I disse tider, der er præget af globale klimaændringer, smeltende is og et stigende havspejl, er der bl.a. fokus på at kortlægge fortidens klimaændringer for derved bedre at forstå nutiden og gisne om fremtiden. Dette nummer af Geoviden præsenterer 4 forskellige metoder, der på hver sin måde bidrager med data, der alle er med til at gøre os klogere på fortiden og stærkere rustet til at spå om fremtiden: studier af gamle flyfotos, af sedimenter fra bunden af fjordene og fra bunden af tærskelsøerne foran gletsjerne og endelig dateringer af randmoræner vha. kosmisk stråling.
Flyfotos
Gamle flybilleder fra Knud Rasmussens og Lauge Kochs ekspeditioner i Sydøstgrønland i 1930'erne dukkede op hos Geodatastyrelsen for få år siden. I 2013 fløj forskere i slipstrømmen af de historiske flyvninger og optog nye flyfotos de samme steder. Billederne har givet klimaforskerne et unikt indblik i, hvordan gletsjerne blev påvirket af klimatiske ændringer i en periode, hvorfra observationer af gletsjernes udbredelse er yderst sjældne.
Sedimentkerner fra fjordene
En anden type af arkiv, der rummer oplysninger om Indlandsisens reaktion på klimaændringer, er de dybe trug og bassiner i fjordene, hvori sedimenter fra gletsjernes smeltevand akkumuleres - særligt effektivt, når isen er under tilbagesmeltning. Ved at analysere sammensætningen af sedimentlagene i borekerner fra fjordene, er det muligt at rekonstruere fortidige ændringer i fx vandets temperatur og saltholdighed, samt afsløre, hvordan Indlandsisen påvirkes af klimaændringer.
Sedimentkerner fra søer foran gletsjerne
Men man kan også fremskaffe data om, hvordan Indlandsisen har reageret på tidligere Holocæne klimaændringer, ved at analysere og datere sedimenter fra borekerner, der er udtaget fra bunden af tærskelsøer. Det er en meget ny metode og den går ud på at lerede og siltede sedimenter vidner om, at isen var i en fremrykket position, mens gytjeprægede sedimenter blev dannet i de mildere perioder, hvor isen var smeltet tilbage i landskabet og der ingen forbindelse var mellem smeltevandet og søerne.
Datering med kosmisk stråling
Den fjerde metode, der beskrives i bladet, kaldes eksponerings-datering. Det er et værktøj, som kan hjælpe forskere med at fastlægge hvor længe, en stenet overflade har været blotlagt, eller eksponeret, for kosmisk stråling - som det fx er tilfældet, når en gletsjer smelter tilbage. I mineralet kvarts vil de energirige kosmiske stråler sønderdele atomkerner og skabe beryllium-10 (10Be) fra oxygen-16 (16O). Ophobningen af 10Be-atomer i overfladen af klippen kan bruges til at fortælle os, hvor længe klippen har været udsat for kosmisk stråling. I foråret 2015 havde forskere fra Statens Naturhistoriske Museum besluttet sig for at undersøge, hvornår Weichsel istidens isdække smeltede bort fra Grønlands sydvestkyst. Det er en lang kyststrækning, og målet var at indsamle prøver til datering langs hele yderkysten. En opgave som under normale omstændigheder ville tage det meste af en sommer og være forbundet med store udgifter. Det vakte derfor stor jubel, da Søværnet meldte sig på banen med en hjælpende hånd. Med basis på Inspektionsskibet Knud Rasmussen og med professionel hjælp fra besætningen blev der på rekordtid indsamlet store mængder materialer, som nu er sendt til USA til de endelige analyser.
Ny bog
Bladet afsluttes med en præsentation af en ny bog: "Grønlands geologiske udforskning", der lige er udkommet. Bogen fortæller om geologernes ekspeditioner i alle dele af Grønland i løbet af næsten 70 somre.
Læs : INDLANDSISEN før og nu. (Pdf)