GEUS på grundvandsforskningens europæiske top 10

29-10-2015

GEUS er blandt Europas 10 mest publicerende institutioner indenfor grundvandsforskning. Det viser resultater fra det europæiske forskningsprojekt KINDRA.

Det europæiske forskningsprojekt KINDRA er i gang med at kortlægge den europæiske forskning og viden indenfor hydrogeologi for at få en bedre fremtidig forvaltning af de europæiske grundvandsressourcer. Kortlægningen skal være med til at identificere udfordringer ved forvaltning af det europæiske grundvand og huller i vores viden.

Nr. 7, nr. 1 og nr. 2 på den europæiske grundvands top 10
Forskere i KINDRA projektet har bl.a. kigget på publikationsaktiviteterne ved de europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Det omfatter blandt andet antallet af publikationer, forfattere og citeringer af artiklerne. Resultaterne af dette arbejde viser, at GEUS er den syvende mest aktive institution indenfor grundvandsforskning i Europa, udtrykt ved antal publikationer i perioden fra 2010 til 24. august 2015. Og hvis man kigger på antal publikationer pr. forfatter (antal aktive forskere på institutionen) og antal citationer pr. forfatter så er GEUS henholdsvis nr. 1 og nr. 2 på den europæiske top 10.

Resultaterne kommer fra søgninger med ordet groundwater eller ground water i Elseviers Scopus / SciVal database, som er den største database for abstracts og citationer for peer-reviewed litteratur.

Ifølge Scopus er der publiceret mere end 2000 grundvandsartikler i peer-reviewed internationale tidsskrifter af de 10 mest publicerende institutioner. GEUS publicerede 172 i den valgte periode.

KINDRA-projektet (Knowledge inventory for hydrogeology research) finansieres af HORIZON2020 The EU Framework Programme for Research and Innovation.

Læs mere om KINDRA på projektets hjemmeside:
http://www.kindraproject.eu/

De 10 mest publicerende europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Søgeresultat på ordet groundwater og ground water i Elseviers Scopus database over perioden fra 2010 til 24. august 2015.

De 10 mest publicerende europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Søgeresultat på ordet groundwater og ground water i Elseviers Scopus database over perioden fra 2010 til 24. august 2015. Foto i større udgave

Publikation pr forfatter for de 10 mest publicerende europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Søgeresultat på ordet groundwater og ground water i Elseviers Scopus database over perioden fra 2010 til 24. august 2015.

Publikation pr forfatter for de 10 mest publicerende europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Søgeresultat på ordet groundwater og ground water i Elseviers Scopus database over perioden fra 2010 til 24. august 2015.
Foto i større udgave
Citationer pr forfatter for de 10 mest publicerende europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Søgeresultat på ordet groundwater og ground water i Elseviers Scopus database over perioden fra 2010 til 24. august 2015.

Citationer pr forfatter for de 10 mest publicerende europæiske forskningsinstitutioner indenfor grundvand. Søgeresultat på ordet groundwater og ground water i Elseviers Scopus database over perioden fra 2010 til 24. august 2015.
Foto i større udgave

Seniorforsker Klaus Hinsby
GEUS
Telefon91 33 36 18