"Bestil en Forsker" er et tilbud i forbindelse med Forskningens Døgn, hvor du har mulighed for at bestille en forsker til at komme ud og fortælle en af de mange spændende historier fra videnskabens verden. Betingelsen for at bestille en forsker er, at du kan samle et publikum på mindst 15 personer. Endvidere skal du stille passende rammer til rådighed for både forsker og publikum under arrangementet. Foredraget er gratis, men du er selv ansvarlig for at dække forskerens transportomkostninger. Alle foredrag afholdes under Forskningens Døgn d. 19., 20. og 21. april 2012.
Forskere fra GEUS tilbyder 9 foredrag under Forskningens Døgn 2012:
Kan vi forhindre den globale kviksølvforurening
Foredragsholder: Peter W.U. Appel
Foredraget beskriver først de vigtigste kilder for den globale kviksølvforurening samt nogle af de symptomer på kviksølvforgiftning hos mennesker. Dernæst gennemgår jeg de muligheder, vi har for at bremse den globale kviksølvforurening. En væsentlig del af foredraget omfatter forfatterens arbejde i sydøst Asien hovedsagelig Filippinerne og Indonesien.
Må jeg be´ om et glas vand, tak..
Foredragsholder: Lisbeth Flindt Jørgensen
Kan du smage forskel på vand fra hanen og vand fra flasken? Og hvor meget koster et glas postevand egentlig? I Danmark tager vi rent drikkevand for givet. Men kan vi nu stole på, at vores drikkevand bliver ved med at være rent? Er der nok af det? Og hvordan ser det ud i verden omkring os? Foredraget ser bl.a. nærmere på den danske geologi, hvad geologien og vores færden på overfladen betyder for drikkevandets kvalitet, og hvordan den våde natur er afhængig af grundvandet. Hør, hvordan det hydrologiske kredsløb virker, og hvilken betydning klimaændringer kan få. Danske forhold sammenlignes med vandforsyning i andre dele af verden, og vi skal høre om begreberne Virtual Water og Water Footprints, der fortæller noget om vandforbrug ved produktion af en vare, og hvor vandet bruges.
Pas på grundvandet du bor ovenpå dit drikkevand
Foredragsholder: Lisbeth Flindt Jørgensen
I Danmark bruger vi udelukkende grundvand til at fremstille drikkevand. Derfor er det helt afgørende at holde øje med kvaliteten. Både af hensyn til vores sundhed og miljøet i øvrigt. Vandværkerne har pligt til at analysere både grundvandet i indvindingsboringer samt det drikkevand, der sendes ud til forbrugerne. Derudover overvåges grundvandet gennem det nationale overvågningsprogram. Hvad siger resultaterne, og gøres der nok for at passe på vores drikkevandsressource? Hvem har ansvaret og hvordan blæser de politiske vinde på området?
Når jorden skælver
Foredragsholder: Tine Larsen
Hver dag rystes vores jordklode af adskillige jordskælv. Langt de fleste jordskælv går upåagtet hen - det gælder både store og små - men nogle jordskælv påkalder sig betydelig opmærksomhed. Det gælder både de jordskælv som fremkalder humanitære katastrofer, og de jordskælv som giver beboerne i området en overraskende, men fredelig oplevelse. Foredraget vil tage udgangspunkt i nogle af de senere års mest omtalte jordskælv: Haiti, Sumatra og Skåne og sætte jordskælvene i perspektiv i forhold til vores urolige jords øvrige aktivitet.
Klimaændringer i fortid og nutid
Foredragsholder: Ole Bennike
Klimaet har altid ændret sig, men i dag er der grund til bekymring, fordi mennesket er begyndt at påvirke klimaet. I foredraget ser vi eksempler på, at klimaet i fortiden har været både varmere og koldere end i dag. Derefter ser vi på klimaudviklingen i de sidste årtier, hvor opvarmningen har ført til, at både havis og gletscheris er smeltet alarmerende hurtigt. Endelig ser vi på, hvad klimamodeller siger om fremtidens klima. De globale klimaændringer og den uafvendelige, voldsomme vækst i jordens befolkning vil næsten uundgåeligt føre til knaphed på fødevarer og andre ressourcer.
