litium, så verden er ikke ved at løbe tør for disse råstoffer. Men minedriften efter kobolt og litium finder stort set udelukkende sted i nogle ganske få lande – kobolt primært i Den Demokratiske Republik Congo og litium primært i Australien og enkelte lande i Sydamerika. De 10 største virksomheder i branchen kontrollerer 80 % af markedet, og Kina er klart dominerende for oparbejdning og produktion af komponenter baseret på litium og kobolt.

Selvom EU har sat nogle ambitiøse mål for at øge deres produktion af batterimaterialer og investere i batteriindustrien, vil det formentlig tage tid, inden vi ser effekten af dem. Derfor er det sandsynligt, at EU fortsat vil være afhængig af import fra lande uden for Europa for at kunne opfylde behovet for batterier hen mod 2030.

”Vores analyse viser, at der kan komme et tidspunkt frem mod 2030, hvor forsyningen af kobolt og litium bliver alvorligt udfordret. For at undgå en flaskehals i forsyningen af disse to vigtige metaller, er det nødvendigt at investere kraftigt i især minesektoren. Og det haster, eftersom det typisk tager 7-10 år – måske helt op til 15 år –  at åbne en ny mine og øge produktionen,” siger Juan Tan, forsker i MiMa og hovedforfatter på den nye rapport.

Genanvendelse kan dække en del af behovet

En anden vigtig måde at øge forsyningen af batterimaterialer er genanvendelse. For litium-ion-batterier kan genanvendelse ske lokalt og kan dermed reducere afhængigheden af minedrift. Mængden af kobolt og litium som kan udvindes via genanvendelse stiger, efterhånden som mængden af genindsamlede batterier vokser.

”Genanvendte batterier vil kunne dække op til 10 % af den globale efterspørgsel efter kobolt i år 2030, hvis vi kigger på det mest positive scenarie, hvilket vil mindske afhængigheden af primære ressourcer. Til gengæld er mængden af litium, som lige nu bliver genvundet ved hjælp af genanvendelse, ubetydelig. Det er dog ikke usandsynligt, at vi kommer til at se en væsentlig stigning i de kommende år pga. forbedrede genanvendelsesteknologier og mere stringente miljøreguleringer,” fortæller Juan Tan.

For begge metaller gælder det dog, at der er behov for en styrket indsats for at øge effektiviteten og graden af genanvendelse, hvilket kræver, at virksomheder og regeringer investerer i nye teknologier og infrastruktur.