Vi har sikkert alle i geografiundervisningen i folkeskolen eller gymnasiet stiftet bekendtskab med den gængse teori for dannelsen af Mols Bjerge, nemlig at landskabet er et randmorænelandskab, der blev skabt ved randen af den Ungbaltiske Is i slutningen af Weichsel istid? Det er også delvist korrekt; landskabet i og omkring Mols Bjerge udgør en af Danmarks mest imponerende glaciale landskabsserier, med inderlavninger i Kalø og Ebeltoft Vig, høje randmoræner rundt om vigene og smeltevandssletten Tirstrup Hedeslette nord for randbakkerne. Men her slutter historien ikke. Ny forskning, der er baseret på seismiske undersøgelser, har nemlig afsløret, at der under terrænet findes et bakkelandskab, som er meget, meget ældre, hvorfor dannelsen af Mols Bjerge kan føres helt tilbage til begyndelsen af tertiærtiden.
Samtidig har nye dateringer med OSL-metoden afsløret, at der i istidslandskabet - ud over Weichsel - er fundet spor fra både Elster og Saale istiderne og fra Holstein og Eem mellemistider. Det kan du læse mere om i det nye nummer af Geoviden, hvor der også fortælles om landskabshistorien efter istiden, der bl.a. var påvirket af afsmeltningen af store, begravede dødisklumper. Nye undersøgelser baseret på pollenanalyser fortæller bl.a. om skovene før landbruget kom til, om jernalderens åbne landskaber og bøgeskove og om en tæt sammenhæng mellem erosion af topjorden og landskabets åbenhed.
Endelig kan du læse om kampagnen 'Find de kæmpestore kampesten', der blev afholdt i nationalparken i 2015. Der er efterfølgende lavet en rapport, hvor de 19 største sten i nationalparken er beskrevet med navn, størrelse, findested, geologiske træk mv.
Læs videre i Geoviden nr. 3, 2017: Nationalpark Mols Bjerge
Forfattere:
J-P. Buylaert, O. Rønø Clausen, P. Højsager, N. K. Larsen, H. Lykke-Andersen, E. Nørmark, B.V. Odgaard, S. Poulsen, J.R. Wilson, Institut for Geoscience
A. Kristensen, Andreasen & Hvidberg a/s
I. Møller, GEUS
J. Reddersen, Nationalpark Mols Bjerge
J. Sørensen, VIA University College
M. Sørensen, Moesgaard Museum