Østersøen som model for fremtidige ændringer i det marine miljø

14-05-2018

Store ændringer i havmiljøet i Østersøen og tilgængeligheden af et godt videnskabeligt grundlag og dataserier i landene omkring er nogle af de elementer, som får et internationalt forskerhold til at udpege området som en model for, hvilke ændringer vi har i vente i andre lignende havområder i verden.

Klimaændringer og menneskelige aktiviteter påvirker og presser miljøet i verdens kystnære og lavvandede havområder, som fx Østersøen, Nordsøen, Sortehavet, Middelhavet og Den Mexicanske Golf.

Et internationalt hold af forskere, med deltagelse af GEUS, argumenterer i en artikel i det internationale tidsskrift Science Advance for, at Østersøen kan bruges som en model for ændringerne i miljøet i lignende lavvandede havområder.

Et havmiljø med store klimarelaterede ændringer

Ændringerne i det marine miljø i Østersøen har igennem tiden været store, og vi finder således både klimarelaterede ændringer og ændringer i næringsstofbelastning, iltsvind i bundvand, fiskeri og skibstrafik, som er større end i andre lignende kystnære havområder i verden.

Østersøområdet udmærker sig samtidig ved at være det havområde i verden, hvor der gennem tiden er foretaget mest forskning i og overvågning af miljøet, så man i landene har et godt videnskabeligt grundlag og gode dataserier til at vurdere de marine ændringer og at skitsere løsninger til, hvordan vi minimerer uønskede effekter på havmiljøet.

Udviklingen i havmiljøet i Østersøen og erfaringerne fra forskning og samarbejde i regionen med at afværge de uønskede miljøændringer, kan bruges andre steder i verden.

Fælles mål og samarbejde

I fremtiden forventer man, at lignende store ændringer i havmiljøet vil foregå andre steder i verden, som følge af klimaændringerne og de stigende menneskelige aktiviteter, og Østersøen vil således være en god model for, hvad der er i vente i.

Da landene omkring Østersøen tillige har en tradition for at stille fælles mål for havmiljøet og at arbejde sammen om at løse miljøproblemerne, så kan regionen også på dette område være til inspiration for andre kystnationer i verden.

”Den udvikling i miljøet, som vi har set i Østersøen, og de erfaringer vi gennem forskning og samarbejde har med at afværge uønskede miljøændringer, kan bruges andre steder i verden,” siger forskningsprofessor Jens Christian Refsgaard fra GEUS, som er medforfatter til artiklen.

SOILS2SEA projektet

Science Advance artiklen er baseret på viden fra forskere, som har deltaget i en hel række projekter under EU BONUS programmet – Science for a better future of the Baltic Sea Region. Et af de projekter er SOILS2SEA projektet, som blev ledet af Jens Christian Refsgaard.

I SOILS2SEA projektet har forskere fra EU og Rusland undersøgt fremtidsscenarier for udledningen af næringsstoffer til Østersøen, og de har udviklet mere pålidelige modeller for udledningen og analyseret nye strategier til at nedbringe den. Resultaterne er opsummeret i en Policy Brief.

 

Institutioner som har bidraget til Science Advance artikel

GEOMAR Helmholtz Centre for Ocean Research Kiel (German), Swedish Meteorological and Hydrological Institute (Sweden), Abo Akademi University, Turku (Finland), Aarhus University (Denmark), Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala (Sweden), University of Warsaw (Poland), Geological Survey of Denmark and Greenland, Copenhagen (Denmark), University of Helsinki (Finland), University of Gothenburg (Sweden), Helmholtz Centre for Environmental Research Magdeburg (Germany), University of Turku (Finland), Finnish Environmental Institute (SYKE, Finland), Stockholm University (Sweden), University of Wisconsin-Madison (USA), Technical University of Denmark, National Institute of Aquatic Resources, Kongens Lyngby, (Denmark), National Marine Fisheries Research Institute, Gdynia (Poland), Thünen Institute - Institute of Baltic Sea Fisheries, Rostock (Germany), Estonian Marine Institute, University of Tartu, (Estonia), Lulea University of Technology (Sweden), Thünen Institute, Braunschweig (Germany), Linköping University (Sweden).

Reference til Science Advance artikel

Reusch, T. H. B., J. Dierking, H. Andersson, E. Bonsdorff, J. Carstensen, M. Casini, M. Czajkowski, B. Hasler, K. Hinsby, K. Hyytiäinen, K. Johannesson, S. Jomaa, V. Jormalainen, H. Kuosa, S. Kurland, L. Laikre, B. R. MacKenzie, P. Margonski, F. Melzner, D. Oesterwind, H. Ojaveer, J. C. Refsgaard, A. Sandström, G. Schwarz, K. Tonderski, M. Winder, M. Zandersen (2018): The Baltic Sea as a time machine for the future coastal ocean. Sci. Adv. 2018;4