Debatindlæg i Landbrugsavisen af statsgeolog Claus Kjøller og adm. direktør Flemming Larsen, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS
Til brug for indberetningen til EU skal Danmark ifølge nitratdirektivet gennemføre en passende overvågning med henblik på at vurdere effektiviteten af handlingsprogrammer. Overvågningen af nitratindholdet i grundvand skal ske på udvalgte målesteder, der gør det muligt at fastslå omfanget af nitratforurening fra landbruget i grundvandet. Dvs. at vi ifølge nitratdirektivet skal overvåge det landbrugspåvirkede grundvand og ikke alt grundvand.
Til dette benyttes data fra den nationale grundvandsovervågning (GRUMO), der efter vores faglige vurdering beskriver udbredelsen af nitrat i det landbrugspåvirkede grundvand. At målestederne fra GRUMO kan benyttes til at beskrive, hvor der er nitratpåvirkning i det danske grundvand, vurderer vi på baggrund af boringernes geografiske fordeling i landet, indtagenes dybde i grundvandszonen, vores viden om, hvordan nitrat fjernes i grundvandet og de hydrogeologiske situationer, vi finder i landet. Det er på dette grundlag, at vi har udtalt, at data fra grundvandsovervågningen giver et repræsentativt landsdækkende billede af nitratindholdet i landbrugspåvirket grundvand.
Det kan ikke stringent, geostatistisk vises, at alle grundvandsmagasiner er repræsentativt dækket med disse data, men det er heller ikke det, disse data skal – og det har vi heller ikke tilkendegivet. Det er heller ikke muligt på baggrund af disse data at beregne hvor stor en andel af alt grundvand i Danmark, der er forurenet med nitrat. De ca. 20% af målepunkterne, der overskrider grænseværdien for nitrat, og som indberettes til EU, er derfor ikke et udtryk for, hvor stor en andel af den samlede grundvandsressource, der er påvirket af nitratforurening. Det er et tal, der i indberetningerne bruges til at følge udviklingen i nitratindholdet i den landbrugspåvirkede del af grundvandet.
Vi ved på baggrund af tidligere målinger, hvor der er nitrat i grundvandet. For at sikre den bedst mulige udnyttelse af bevillingen til grundvandsovervågning, har det derfor været besluttet at undlade at tage prøver fra 261 dybe indtag, hvor der ikke er nitrat i grundvandet. Vi kan godt beskrive udbredelsen af nitrat i grundvandet uden data fra disse boringer, og udeladelsen af nul-værdierne har ingen indflydelse på beskrivelsen af udviklingen i nitratindholdet i den landbrugspåvirkede del af grundvandsmagasinerne, hvilket som nævnt er formålet med indberetningen til EU vedrørende nitratdirektivet.
Vi håber med dette indlæg, at en række misforståelser er ryddet af vejen.