De stigende globale temperaturer forårsaget af klimaændringer påvirker Jordens vandkredsløb, hvilket blandt andet viser sig ved ekstreme regnperioder og hårde tørkeperioder. Derfor er det vigtigt, at vi har den nyeste viden om, hvordan vandkredsløbet bliver påvirket – og det er netop det, som forsker Julian Koch undersøger i sit nye forskningsprojekt ALL-WET.
Ny satellitdata øger vores viden om Jordens vandkredsløb I sit forskningsprojekt ALL-WET benytter Julian Koch en hydrologisk model til at undersøge Jordens vandkredsløb med særligt fokus på vandfordampning. En hydrologisk model er en simplifikation af virkelighedens vandkredsløb, hvor de hydrologiske processer udregnes på baggrund af ligninger og data.
Til at lave sin forskning anvender Julian Koch satellitdata fra den amerikanske rumfartsadministration (NASA) og den amerikanske landbrugsstyrelse (USDA). Disse satellitbaserede fordampningsdata er som noget helt nyt inden for forskningens verden baseret på mikrobølger, hvilket Julian bruger til at forbedre sin model og dermed vores viden om Jordens vandkredsløb:
”Traditionelt set har den hydrologiske forskning baseret sig på termiske satellitdata til at undersøge fordampning. Men denne metode er afhængig af en skyfri himmel, da skyerne ellers vil blokere for signalet,” fortæller Julian Koch og fortsætter:
”De nye satellitdata fra NASA og USDA er bygget på mikrobølger, hvilket betyder, at vi kan udføre vores forskning i næsten al slags vejr. Det er en kæmpe gevinst, da det har været svært at få data med de traditionelle termiske observationer i tropiske og subtropiske regioner på grund af eksempelvis regntid og massivt skydække. Nu får vi mere repræsentative data for hele vandkredsløbet og et fuldstændigt indblik i fordampning og vandbalance, som vi kan bruge til at forstå ændringer i Jordens vandkredsløb.”
Senegal viser vejen for resten af verden
”Tørken i Sahel-regionen, hvor Senegalfloden ligger, har medført drastiske ændringer i vegetationen i området, hvilket har stor negativ betydning for både dyr og mennesker. Her kan modellen bruges til at gøre os klogere på, hvordan og hvorfor fordampningen har ændret sig i perioden,” fortæller Julian Koch og tilføjer:
”Projektet ved Senegalfloden kan vise vejen til en bedre forståelse af vandets fordampning og hvordan vandkredsløbet fungerer. Potentialet i den nye metode er derfor ikke kun i Senegal, men den kan bruges over hele verden og i forskellige klimaer – eksempelvis herhjemme i Danmark, hvor skyer ofte begrænser anvendelsen af satellitdata til hydrologisk forskning.”
Figuren herunder viser de foreløbige resultater af modelstudiet: