Havene omkring Europa er et kulturhistorisk skatkammer. Skibsvrag, oversvømmede byer og sunkne landskaber venter på at blive opdaget og undersøgt. UNESCO anslår, at der ligger mere end 3.000.000 skibsvrag på havbunden verden over, som endnu ikke er udforsket.
Men udnyttelse af havbunden til havvindmølleparker, rørledninger og undersøiske kabler truer med at beskadige den undersøiske kulturarv. Det gør det nødvendigt at udvikle nye metoder til at håndtere og beskytte Europas undersøiske fortidsminder.
Støttet af en EU-bevilling på 16,5 millioner danske kroner, har et europæisk konsortium på syv forskningsinstitutioner og fire mindre virksomheder fra Danmark, Tyskland, Grækenland, Italien, Holland, Sverige og Storbritannien arbejdet på sammen at forbedre forholdene for marinarkæologi og bevaring i Europa.
Det arbejde hædres nu med EU's Kulturarvspris - Europa Nostra-prisen 2016. Juryen anser SASMAP projektet for at være et eksempel på bedste praksis indenfor bevaring af undersøisk kulturarv, og juryen roste konsortiets engagement i at få formidlet resultaterne til fagfolk over hele verden. Desuden udtrykker juryen også håbet om, at arbejdet med at bevare den oversete undersøiske kulturarv, vil fortsætte overalt i Europa.
Vinderne af EU's kulturarvspris 2016 bliver fejret ved en prisuddeling på det gamle Zarzuela-teater i Madrid den 24. maj.
Oldtidshavne og opslugte bopladser
Det er Afdelingen for Bevaring og Naturvidenskab ved Nationalmuseet i Danmark, som har ledet og koordineret indsatsen i form af projektet SASMAP (Development of Tools and Techniques to Survey, Assess, Stabilise, Monitor and Preserve Underwater Archaeological Sites).
Vicedirektør og Bevaringschef på Nationalmuseet Jesper Stub Johnsen er glad for, at SASMAP-projektet hædres med Europa Nostra Prisen, og han takker på projektets vegne.
- Den er en stor ære og anerkendelse af det vigtige og nødvendige arbejde med at sikre og bevare den uerstattelige kulturarv, der findes på havbunden. De usædvanligt gode bevaringsforhold under havet betyder, at forskere hele tiden øger vores kendskab til den europæiske historie gennem de mange meget velbevarede fund, der udgraves og bjærges, siger Jesper Stub Johnsen og fremhæver, at de gode resultater skyldes et godt samarbejde mellem projektets forskellige deltagere og deres kompetencer.
Konsortiet har gjort store fremskridt i udviklingen af nye metoder til at kortlægge, vurdere og beskytte Europas undersøiske kulturarv og har afprøvet metoderne i praksis på adskillige arkæologiske lokaliteter. Det drejer sig blandt andet om oldtidshavnen Sounion i Grækenland, den forhistoriske boplads Tudsehage i Danmark, den romerske by Baia i Italien samt et 1700-tals skibsvrag i Holland.
Innovativ forskning
Forskningen blev udført med nye metoder og samlede en imponerende gruppe forskere indenfor marinarkæologi og konservering, in situ bevaring, trænedbrydning, geokemi og geofysik. Gruppen fokuserede især på beskyttelsen af ovennævnte fund ved udviklingen af nye værktøjer og metoder.
De innovative teknologier og metoder har også haft effekt på en større skala og bidraget væsentligt til marinarkæologien, når det gælder kortlægning af undersøiske fund, vurdering af bevaringstilstanden for arkæologisk træ, og generel stabilisering af fund. Det er blot nogle af de områder, hvor SASMAP har udviklet væsentlige forbedringer.
I projektet deltog marinarkæologer, konservatorer, geofysikere, geokemikere og specialister i geografiske Informationssystemer (GIS) og modellering af marine landskaber fra Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Italien, Grækenland og Storbritannien.
GEUS har været ansvarlig for den maringeologiske del af projektet, som har fremstillet geologiske modeller over havbunden, der kan afsløre, hvor der er gode muligheder for at finde undersøiske kulturskatte, og maringeologerne har tillige brugt satellitbilleder til at skanne form og dybde af den kystnære havbund.
- Det har været en stor fornøjelse at deltage i et projekt med mange forskellige faggrupper og få bekræftet, at vores maringeologiske viden er af stor værdi for kortlægningen og beskyttelsen af den europæiske kulturarv, siger seniorforsker Zyad Al-Hamdani, som var projektleder for SASMAP projektet ved GEUS.
Fem danske institutioner deltog i projektet. Det er Nationalmuseet, GEUS, Vikingeskibsmuseet, Unisense A/S og Akut.
Udover de danske institutioner deltog den hollandske Kulturarvsstyrelse, Universitet i Patras (Grækenland), Göteborgs Universitet (Sverige), Innomar GmBH (Tyskland), Seabed Scour Controls UK (England) og Den Italienske Skole for Konservering.
Fire mindre virksomheder var med til at udvikle værktøjer og teknikker til lokalisering, vurdering og beskyttelse af den undersøiske arkæologiske kulturarv.
Om SASMAP
SASMAP var et tre år langt projekt finansieret af Europa Kommissionens syvende rammeprogram, som begyndte i 2012. Programmets overordnede målsætning er at fremme metoder og teknikker brugt i marinarkæologiske undersøgelser i overensstemmelse med Valletta Konventionen (1992) Projektet udføres af 11 partnere omfattende universiteter, museer, kulturarvs myndigheder og andre statslige myndigheder. Fire partnere er små eller mellemstore virksomheder (SMES).
Projektets resultater vil omfatte prototyper på udstyr samt retningslinjer for varetagelse af kulturarv på havbunden.
Læs mere om SASMAP:
www.sasmap.eu
Læs pressemeddelelse fra Europa Nostra: Bevaring af undersøiske arkæologiske lokaliteter vinder EU's Kulturarvspris / Europa Nostra-prisen 2016.
europa_nostra-press.pdf
Seniorforsker Henning Matthiesen, Nationalmuseets enhed for Miljøarkæologi og Materialeforskning.
Tlf.: 41 20 64 74.
E-mail: henning.matthiesen@natmus.dk