Tre grønlandske gletsjere har fået navn efter afdøde glaciologer

20-06-2022

En helt særlig hyldest er blevet givet til tre afdøde glaciologer, som brugte en stor del af deres liv på at afdække værdifuld viden til gavn for grønlandsk videnskab og samfund.

Satellitfoto af Sermeq Konrad Steffen

Helt ekstraordinært har grønlandske kort fået tre nye stednavne efter afdøde personer. Tre gletsjere har nemlig fået navne efter afdøde glaciologer, som alle har ydet enestående bidrag til grønlandsk forskning og samfund – Niels Reeh, Anker Weidick og Konrad Steffen. Sidstnævnte døde i en tragisk ulykke, mens han var på feltarbejde på Indlandsisen nær Ilulissat i 2020.

Derfor har en gletsjer i det nordligste Grønland, som blotlægger isoverfladens ældste is fra den sidste istid, nu fået navnet Sermeq Niels Reeh (Sermeq betyder gletsjer på grønlandsk). En lille dalgletsjer med komplicerede moræne- og ismønstre, som afspejler klimaforandringernes kompleksitet i Sydgrønland, har fået navnet Sermeq Anker Weidick. Sidst, men ikke mindst, har en gletsjer i Nordgrønland, som repræsenterer en stærk forbindelse mellem Indlandsisen og havet, fået navnet Sermeq Konrad Steffen.

”I Grønlands Stednavnenævn har vi gennemgået forslagene, og vi har benyttet forskellige undersøgelsesmetoder for at finde ud af, om der findes eksisterende og uregistrerede grønlandske stednavne omkring forslagenes placeringer. I vores afgørelse har vi vægtet at sikre, at forslagene er i overensstemmelse med de relevante punkter i vores gældende arbejdsgrundlag, herunder ekstraordinære grunde for stadfæstelse af stednavne i Grønland,” udtaler et samlet nævn.

”En utrolig unik begivenhed”

Grønlands Stednavnenævn har godkendt forslaget den 9. juni. Processen har været undervejs siden begyndelsen af 2021, da nævnet modtog en fælles ansøgning fra kollegaer fra de forskningsinstitutioner, som de tre forskere var tilknyttet. Ansøgningen blev iværksat og koordineret af seniorforsker William Colgan fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland hvor både Niels Reeh og Anker Weidick forskede). Han er selvsagt begejstret for nyheden:

”Det her er en utrolig unik begivenhed, virkelig noget, man kun oplever en gang i livet: en kulturel æresbevisning, som Grønlands Stednavnenævn har tildelt tre glaciologer, der virkelig fortjener det, og som har tætte forbindelser til Grønlands forskning og samfund,” siger han.

I ansøgningen blev der lagt vægt på, hvorfor hver af de tre glaciologer fortjente at få en gletsjer opkaldt efter sig, herunder tekniske detaljer og begrundelser for valg af gletsjere. Derudover indeholdt ansøgningen adskillige udtalelser og støttebreve fra en lang række interessenter, som bekræftede de tre kandidaters høje etiske standarder og deres ekstraordinære bidrag til videnskaben og det grønlandske samfund. De tre afdøde forskeres familier er selvfølgelig også blevet konsulteret.

Fremmer diskussionen om stednavne

Udover at ære de tre glaciologer og deres livslange dedikation til Grønlands gletsjere er initiativet ifølge en af de grønlandske medansøgere også med til at højne grønlandsk kultur:

”Det er et stort privilegie at tage del i dette initiativ. Det er med til at ære disse tre ekstraordinære kandidater, samtidig med at det fremmer diskussionen om den grønlandske kulturarv for stednavne til den brede offentlighed”, siger Eva Mätzler fra udvalget for udarbejdelsen af forslaget.

På tidspunktet for ansøgningen var Eva Mätzler medlem af Grønlands Stednavnenævn, men hun trak sig midlertidigt fra stillingen for at deltage i ansøgningen sammen med kollegaer fra GEUS, The Cooperative Institute for Research in Environmental Sciences ved University of Colorado Boulder (CIRES) og Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research (WSL).

Niels Reeh

Om Niels Reeh

Niels Reeh har ledet årlige forskningsekspeditioner til Paakitsoq, Vestgrønland, op gennem 1980’erne og 1990’erne. Hans karriere omfattede stillinger i Dansk Polarcenter, Alfred Wegener Institute (AWI), Københavns Universitet (KU), De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Niels Reeh arbejdede som forsker i GEUS i 1985 og 1986. Han døde som 69-årig i 2009 efter længere tids sygdom. Et af Niels Reehs primære bidrag til grønlandsk forskning var forståelsen af Indlandsisens alder. Han var foregangsmand for teorien om at hente såkaldte ’horisontale iskerner’. Med denne tilgang fandt han ud af, at en transekt af isprøver taget ved isens overflade kan fortælle den sammen historie som en iskerne, der er hentet ved at bore vertikalt ned i iskappen.

