Alle artikler i Review of Survey activities 2018 er nu online

30-08-2019

Fra klimaforandringer og havspejlsstigninger til energi, proveniensundersøgelser og kortlægning af fjeldskred: Uanset hvor din interesse ligger, kan du helt sikkert finde noget i tidsskriftet.

Fremtidsscenarier for havspejlsstigninger i Danmark og en ny database for proveniensundersøgelser i Nordatlanten. Det er bare to af de emner, som behandles i den seneste udgave af Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS) Bulletin. Alle artikler er skrevet på engelsk.

Der er også artikler om f.eks. udbygning af modeller for klimaforandringer eller kortlægning af fjeldskred, og du kan downloade det hele samlet, eller bare de enkelte artikler du vil læse.

Bulletinen er et open access, fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift, som er skrevet til et internationalt publikum. Den seneste udgave – Review of Survey activities 2018 – er nu komplet og ligger på vores hjemmeside. Gå ind på  tidsskriftets egen side eller gå direkte til den nye udgivelse for at downloade hele publikationen eller enkelte artikler.

Review of Survey activities giver et hurtigt indblik i den brede vifte af forskning, som videnskabsfolkene hos GEUS sammen med deres samarbejdspartnere i Danmark, Grønland og udlandet udfører.

Catherine Jex
Chefredaktør
Presse og Kommunikation

Vil du publicere din forskning?

Er du forsker hos GEUS eller i en anden forskningsinstitution, og leder du efter et open access tidsskrift at publicere i? Eller har du måske et forslag til en særudgivelse? Skriv til chefredaktøren: cje@geus.dk, så vi ved du er interesseret.

Review of Survey activities 2018

Om Bulletin

Geological Survey of Denmark and Greenland er et fagfællebedømt, open-access tidsskrift som udgives af GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland. Læs mere om GEUS Bulletin her.