Geologien spiller vigtig rolle, når historisk byport i Stege skal restaureres

12-04-2021

Den gamle byport i Stege på Møn, også kendt som Mølleporten, står over for sin tids største restaurering. GEUS hjælper i den forbindelse bl.a. med at karakterisere og datere de kalkbjergarter, porten er bygget af.

Mølleporten i Stege
Et hold fra GEUS har været i Stege for at tage prøver af kalkstenene i Mølleporten som en del af et større restaureringsprojekt.

Mølleporten i Stege på Møn er den ene af Danmarks kun to bevarede middelalderlige byporte, som i dag er fredet. Den er bygget i 1400-tallet og ombygget i 1600-tallet, og da den efterhånden er godt slidt, står den over for en gennemgribende restaurering, som bliver ledet af Slots- og Kulturstyrelsen. Især de karakteristiske kalkstensbånd, som løber imellem de røde mursten, er forvitrede og trænger til en udskiftning.

Nedbrudte kalksten skal erstattes med sten, der ligner mest muligt

Et hold fra GEUS har været i Stege for at beskrive de eksisterende kalkstensbånd og udtage prøver til yderligere undersøgelser. Formålet er at vurdere forvitringsgraden og materialeegenskaberne – dvs. styrke og cementeringsgrad.

”GEUS er blevet bedt om at hjælpe med at bestemme, hvilke kalkbjergarter Mølleporten består af, for at konservatorerne i videst muligt omfang kan finde og benytte de samme eller lignende materialer i restaureringen,” fortæller Bodil Lauridsen, seniorforsker i Afdeling for Reservoirgeologi i GEUS.

Projektet involverer også en gennemgang af mulige genbrugssten, der kan erstatte de nedbrudte kalksten.

”Vi har været på aktion i bunker af tidligere bygningssten fra nedrevne huse og i Faxe Kalkbrud. I Faxe har de ikke bare stillet en stor bunke bryozokalksten til rådighed, men også nogle gamle byggesten fra brudmesterens villa i bruddet,” fortæller Bodil Lauridsen.

Indblik i middelalderens tidlige råstofindustri

Ud over at bistå i restaureringen af Mølleporten har GEUS lavet et ekstra projekt, som går ud på at tage prøver fra de ældste kalkbyggesten for at finde ud af, præcis hvor kalkstenene kommer fra. Der findes nemlig ingen skriftlige kilder på, hvor man havde kalkstensbrud i Middelalderen i Danmark.

”I GEUS kan vi undersøge den enkelte kalkstens indhold af nannofossiler og på den baggrund sige noget om, hvor gammel stenen er. Ved at sammenligne fossilindholdet i Mølleportens byggesten med vores viden om fossilindholdet fra nuværende kalkbrud og klinter i Danmark – f.eks. Stevns Klint eller Faxe Kalkbrud – kan vi give et bud på, hvor man i Middelalderen brød sine kalksten til at bygge med,” fortæller Bodil Lauridsen og fortsætter:

”Hermed bidrager vi med et indblik i Middelalderens tidlige råstofindustri, som der ellers ikke er nogle, der ved noget om. Der er nemlig ingen historieskrivere, der har berettet om den slags nødvendige men beskidte arbejde.”

Faxe Kalkbrud
Forskere fra GEUS på jagt efter passende erstatningssten til Mølleporten.
Bodil Wesenberg Lauridsen
Seniorforsker
Geoenergi og -lagring