Klimaforandringerne får gletsjere i Grønland til at kælve mere is ud i fjordene, end de plejede at gøre. Selvom det føles som noget, man har hørt mange gange før, er det først for nylig, at glaciologerne har fået præcise tal på, hvor meget is der rent faktisk forsvinder. En nyhed, der netop er udgivet som videnskabelig artikel i det peer-reviewed open access tidsskrift Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin.
Det viser sig at være virkelig meget is. Siden 1999 er der overordnet set forsvundet 2100 km2 is fra de 47 gletsjere. Et areal, der svarer til over 2/3 af Fyn. En nyhed, der imidlertid ikke overrasker forfatterne selv, forklarer Robert Fausto, der er seniorforsker i Glaciologi og klima hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
”Selve det, at så stor en mængde is er forsvundet, overrasker mig ikke, for det har vi forskere jo vidst i over 20 år. Jeg er selv på feltarbejde på Grønland hvert år og kan se det ske,” siger han.
En stigning med variationer
I stedet fremhæver Robert Fausto det faktum, at satellitanalyserne viser en lille fremgang ved nogle gletsjere, som noget, han hæfter sig mere ved. Den gletsjer, der normalt bidrager med langt mest kælvning pr. år, nemlig Jakobshavn Isbræ ved Diskobugten, gik nemlig en lille smule frem i 2017 efter at være gået tilbage år efter år. Året efter blev gletsjerfronten cirka samme sted.
”Her bliver det nemlig helt tydeligt, at selvom klimaforandringerne skaber en tendens med mere og mere afsmeltning, så kan der godt ske variationer fra år til år,” siger han.
Det er netop det, Robert Fausto og kollegerne ofte forsøger at forklare, men som lige så ofte bliver brugt som argument for, at klimaforandringerne ikke er så slemme endda. Til forskernes store frustration.
”Den underlæggende fysik for en varmere verden hænger nemlig helt fint sammen med de seneste års fremgang af gletsjerfronten ved for eksempel Jakobshavn Isbræ, da en varmere atmosfære genererer flere og mere ekstreme vejrsituationer omkring en konstant varmere middeltilstand,” forklarer seniorforskeren.
Skæbnesvanger sommer
Nu følger han vejrudsigterne for sommeren tæt, da de afgør, hvordan den kommende afsmeltningssæson kommer til at påvirke massetabet af gletsjerne.
Det er nemlig typisk sådan, at hvis vi får en god sommer her i Danmark, så er der koldt i Grønland. Så forsvinder der ikke helt så meget is det år. Omvendt, hvis vi får en dårlig sommer i Danmark, er der typisk varmere i Grønland, og så skrumper gletsjerne.
”Derfor er det altid spændende, hvad der sker hen over sommeren, og hvis det er dårligt vejr her gider man jo alligevel kun sidde inde og holde øje med gletsjerne,” siger Robert Fausto.