Dette nummer af Geoviden handler om, hvordan man får en geologisk kortlægning af landskaberne hhv. havbunden til at hænge sammen på tværs af kysten. Det har længe været et ønske, fordi en sådan sammenhængende kortlægning bidrager til at øge vores viden om landskabets dannelse og giver os samtidig et bedre værktøj til fx forvaltning af råstoffer eller beskyttelse af sårbar natur.
Du kan læse om de forskellige seismiske metoder til kortlægning af havbunden, om den elektromagnetiske SkyTEM-metode fra helikopter til 3D kortlægning, der rækker langt ned i jorden, om hvordan man kan 'svejse' den geologiske overfladekortlægning sammen på tværs af kysten, og om hvordan man fra fly kan bruge grøn laser til at kortlægge overgangszonen mellem land og vand, hvad enten det er kysten eller sø- og flodbredder.
En artikel handler om, hvordan det ved hjælp af geologisk kortlægning til havs har været muligt at rekonstruere kystens beliggenhed og udformningen af den kystnære havbund gennem de sidste 9000 år i Tudsehage-området, der bl.a. indeholder et bopladsområde fra Ertebøllekulturen.
Endelig kan du læse om, hvad det er for faktorer, der overordnet bestemmer, hvorfor kysten til stadighed flytter sig i landskabet, og om, hvordan vi mennesker flytter rundt på sandet i kystzonen i et forsøg på at få kysten til at bliver liggende der, hvor det synes mest belejligt.
Læs Geoviden nr. 2, 2016: Geologi på tværs af kysten.