Historiske og nye data
Forskerne vil genanalysere historiske data om den gigantiske gletsjer. Der findes data helt tilbage fra år 1900.
De skal også rejse til Jakobshavn Isbræ og lave nye målinger af gletsjerens hastighed og højde holdt op imod data fra den første ekspedition til gletsjeren i 1957.
Derudover skal de bruge satellitdata omkring gletsjerens hastighed og kælvning af isbjerge, og de skal indsamle prøver fra gletsjeren for at finde frem til den øverste is’ tæthed.
Når alle disse data er indsamlet og analyseret, håber forskerne at stå med en tidslinje, som viser, hvordan gletsjerens bidrag til havstigninger har udviklet sig.
Hjælp til IPCC
”Der mangler viden om, hvordan de store iskapper og gletsjere bidrog til havstigninger, før satellitdata blev tilgængelig. FN’s Klimapanel (IPCC) efterlyste i deres seneste rapport netop bedre viden om, hvordan isen på langt sigt har udviklet sig og påvirket vandstanden i havet,” siger William Colgan.
Forskerne regner med, at den nye og omfattende viden om Jakobshavn Isbræ vil kunne bruges som model til at forstå og forudse, hvordan andre store gletsjere påvirker havstigninger.
Ved at kombinere historiske data med satellitdata og prøver fra gletsjeren vil forskerne opnå et unikt indblik i, om og hvor meget afsmeltningen fra gletsjeren er taget til med den globale opvarmning.
Den viden vil gøre en institution som IPCC bedre i stand til at lave mere præcise fremskrivninger af konsekvenser af den globale opvarmning.