Gå på opdagelse i de grønlandske smykkesten

06-11-2019

Grønland er hjemland for en lang række smykkesten. Dem kan du nu læse om på geus.dk.

Grønlandit
Læs bl.a. om den flotte grønlandit. Foto: Jakob Lautrup

GEUS har registreret ca. 50 forskellige smykkesten fra forskellige lokaliteter i Grønland, primært i Syd- og Vestgrønland. Der er både enkelte mineraler og bjergarter i samlingen, men fælles for dem er, at de alle har nogle særlige egenskaber - f.eks. farve, klarhed, glans og/eller mønster - som gør dem attraktive i smykker.

Vi har udvalgt 14 grønlandske smykkesten, som du nu kan læse om på GEUS' hjemmeside. Her kan du blandt andet læse om de grønlandske rubiner og safirer, som kom på smykkemarkedet for første gang i 2018, eller den blå lazurit (lapis lazuli) som, udover at fungere som smykkesten, også er blevet brugt af blandt andre Cleopatra som både sminke og værn mod onde ånder.

Gå på opdagelse i de grønlandske smykkesten her.

Karsten Secher
Emeritus
Petrologi og Malmgeologi