GEUS udvider indsats i Arktis gennem stort, nyt forskningsnetværk

05-02-2021

Uddannelses- og Forskningsministeriet har netop bevilget knap 37 millioner kroner til en målrettet indsats, der skal udrede betydningen af klimaforandringer i det arktiske miljø, hvor hurtigt ændringerne sker, og hvordan de påvirker resten af kloden. Projektet knytter alle rigsfællesskabets arktiske aktører sammen i ét netværk.

Regnmålere ved Indlandsisen
Regnmålere ved Indlandsisen, som er en del af de nye målinger fra GEUS (Foto: Jason Box)

Under navnet GIOS – Greenland Integrated Observatory System – løfter rigsfællesskabet indsamlingen af data til en helt ny æra. Projektet løber frem til udgangen af 2025, hvor en ny forskningsinfrastruktur skal være på plads og klar til mange år frem at levere målinger om ændringer i luft, is, land og hav i Arktis. GIOS har et samlet budget på ca. 80 millioner kroner.

Forskerne fra GEUS er en vigtig del af GIOS-samarbejdet, idet de styrker overvågningen af to afgørende naturfænomener i Grønland: ekstreme skybrud af regn og stigende afstrømning af smeltevand fra Indlandsisen.

”Regn falder i stigende grad i Grønland, også på Indlandsisen. Særligt de ekstreme skybrud kan have en voldsom effekt på Indlandsisens massetab, og med de hurtigt stigende temperaturer i Arktis og en forventning om mere og voldsommere nedbør som følge af klimaforandringerne er det helt centralt at få styrket observationerne af disse hændelser,” siger forskningsprofessor Jason Box fra GEUS’ Afdeling for Glaciologi og Klima. 

Disse observationer kan blandt andet bruges til at forstå de nye betingelser for Indlandsisens afsmeltning i fremtiden, tilføjer han, samtidig med at de her og nu kan bruges til at forbedre vejrmodellerne.

Smeltevand ændrer floder og fjorde

Afstrømningen af smeltevand fra Indlandsisen er steget dramatisk i de seneste 20 år, og det mest direkte resultat er en stigende mængde vand i floderne i Grønland, fortæller chefkonsulent Andreas Ahlstrøm, der også er fra Afdeling for Glaciologi og Klima. Han er en af de hovedansvarlige for GEUS’ netværk af målestationer, der allerede findes på Indlandsisen (PROMICE). Den udvikling mærkede de eksempelvis i Kangerlussuaq allerede for et årti siden, fortæller han:

Broen ved Kangerlussuaq blev ødelagt af de voldsomme mængder smeltevand i floden i 2012
Broen ved Kangerlussuaq i 2012, hvor vandmasserne i floden var ekstreme på grund af stor afsmeltning fra Indlandsisen. (Foto: Jens Christiansson, Andreas Mikkelsen)

”Perioder med ekstrem afsmeltning af isen førte i 2012 til, at broen over floden i Kangerlussuaq, hjemsted for Grønlands største lufthavn, er blevet ødelagt af vandmasserne. Samtidig betyder den ændrede mængde ferskvand i fjorde og omkringliggende hav ændrede livsbetingelser for det marine liv omkring Grønland.”

Derfor styrker GEUS nu overvågningen af smeltevandsfloden i Kangerlussuaq.

”Observationerne er samtidig et realitetstjek, der styrker muligheden for præcis at forudsige afsmeltningen fra hele Indlandsisen med klimamodeller,” siger Andreas Ahlstrøm.

Koordineret, fælles indsats

Grønland spiller en unik og central rolle i det globale klimasystem og dækker samtidig alle eksisterende klimagradienter i Arktis. Det er derfor afgørende for hele kloden at forstå de forandringer, der sker i Grønland, for bedre at kunne forudsige effekten af de globale klimaforandringer.

Det fælles projekt, der er ledet af Aarhus Universitet, er en forlængelse af det såkaldte Hindsgavl-initiativ, hvor rigsfællesskabets arktiske aktører gennem de seneste otte år har drøftet nødvendigheden af at kombinere ekspertisen på tværs af alle institutioner for at kunne beskrive mekanismerne bag klimaforandringerne i Arktis og for at kunne styrke samspillet med internationale samarbejdspartnere.

”Den nye GIOS-indsats giver os et langt bedre datagrundlag for at forstå de hastige forandringer i Arktis og leverer samtidig input til internationale modeller, der sikrer en bedre forståelse af, hvordan de igangværende ændringer i og omkring Grønland påvirker det globale klima og leveforholdene for mennesker, dyr og planter,” siger professor Søren Rysgaard, leder af Arktisk Forskningscenter på Aarhus Universitet, som leder og koordinerer projektet.

”Målestationerne bliver knudepunkter, hvorfra data løbende transmitteres hurtig til alle interesserede i hele verden,” tilføjer han.

For at sikre det mindst mulige klimaaftryk af de omfattende aktiviteter kobles målestationerne til solceller, vindmøller og en større genopladelig batterikapacitet, der vil gøre det muligt at indsamle data året rundt.

Andreas Peter Ahlstrøm
Chefkonsulent
Afdeling for Glaciologi og Klima
Mobil91333810
Johanne Uhrenholt Kusnitzoff
Journalist
Afdeling for Presse og Kommunikation
Mobil91333954

Partnere i GIOS-netværket

GIOS-samarbejdet omfatter:

  • GEUS
  • Aarhus Universitet
  • Grønlands Naturinstitut
  • Københavns Universitet
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • ASIAQ Greenland Survey
  • Aalborg Universitet
  • DMI
  • Arktisk kommando
  • Syddansk Universitet
  • Grønlands Nationalmuseum & Arkiv
  • Nationalmuseet
  • Grønlands Universitet
  • Havstoven på Færøerne

Typer af målinger

Rent praktisk udvikler og udsætter GIOS et net af automatiserede målestationer i og omkring Grønland, f.eks.:

  • Vejstationer på Indlandsisen og dens omgivelser.
  • Målebøjer måler på fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet.
  • Flybårne sensorer registrerer snedybder og tykkelse af havis.