Geotermisk energi og varmelagring er et område med stort potentiale for at gøre vores energiforbrug mere miljøvenligt, da varmen fra jorden er konstant og har et lavt CO2-aftryk.
Derfor har en lang række eksperter flankeret af bl.a. EU-Kommissionen besluttet, at med et akut behov for ren energi er det på tide at hive geotermien frem fra den relativt anonyme tilværelse, energiformen indtil nu har haft.
”Geotermi har potentiale til at blive et stort tilskud til den grønne omstilling, for de geologiske og geokemiske problemstillinger, der lige nu er på området, kan absolut løses,” fortæller statsgeolog fra GEUS Lars Henrik Nielsen.
Han er projektleder på det danske Innovationsfondsprojekt GEOTHERM, der netop skal forsøge at identificere og mindske de udfordringer, der hidtil har holdt geotermien tilbage.
Propper i systemet skal forebygges
En del geotermiske anlæg døjer med driftsproblemer, der af forskellige årsager gør dem mindre effektive. Og det skal et andet EU-projekt ved navn PERFORM forsøge at løse ved at undersøge, hvilke problemstillinger der kan opstå i geotermianlæggene under driftsfasen.
Dette uddybes af projektleder på den danske del af projektet, statsgeolog Claus Kjøller fra GEUS:
”Et af de typiske problemer på de nuværende geotermiske anlæg er, at ioner fra det meget saltholdige, varme vand, man pumper op fra undergrunden, går i forbindelse med udstyret og får det til at ruste. En oplagt løsning er jo at filtrere partiklerne eller de ioner, der giver problemerne, fra, men vi ved ikke nok om, hvad det betyder for anlæggets langtidsfunktion m.m. at sætte forskellige typer af filtre på anlægget,” forklarer han.
PERFORM-holdet, herunder også rådgivnings- og servicevirksomheden FORCE Technology, undersøger derfor blandt andet, hvordan forskellige typer indgreb som eksempelvis ionfiltre kan mindske korrosionen i anlægget og dermed dannelsen af uønskede partikler.
”Det er så planen at koble vores resultater sammen med en database med nuværende erfaringer og kendte driftsproblemer, som giver en samlet model, der lægges ud til åbent brug for aktørerne i branchen, så man bedre kan planlægge og drive nye geotermiske anlæg,” fortæller Claus Kjøller.
På den måde håber forskerne, at endnu flere vil have mod på at starte geotermiske anlæg op og således udnytte den grønne energireserve bedre. Begge projekter samarbejder med specialister fra udlandet, hvor tilsvarende problemstillinger undersøges.
Bedre udnyttelse af andre energikilder
Vi skal dog ikke kun blive bedre til at hive varme op af jorden, vi skal også kunne gemme overskudsvarme fra sommer til vinter. Det er målet for det tredje geotermiske EU-projekt ved navn HEATSTORE.
”Vi skal tackle det problem, at selvom de vedvarende energikilder vinder frem over hele EU, går vi desværre glip af en betragtelig del af den producerede energi, fordi vi ikke kan lagre den i tilpas stor målestok. Her kan underjordisk lagring blive en del af løsningen,” fortæller projektleder af den danske del af projektet, statsgeolog fra GEUS Thomas Vangkilde-Pedersen.
Derfor vil han og forskerkollegerne sammen med det danske firma PlanEnergi og en lang række europæiske partnere undersøge forskellige muligheder for at lagre så meget varme som muligt i både dybe geotermiske reservoirer og anlæg tættere på jordoverfladen.
Underjordisk varmelagring udbredes
Undergrunden kan nemlig med forskellige teknikker lagre varmen så effektivt, at man vil kunne gemme størstedelen af den varme, der for eksempel produceres af solfangere eller som biprodukt i industrien til om vinteren, hvor der er stort behov for den, forklarer Thomas Vangkilde-Pedersen. Teknikken er bredere kendt som Underground Thermal Energy Storage (UTES).
”Flere steder i Danmark og resten af EU er UTES-anlæg allerede i brug i mindre skala, men HEATSTORE-projektet vil bidrage ved at etablere demonstrationsanlæg i stor skala i flere af de deltagende lande og stille viden til rådighed, så metoden kan udbredes endnu mere,” fortæller Thomas Vangkilde-Pedersen.
Både PERFORM- og HEATSTORE-projektet hører under det fælles EU-projekt GEOTHERMICA, der med otte fokuspunkter skal løfte geotermien og vores udnyttelse af undergrunden som kilde og lager til grøn energi. GEOTHERMICA-projektet finansieres af EU og 14 nationale forskningsprogrammer, herunder det danske EUDP. Budgettet er på samlet 120 millioner kroner fordelt på tre år mellem sommeren 2018 og 2021.
GEOTHERM støttes af Innovationsfonden og består af 11 partnere fra både forskningsinstitutioner og energisektoren i indland og udland.
Princippet bag geotermi:
- Undergrunden består af mange forskellige typer bjergarter i forskellige lag, bl.a. sandsten, som er relativt porøs. Derfor kan den indeholde vand, og hvis laget ligger dybt nok, er vandet varmt.
- Via et langt borerør kan man pumpe det varme vand op, udtrække varmen via en varmepumpe og varmeveksler og overføre det til fjernvarmesystemet for til sidst at pumpe det afkølede vand ned i sandstenslaget igen.
- Her bliver det så genopvarmet, og på den måde har man en miljøvenlig, sikker energikilde. Er vandet varmt nok, kan man også producere el.