Følg forskernes arbejde og oplevelser på arktisk ekspedition

27-07-2012

Undersøgelser af landskaberne i Nordvestgrønland og Canada er på programmet under geolog Christian Knudsens ekspedition. Følg turen gennem hans dagbog.

Geolog Christian Knudsen fra GEUS er draget på en videnskabelig ekspedition til Arktis. Turen går både til Nordvestgrønland og Canada, og rejsen vil foregå fra skib, små både og helikopter.

Det er store spørgsmål, som forskerne søger besvaret på turen. Ved at læse og forstå signalerne i klipper og mineraler, skal de undersøge hvornår landskaberne blev dannet og hævet, og hvor materialet bliver af, når bjergene stille og roligt slides ned af vand, vind og is.

Læs om ekspeditionen og følg forskernes arbejde gennem Christian Knudsens dagbog:
www.geus.dk/geus-general/announcements/dagbog_ckn_2012-dk.htm

Foto af HJ Rink

HJ Rink i Melville Bugt i 2009