Et porøst op til 80 meter tykt snelag kaldet ’firn’ dækker Indlandsisen. Når isens overflade smelter om sommeren, fungerer firnen som en svamp, der hvert år opsuger og tilbageholder flere gigaton smeltevand. Det tilbageholdte smeltevand genfryser for det meste inde i firnen, hvilket forhindrer det i at løbe ud i havet og bidrage til stigninger i havniveauet. Men efterhånden som klimaet bliver varmere, og mængden af smeltevand derfor bliver større, er det mere relevant end nogensinde at finde ud af, præcis hvor meget smeltevand firnen faktisk kan tilbageholde.
”For at forstå, hvordan firnens tilbageholdelsesproces vil fungere i et stadigt varmere klima, har vi brug for præcise computermodeller. Det er dog ikke nogen nem opgave at udvikle og teste sådanne modeller. Parametre som sneens massefylde, temperatur og mængden af allerede tilbageholdt smeltevand spiller ind på firnens evne til at optage nyt smeltevand. En række forskellige modeller bliver brugt til at simulere firnens evne til at fastholde smeltevand, men de er aldrig blevet evalueret og sammenlignet på baggrund af de samme vejrdata,” fortæller Baptiste Vandecrux, postdoc i Afdeling for Glaciologi og Klima i De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og hovedforfatter på det nye studie.
Jo mere smeltevand, des mere upræcise modeller
Et internationalt team på 23 forskere fra 18 forskellige forskningsinstitutioner har nu evalueret ni computermodeller på fire lokationer på Indlandsisen. De fire lokationer repræsenterer de forskellige klimaregioner, som findes på Indlandsisen; fra meget kolde temperaturer og kun lidt snefald til relativt varme temperaturer og meget snefald.
”Et vigtigt resultat af undersøgelsen er, at så længe der ikke er en høj grad af afsmeltning, er der relativt stor overensstemmelse mellem de forskellige modeller. Men jo mere smeltevand der blev genereret på isens overflade, des større er uoverensstemmelsen mellem de enkelte modeller om, hvorvidt smeltevandet genfryser i firnen eller flyder direkte fra isen og ud i havet,” siger Baptiste Vandecrux. Han fortsætter:
”Denne nye viden er vigtig, fordi den gør os i stand til at identificere de væsentligste problemstillinger, som skal løses i udviklingen af fremtidens computermodeller, så det fremover bliver muligt at lave mere præcise estimeringer af Indlandsisens bidrag til stigninger i havniveauet.”
Det nye open access-studie er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Cryosphere og er tilgængeligt her.