Et af Niels Reehs primære bidrag til det grønlandske samfund var den centrale rolle, han spillede i kortlægningen af de grønlandske gletsjere. Han deltog i The Global Land-Ice Measurement from Space’s internationale konsortium, som producerede det første komplette kort over Grønlands mere end 20.000 gletsjere ud fra 1990’ernes satellitbilleder.

Den foreslåede gletsjer til Sermeq Niels Reeh ligger i det nordligste Grønland. Baseret på Niels Reehs istidskortlægning er dette formentlig den ældste gletsjer i Grønland. Isen i gletsjeren er mindst 35.000 år gammel, hvilket betyder, at den faldt som sne før sidste istids maksimum. Stort set alle andre gletsjere i Grønland indeholder ny is, der faldt som sne inden for de sidste 17.000 år.

Anker Weidick og hans kone Thale Marie Else Knudsen

Om Anker Weidick

Anker Weidick tilbragte hele sin karriere i GEUS. Mellem 1958 og 2012 producerede han over 100 videnskabelige rapporter om forskellige aspekter og forandringer ved de grønlandske gletsjere siden slutningen af den sidste istid. Anker Weidick blev ansat som forsker i GEUS i 1960 og blev senere ansat som statsgeolog, indtil han gik på pension i 1996. Anker Weidick fortsatte dog med at arbejde frem til sin død i 2020 i en alder af 92 år.

Et af Anker Weidicks primære bidrag til grønlandsk forskning var kortlægningen af nutidige og historiske isfronter på ca. 35 % af Indlandsisen ved hjælp af luftfotos og feltundersøgelser. Ændringerne i de grønlandske gletsjeres længde, som Anker Weidick var den første til at dokumentere, er siden blevet en vigtig opdateringsindikator på klimaforandringerne i Grønland.  

Et af Anker Weidicks primære bidrag til det grønlandske samfund var den første systematiske opgørelse over alle Indlandsisens gletsjernavne. Han indsamlede gletsjernavnene fra både historiske kort og traditionel viden. Anker Weidick lærte grønlandsk af sin kone Thale Marie Else Knudsen. Den første opgørelse dannede grundlag for de opgørelser over gletsjernavne, som bliver brugt i dag.

Den foreslåede gletsjer til Sermeq Anker Weidick er en lille dalgletsjer i det sydligste Grønland. Anker Weidick indsamlede historiske kort og fotografier af denne specifikke gletsjer. Den har et komplekst is- og morænemønster, som er et skoleeksempel på den type landskabsegenskaber, han brugte igennem sin karriere til at rekonstruere forandringer i isens område siden den lille istid. Han lavede mange feltundersøgelser i denne region.

Konrad Steffen

Om Konrad Steffen

Konrad Steffen etablerede en række automatiske vejrstationer på Indlandsisen – den første i 1990. Samtidig med at han drev dette netværk, arbejdede han først på University of Colorado og senere på Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research. Konrad Steffen samarbejde med GEUS om feltarbejde på Indlandsisen in Paakitsoq-området mellem 1993 og 2020. Konrad Steffen døde i en ulykke i 2020, 68 år gammel, mens han var på feltarbejde for at servicere vejrstationer nær Ilulissat.

Et af Konrad Steffens primære bidrag til grønlandsk forskning var dokumentationen af den senere tids stigning i lufttemperaturen og Indlandsisens afsmeltning forårsaget af klimaforandringer. Disse vigtige ismålinger bliver brugt af forskningsgrupper fra hele verden og har bidraget til mange videnskabelige opdagelser, bl.a. observationen af at Indlandsisen glider hurtigere ud i havet under varmere somre.

Et af Konrad Steffens primære bidrag til det grønlandske samfund var hans vedholdende fokus på klimaforandringernes påvirkning af Grønland i de internationale medier, og hans rolle som stærk fortaler for politisk handling for at undgå farlige klimaforandringer for fremtidige generationer. Konrad Steffen brugte også vejrstationer på Indlandsisen til at forstå både årsager til og konsekvenser af ekstreme vejrhændelser på isen, fx Piteraq.

Den foreslåede gletsjer til Sermeq Konrad Steffen er en gletsjer i Nordgrønland. Eftersom Konrad Steffens forskning både fokuserede på havis i det nordlige Grønland, ved Pikialasorsuaq nær Qaanaaq, og Indlandsisen i det nordlige Grønland er en gletsjer der rører havet i Nordgrønland en passende hyldest til hans grønlandske eftermæle.

William Colgan
Seniorforsker
Glaciologi og Klima

Placeringen af de tre nye gletsjernavne

Om grønlandske stednavne