"Det er en del af livet, at noget brænder en gang imellem". Ordene tilhører skovfoged Henrik Schjødt Kristensen fra Naturstyrelsen Thy og er en del af hans forklaring på, hvorfor han og kollegerne sommetider brænder stykker af heden af. Hvilket er en af de artikler, du kan læse i det nye Geoviden med temaet 'Ild i landskabet'. Her ser vi blandt andet på, hvordan afbrænding bruges som nødvendig genstartsknap i bevaringen af visse naturtyper.
Ilden plejede også at virke som en naturlig foryngelse af en række økosystemer i Australien, men på bare 40 år er hyppigheden og intensiteten af naturbrande dog steget voldsomt. Geoviden har talt med en af de førende forskere i naturbrande, seniorforsker Andrew Dowdy fra det australske Bureau of Meteorology, som forklarer, hvordan den markante udvikling kan kobles til klimaforandringerne.
Tilbage til stenalderen
Grundet de væsentligt anderledes temperaturer, nedbørsmængder og landskabstyper, vi har i Danmark, har vi ikke haft helt samme problem her, som de har i Australien og klimatisk lignende områder. Når vi ser ild i landskabet, vil den typisk være påsat af autoriserede myndigheder. Ilden kan nemlig under de rette forhold være et effektivt, nemt og billigt værktøj, og af samme grund har ild været brugt til at rydde landskaber i årtusinder.
Da de første stenalderbønder begyndte at drive primitive landbrug i Danmark for ca. 6.000 år siden, ryddede de skovarealer ved afbrænding og såede korn i asken. Noget et hold forskere i 1950’erne forsøgte at genskabe og følge effekten af på landskabet i et forsøg i Draved Skov i Sønderjylland. Et forsøg, hvor effekterne stadig følges af seniorrådgiver fra GEUS, Peter Friis Møller. Geoviden tog med ham til en tur tilbage i tiden i Draved Skov, hvor han stadig kan se præcis, hvor der blev brændt og ikke. Se videoen herunder.
Peter Friis Møller tager også med Geoland-podcastværterne ud og tester ild som værktøj i naturpleje med fokus på at fremme artsdiversiteten. Hør mere her.