Forskernes data viste, at det sådan set ikke var regnen i sig selv, der var det afgørende i den usædvanlige smeltehændelse. Det fortæller professor Jason Box fra GEUS, som også er førsteforfatter på det studie, forskerholdet netop har udgivet i Geophysical Research Letters.
”Det er lidt ironisk. Det var ikke selve regnen, der fik is og sne til at smelte, men derimod den formørkende effekt, som smeltevandet efterfølgende havde på den normalt lyse sneoverflade. Varmen fra hedebølgen fjernede mange steder det isolerende snelag fra den mørkere, underliggende is.”
Usædvanligt stærke ’atmosfæriske floder’ af varme smøg sig inden da ind over Grønland, forklarer han, og de bragte de potente smeltefremmende forhold med sig på et tidspunkt, hvor smeltesæsonen ellers normalt har toppet.
Den sene afsmeltning kunne dermed være sket, uden at der var faldet regn nogen steder. Ved at smelte og dermed fjerne en stor del af det isolerende lag sne, der lå ovenpå isen, blev Indlandsisens overflade mørkere (lavere albedo-effekt) og sugede dermed mere af Solens energi til sig end normalt. Og smeltede derfor mere end normalt for det tidspunkt.
Kort: Grænsen mellem snedækket og ikke snedækket is rykkede sig langt tilbage ved hedebølgen (hhv. blå og rød streg) og eksponerede isen for yderligere afsmeltning. Ved GEUS-målestationen KAN_M ses den eksponerede is, som også har en relativt mørk overflade, og selv ved KAN_U langt inde på isen er sneen så våd, at den er svær at gå i. Hvilket er meget usædvanligt for det område på det tidspunkt af året. (Box et al., 2022).
Det førte ifølge forskernes nye studie til en rekordhøj og rekordhurtig forøgelse i arealet med direkte eksponeret is. Altså en forøgelse i det område af isen, der normalt var under et dække af varmeisolerende sne, men som nu blev eksponeret og udsat for endnu mere afsmeltning.
Forøgelsen er den største målt, siden professor Jason Box og kollegerne startede med kontinuerligt at monitere albedo-afsmeltnings-forholdet i 2017. Et projekt, der benytter målinger fra den nye EU Copernicus Sentinel-3 satellit og er støttet af Det Europæiske Rum Agentur (ESA).
Figur: Arealet af is uden dække af sne voksede voldsomt efter regnhændelsen i midten af august 2021, hvilket medførte stort afsmeltning fra områder, der ellers ville være isoleret af sneen. Is, der er eksponeret for solens stråler, er mere modtagelig for afsmeltning, og i en periode, hvor der normalt ville blive mere snedække igen efter en smeltesæson, steg arealet af eksponeret is efter regnhændelsen. Og dermed fulgte en stor afsmeltning meget sent på året (Box et al., 2022).