GEUS har siden 1888 systematisk kortlagt Danmarks overfladegeologi – dvs. de jordarter, der befinder sig ca. 1 meter under overfladen – og udgivet resultaterne af kortlægningen i en række jordartskort. Indtil 1980 blev kortene lavet i skalaen 1:100.000 og derefter i skalaen 1:25.000. Siden 1998 har GEUS udgivet Danmarks digitale jordartskort 1:25.000, der er tilgængelig på GEUS’ hjemmeside.
Kortene bruges blandt andet i forskningssammenhæng, miljøanalyser, sårbarhedskortlægning, projektering af anlægsarbejder, ved vurdering af nedsivningsevne, klimatilpasning m.m.
I dag er ca. 90 % af Danmarks landareal kortlagt – eller klassificeret som umuligt at kortlægge (f.eks. søer, byer eller råstofgrave).
Nu er geologerne i gang igen. De har indtil videre brugt september på at kortlægge et stykke af Midtjylland i området omkring Silkeborg.
Jernspyd, papirkort og 48 jordarter
”Vi bruger en metode, der kaldes ’spydkartering’. Det går i simple vendinger ud på, at man går frem og tilbage på et afgrænset areal, og for hver ca. 120 meter stikker man et håndbor ned i jorden. Et håndbor er et langt jernspyd med en rille, der indsamler en prøve af den jordart, der findes i ca. en meters dybde. Den typebestemmer vi på stedet og afmærker på det kort, vi også har med. Vi arbejder med 48 kategorier af jordarter - f.eks. saltvandssand, ferskvandsgrus, moræneler osv. – som hver har deres eget symbol på kortet,” forklarer Peter Roll Jakobsen, seniorforsker ved GEUS og projektleder for den geologiske kortlægning.
”På en god dag kan jeg nå at afdække 1,5-2 km2. Så har jeg gået ca. 15 km og stukket boret i jorden 100-200 gange.”
Ud over håndboret og papirkortet tester geologerne også løbende nye mekaniske og digitale metoder til den geologiske kortlægning.