Mineraler og geologi i hverdagen
Foredragsholder: Per Kalvig
De mineralske råstoffer har været uundværlige for samfundet siden vore forfædres tid! De er også i dag forudsætningen for, at vi kan bygge boliger og veje, lave plastic, maling, papir, tandpasta, sminke, computere, mobiltelefoner, biler, fly og tusind andre ting. Jeg vil fortælle om, hvordan de mineralske råstoffer har indflydelse på vores hverdag - fra vi står op til vi går i seng, og om hvordan mineralske råstoffer er en forudsætning for at et samfund kan udvikles. Jeg vil komme ind på, hvordan man finder mineralerne, og diskutere om der er nok til at dække fremtidens behov?
Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland
Foredragsholder: Erik Skovbjerg Rasmussen
For 20 millioner siden var der en stor flod, der løb ned gennem Jylland. Der var subtropisk til tempereret klima i Danmark, og på land voksede en tæt vegetation af bl.a. kæmpefyr, sumpcypres og vin. Deltaet fra denne flod kan genfindes som sandlag i Jyllands undergrund. Flodens delta lignede nutidens Nildelta i størrelse og form. Også dengang ændrede klimaet sig og medførte at havet til tider steg og til andre sider sank. I kolde perioder sank havniveauet, da der blev bundet vand i ismasserne ved polerne. I varme perioder smeltede isen, og havet steg. På grund af disse ændringer i havspejlet rykkede kystlinien frem og tilbage flere gange i perioden fra 23 millioner til 15 millioner år før nu (i Miocæn tid). Jordlagene fra den tid viser, at der var tidevand og perioder med kraftige storme. Store skred for henholdsvis 23 millioner og 15 millioner år siden, har formodentligt udløst tsunamier. Foredraget viser, hvordan geologer detaljeret kan rekonstruere landskabet langt tilbage i tiden ved at studere jordlagene og ved at finde fossile planter og dyr.
Det rene vand
Foredragsholder: Walter Brüsch
Hvor stammer vores drikkevand fra, og har vi nok af det? Med udgangspunkt i det nationale overvågningsprogram for grundvand gennemgår jeg grundvandets tilstand, og jeg vil især fokusere på pesticider og andre forurenende stoffer i grundvand under både by, natur og landbrugsområder.
Grundvand og rent vand indeholder også en rig makrofauna, der særligt består af krebsdyr. Disse dyr afgræsser bl.a. bakteriebelægninger og er med til sikre rent drikkevand. Foredraget kan selvfølgelig tilpasses de ønsker, I har, fx særlig fokus på vandsektoren.
Store jordskælv - Hvad sker der, og hvad kan vi lære fra dem?
Foredragsholder: Trine Dahl-Jensen
Store jordskælv sker ind imellem. Statistisk set sker der et jordskælv over 8 på Richterskalaen ca. en gang om året. Det senest skete i Japan den 11 marts 2011, hvor et mega-skælv på 9.0 på Richterskalaen rystede store dele af landet og sendte en ødelæggende tsunami ind over kysten. Det store jordskælv kom som en grim overraskelse for Japan, som ellers er meget bevist om faren for jordskælv og tsunami. Dog havde de ikke troet, at de kunne blive udsat for et så stort skælv.
Men det er ikke de største jordskælv, der er de mest katastrofale. Dette kom specielt til udtryk ved det jordskælv, der tirsdag den 12. januar 2010 ramte Haitis hovedstad Port-au-Prince og ødelagde næsten hele millionbyen med over 200 000 omkomne til følge. Dette skævl målte ´kun´ 7.0 på Richterskalaen, men var langt mere ødelæggende end det i Japan. Jeg vil i foredraget beskrive, hvorfor jordskælv sker, og hvad der gør dem så ødelæggende.
Du kan bestille forskerne og få oplysninger om, hvor i landet de rykker ud og hvornår, på hjemmesiden for Forskningens Døgn:
forsk.dk/bestil-en-forsker/find-og-bestil-foredrag