Et internationalt forskerhold med dansk deltagelse har udviklet en matematisk model, som giver de hidtil mest præcise beregninger af, hvordan gletsjerne i Grønland påvirker havniveauet. Modelberegningerne, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature, viser blandt andet, at formen af de fjorde, som gletsjerne udmunder i, har en stor betydning for, hvor meget is der brækker af som isbjerge.
»I studiet viser vi, at det blandt andet er meget relevant at vide, hvordan undergrunden ser ud under de enkelte gletsjere for at forstå, hvordan gletsjeren vil opføre sig under forskellige klimatiske forhold. Fjordens udformning er vigtig,« siger ph.d. og forsker Morten Langer Andersen fra GEUS, som er medforfatter til artiklen til videnskab.dk
Læs artiklen på videnskab.dk: Sådan påvirker gletsjere havniveauet
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-pavirker-gletsjere-havniveauet