I 2017 eksporterede Danmark ca. 1,6 mio. ton skrot af jern og stål, 90.000 ton aluminium og 34.000 ton kobber til en samlet værdi af ca. 5 mia. kr. Genanvendelse af metaller fra skrot bidrager til øget bæredygtighed, men der er store materialetab knyttet til den danske eksport af skrot. Det skyldes bl.a., at metalskrot består af blandinger af metaller – såkaldte legeringer – som giver materialet specifikke tekniske egenskaber, men som er vanskelige at genvinde til rene metaller, der kan indgå i nye produkter. De går derfor tabt og må erstattes med nye råstoffer fra miner.
Derfor igangsatte Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Scrap-Track-projektet med det formål at kortlægge de udfordringer, der er for genanvendelse af dansk metalskrot.
”Der er et uudnyttet potentiale for at forbedre genanvendelse af dansk metalskrot, men der har indtil nu manglet viden om disse huller i de cirkulære kredsløb for metaller. I Scrap-Track-projektet har vi haft særligt fokus på at vurdere, hvilke legeringsmetaller der er ’blinde passagerer’ i eksporten af dansk metalskrot og i hvor store mængder, samt hvilke af legeringsmetallerne som ikke genvindes funktionelt eller mistes under omsmeltningen,” siger Per Kalvig, chefkonsulent i MiMa.
Også kritiske råstoffer blandt metaller, der går tabt
Analysen er baseret på danske og internationale statistiske data fra 2017 og viser, at følgende 18 metaller er de vigtigste legeringsmetaller: Aluminium, bismut, bly, gallium, jern, kobber, kobolt, krom, magnesium, mangan, molybdæn, nikkel, niobium, tin, titan, vanadium, wolfram og zink. Otte af disse forekommer på EU-Kommissionens liste over kritiske råstoffer.
Undersøgelsen viser desuden fordelingen af legeringsmetallerne i de forskellige skrottyper, som Danmark eksporterede i 2017: I jern- og stålskrot var der omkring 31.000 ton legeringsmetaller, hvoraf mangan, krom, nikkel og kobber udgjorde hovedparten. Mængden af legeringsmetaller i det eksporterede aluminiumsskrot var ca. 18.000 ton, hvoraf magnesium, zink og kobber udgjorde hovedparten. Herudover blev der eksporteret ca. 11.000 ton legeringsmetaller som en del af kobberskrot, hvoraf de betydeligste legeringsmetaller var zink, bly, og tin.
”Analyserne i dette projekt peger på, at der er store lækager i de cirkulære kredsløb for legeringsmetallerne. På baggrund af resultaterne kan vi konkludere, at der er behov for mere tværgående viden for at kunne gøre genvinding af metalskrot mere bæredygtigt,” siger Per Kalvig.