Forventer flere skred i fremtiden
Studiet bygger på historiske optegnelser og øjenvidneberetninger såvel som nutidige observationer af området, hvor skredet skete. Forskerne har blandt andet brugt gamle smalfilm optaget efter skreddet som data.
”Det er svært præcist at identificere de udløsende faktorer for et fjeldskred, som ikke er blevet monitoreret tæt i tiden op til skredet. At det også er 70 år siden, det skete, hjælper heller ikke på det. Vi kan dog ud fra den data, vi har, se, at fjeldskråningen var permafrossen inden skredet. Normalt siger man, at 10 - 15 meter er den maksimale dybde, hvor sæsonbetingede ændringer i temperaturen kan påvirke perfrosten. Men brudfladen for dette fjeldskred var 80 meter inde i fjeldskråningen. Det tyder på, at den udløsende faktor for skredet ikke er sæsonrelateret, men snarere handler om en generel optøning af permafrosten,” fortæller Kristian Svennevig. Han fortsætter.
”Vi konkluderer i studiet, at da Niiortuut-skredet skete, var permafrosten i denne region på et kritisk stadie efter 3-4 årtiers opvarmning siden begyndelsen af det 20. århundrede, og at det var det, der udløste skredet. Det samme var tilfældet for et næsten identisk skred, der skete i juni 2021 i samme område.”
Ifølge forskerne bag studiet kan Niiortuut-skredet såvel som andre nyere skred ses som et tegn på, at permafrosten tør mere og mere, og vi kan forvente flere skred i fremtiden som et resultat af den fortsatte globale opvarmning, der forventes at slå særligt kraftigt igennem i de arktiske områder.