- Vi lever i en tid, hvor der er stadig større fokus på jagten og fordelingen af jordens ressourcer. Kampen om vand, mineraler og olie samt frygten for klimaændringer og klodens generelle velbefindende har pludselig skubbet geologien og geovidenskaben meget tættere på vores hverdag, siger professor Kurt Kjær fra chefgruppen ved Geocenter Danmark, der til daglig er kst. direktør på Statens Naturhistoriske Museum.
Men det kan være vanskeligt for skole- og gymnasieelever og helt almindelige mennesker med en naturlig interesse for vores fælles fremtid at blive klog på klodens tilstand - dens stærke naturkræfter, knappe ressourcer og mulige fremtid. Derfor lanceres UNDERGROUND CHANNEL. Det bliver verdens første online videokanal med fokus på geovidenskab.
Et vindue til fremtiden
- Jordens fortid virker uendelig, og det er svært at forestille sig et ocean kan opstå eller at kontinenter kan flytte sig. Vi kommer aldrig til at stå og opleve de processer, men med UNDERGROUND CHANNEL, hvor vi følger geoforskernes arbejde, skaber vi et vindue, hvor alle kan få et glimt af jordens historie, og hvad fremtiden bringer os, siger Anders Drud Jordan, der er projektleder på UNDERGROUND CHANNEL.
Bag UNDERGROUND CHANNEL står Geocenter Danmark, der er et formaliseret samarbejde mellem fire af Danmarks stærkeste forskningsinstitutioner inden for geovidenskaben, der alle er parate til at byde ind med deres viden og nyeste forskning på området.
Det drejer sig om:
- Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet
- Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet
- Institut for Geoscience på Aarhus Universitet
- GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Besøg videokanalen UNDERGROUND CHANNEL:
www.UNDERGROUNDCHANNEL.dk
Kontakt
Kurt Kjær
Professor og kst. Direktør
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: kurtk@snm.ku.dk
Mobil: 30 58 97 30
Anders Drud Jordan
Leder af digital produktion og web-tv
Statens Naturhistoriske Museum
Københavns Universitet
Mail: adjordan@snm.ku.dk
Mobil: 51 82 69 82
Henrik Højmark Thomsen
Informationschef
GEUS
Mail: hht@geus.dk
Tlf.: 91 33 35 36