Indlandsisen ligger ikke stille, den flyder fra midten og ud mod kanterne. Det går hurtigst om sommeren, hvor der sker en stor afsmeltning, men hastigheden kan påvirkes af mange faktorer året rundt. Ændringer i den hastighed er uvurderlig viden, hvis man vil forudsige klimaforandringernes påvirkning af den store ismasse.
For nylig offentliggjorde PROMICE et frit-for-alle hastighedskort over hele Indlandsisen med data, der opdaterer hver 12. dag i en opløsning på 500 x 500 meter. Noget, der nu kan gøre glaciologiske undersøgelse meget nemmere.
”Kortene er gratis og kan hentes af alle med faste tidsintervaller. Det giver forskere verden over en meget bedre mulighed for at følge med i, hvad der sker med Indlandsisen i takt med, at det sker, hvilket er en kæmpe fordel, når man arbejder med noget så dynamisk,” forklarer Anne Munck Solgaard, der er projektleder på hastighedskort-projektet og forsker ved GEUS’ Afdeling for Glaciologi og Klima. Hun har været med til at starte projektet op tilbage i 2016 og har sammen med kollegaer på DTU Space arbejdet på at få optimeret og indsamlet de rigtige data til at lave kortene siden.
”Det har taget tid at få sat et system op, der kan hente og processere de terabyte data, som det kræver at lave hastighedskortene. Nu er vi et sted, hvor vi har et mere eller mindre operationelt set up, og størstedelen af arbejdet kører automatisk,” siger hun.
Kan opdage gletsjernes adfærdsmønster
De hyppigt opdaterede kort i høj opløsning giver for eksempel mulighed for at studere både isens enkeltdele og helheden i højere detaljegrad end nogensinde før.
”Nu kan vi få en langt bedre ide om, hvad der sker med både de enkelte gletsjere og hele Indlandsisen over en sæson, men også over flere år,” fortæller Anne Munck Solgaard.
”Jeg synes stadig, det er ret vildt, at jeg kan sidde på mit kontor og se det hele i så høj detaljegrad og nærmest se tingene ske.”
Blandt andet giver kortene mulighed for at åbenbare gletsjernes ’hemmelige liv’, som forskeren siger. Med de meget hyppige datasæt helt tilbage fra projektets start i 2016 kan forskerne nemlig analysere samtlige gletsjeres ’opførsel’ hen over året og under forskellige vejrforhold mm. Man kan simpelthen lære meget mere om, hvordan gletsjere virker og opfører sig i samspil med klimaet, når de kan følges i detaljer gennem tid. Og det samme gælder for hele Indlandsisen.
”Vi kan lave mere detaljerede analyser og fremskrivninger af Indlandsisens massetab over tid, hvilket også giver et bedre billede af, hvor meget isen for eksempel bidrager til havniveaustigninger.”
Kortet har da også allerede været brugt i flere studier, siger Anne Munck Solgaard, både i GEUS’ egen glaciologiske afdeling, men også af andre forskere. Som hun siger, findes der andre kort fra andre forskergrupper, men der har ikke hidtil været nogen, der blev opdateret så hyppigt og regelmæssigt.
Så hurtigt som det bliver
Selvom tolv dage kan lyde af meget og ikke så ’real time’-agtigt, så er det så hurtigt, som det bliver lige nu, ifølge Anne Munck Solgaard. De to satellitter, forskerne hiver data fra, flyver nemlig over det samme sted på Indlandsisen og optager data hver tolvte dag - seks dage forskudt. For at få det bedste kort, kombineres data fra de to satellitter, og så skal data også lige en tur igennem en kraftfuld computer og kvalitetstjekkes inden et nyt kort produceres.
Det er dog helt fantastisk godt i forhold til for bare få år siden, fortæller forskeren.
”Vi skal ikke længere tilbage end omkring 2014, der var hastighedskort over Indlandsisen ikke noget, man havde adgang til på samme måde som i dag. Tidligere blev der slet ikke indsamlet de samme mængder af data over Indlandsisen, og de var heller ikke let tilgængelige for alle. Det var et nybrud, da data fra de nyopsendte ESA Sentinel-satellitter samt den amerikanske Landsat blev gjort gratis”
Derfor var det ikke mere end et fingerpeg i retning af, hvordan isen bevægede sig, i og med at hastigheden er meget sæsonafhængig, og desuden kan ændre sig en del fra år til år.
”PROMICE-hastighedskortet gør det muligt at følge isens dynamikker så tæt på realtid, som vi kan komme lige nu, og det giver langt bedre mulighed for at opdage og undersøge ændringer og forskelle fra år til år eller måned til måned,” siger hun.
Altid plads til forbedringer
Der er selvfølgelig stadig plads til forbedringer, blandt andet vil forskerholdet gerne have en måling mere på, så hastigheden kan måles endnu mere præcist.
”Vi arbejder på at inkludere den metode, der kaldes InSAR, i vores setup. Lige nu laves kortene med en metode, der kaldes offset tracking som virker rigtig godt i de områder isen flyder hurtigt. Den anden metode udnytter en anden del af de samme data og fungerer godt i de indre dele af Indlandsisen, hvor isen flyder langsomt. Ved at kombinere de to får vi det bedste billede af virkeligheden,” siger Anne Munck Solgaard.