Hvordan moderne iskapper udvikler og opfører sig udgør den største usikkerhed i estimeringen af fremtidige globale havniveaustigninger. Derfor er forståelsen af Indlandsisens følsomhed over for klimaforandringer ekstremt vigtig.
Nuværende modeller forudsiger, at Indlandsisen kan bidrage med op til 33 centimeter til den globale stigning i havniveauet ved udgangen af dette århundrede – og 7,4 meter hvis den smelter fuldstændig. For at kunne lave kvalificerede modeller af ændringer i havniveauet længere ud i fremtiden er der brug for mere data om, hvordan Indlandsisen har opført sig gennem tiden – især i perioder, hvor klimaet var varmere end nu.
Site survey-data bruges til at lære havbunden at kende
The International Ocean Discovery Program (IODP), som Danmark er partner i, har i 2024 planlagt et projekt, som skal undersøge den sydlige Indlandsis’ historie – herunder dens interaktion med havcirkulation, klima og havniveau – ved at lave dybe boringer i strømaflejrede sedimenter og istidsaflejringer i havet ud for den sydlige Indlandsis. I den forbindelse er forskere fra GEUS, Aarhus Universitet og Tromsø Universitet netop hjemvendt fra en ekspedition til Davisstrædet, hvor de har indsamlet såkaldt site survey-data til brug i forberedelserne til de flere hundrede meter dybe IODP-boringer.
”Vi indsamler site survey-data for at lære havbunden af kende – dvs. hvad sker der på og lidt under havbunden, hvordan ser der ud, hvor meget strøm er der, og hvad er det præcis, de (IODP) skal starte med at bore igennem? Det gør vi bl.a. ved at optage højopløselige bathymetriske og seismiske data, som kan kortlægge havbunden og den havbundsnære geologi, og ved at indsamle sedimenter ved hjælp af korte borekerner,” fortæller Tove Nielsen, seniorforsker i Afdeling for Geofysik i GEUS og togtleder på ekspeditionen til Davisstrædet.
Udover at dataene skal bruges til site survey’en bliver de også brugt til at undersøge forbindelsen mellem havcirkulation og Indlandsisens omfang og afsmeltningsgrad. Davisstrædet og den vestgrønlandske region har vist sig at være meget sensitiv over for klimaforandringer, hvilket gør området ideelt til palæoceanografiske og palæoklimatiske studier baseret på marine sedimentborekerner, som dette togt havde til formål at indsamle.
”I forbindelse med vores undersøgelser opdagede vi bl.a. et mønster af op til 5 meter dybe furer i havbunden på 750 meters havdybde, som er skabt af isbjerge, der er drevet forbi, har ramt bunden og pløjet lange og brede furer. Det er interessant, for hvilken iskappe har kunne skabe isbjerge store nok til at skure så store rander i havbunden på så dybt vand? Det skal vi nu undersøge nærmere, fordi det kan fortælle os noget om isens alder, omfang og bevægelse og havstrømmenes retning, da furerne blev dannet,” fortæller Tove Nielsen.
Internationalt samarbejde kan fremme dansk forskning
Danmark er som nævnt partner i IODP, og at sikre dansk deltagelse i boringer eller forberedende aktiviteter relateret til IODP er ifølge Tove Nielsen vigtigt for at opretholde dansk partnerskab i IODP og derfor vigtigt for det klimarelaterede forskningsmiljø i Danmark.
”At deltage i IODP-aktiviteter, både under og efter boringer, og at blive en del af et internationalt forskningsmiljø har vist sig i høj grad at fremme karrieren for unge forskere. At forstå Indlandsisens følsomhed over for fremtidige klimaforandringer er et vigtigt forskningstema, og det internationale samarbejde, som kommer ud af IODP-projekter – og projekter relateret til IODP såsom det nyligt afsluttede togt – kan være med til at bringe dansk forskning i front på dette forskningsområde,” siger Tove Nielsen.
”Heldigvis har verden allerede fået øjnene op for den forskning, vi i GEUS har lavet i Davisstrædet hidtil,” fortsætter hun, ”for eksempel er den artikel*, der danner baggrund for de kommende IODP-boringer, citeret i FN’s sidste nye klimarapport”.