Reception og demonstration

Danmarks nye netværk til realtidsmåling af grundvandsstand

04-05-2022

Grundvandsstanden ændrer sig i takt med klimaforandringerne og vi skal løbende kunne følge med for at tilpasse samfundet en ukendt fremtid. Derfor har GEUS udviklet et nyt moniteringssystem, der overvåger grundvandsstanden i Danmark i realtid. Kom med til lancering og fejring 2. juni.

Mange steder i landet oplever oversvømmelser fra det terrænnære grundvand i forårsmånederne. Her marker ved Sorø i slut februar. (Foto: Jacob Kidmose, GEUS)

Grundvandsstanden ændrer sig i takt med klimaforandringerne, og vi er nødt til at kunne holde øje med, hvordan. Kun på den måde kan vi indrette samfundet efter de udsving mod oversvømmelser og tørke, som klimaforandringerne ifølge prognoserne ser ud til at medføre.

Derfor har GEUS udviklet et nyt moniteringssystem, der følger grundvandsstanden i Danmark i realtid, og som giver mulighed for se tilstanden her og nu og ændringer over tid. Systemet består af et netværk af sensorer, der konstant måler ændringerne i grundvandsstand på en række lokationer i Danmark, som løbende udbygges. Grundvandsstanden.dk vil ved udgangen af 2022 bestå af minimum 100 realtidssensorer fordelt over hele landet. Målingerne sendes live til et interaktivt kort på grundvandsstanden.dk, hvor alle kan følge med.

Illustration: Der er nu omkring 40 lokaliteter på grundvandskortet, men ved udgangen af 2022 vil der være minimum 100 sensorer installeret over hele landet (Udklip fra grundvandsstanden.dk, GEUS)

GEUS inviterer i denne anledning til reception og lancering af grundvandsnetværket grundvandsstanden.dk, hvor du kan høre mere om det nye datanetværk, dets anvendelse, mulighed for deling af egne data, fremtidsplaner m.m. Programmet er todelt med en demo og selve receptionen.

 

Program for torsdag 2. juni 2022

Kl. 14.00 – 15.00: Teknisk demonstration af udstyr og hjemmeside
Sted: Vi mødes ved indgangen til GEUS, parkeringspladsen Øster Voldgade 10, 1350 København K.

  • Opsætning af realtids-moniteringen, registrering af ny sensor, dataflow til databaser og visning på
    grundvandsstanden.dk

Kl. 15.00 – 16.00: Reception
Sted: GEUS’ auditorium, adgang via Øster Voldgade 10, 1350 København K

  • Velkomst ved GEUS’ direktør Flemming Larsen
  • Kort introduktion til grundvandsstanden.dk ved projektleder og seniorforsker Jacob Kidmose
  • Fejring samt mulighed for demonstration, spørgsmål, feedback.
Jacob Kidmose
Seniorforsker
Hydrologi
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Redaktør
Presse og Kommunikation
Telefon91333954

Praktisk information

Tid: Torsdag 2. juni fra kl. 14.00
Sted: Øster Voldgade 10, 1350 København K hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Arrangør: GEUS

Tilmelding er ikke nødvendig.

Hold dig opdateret om programmet på grundvandsstanden.dk og geus.dk.

Har du spørgsmål, kontakt seniorforsker Jacob Kidmose eller kommunikationsansvarlig Johanne Kusnitzoff.