Inspiration til gymnasiernes AT-opgave 2012: Katastrofen årsager og konsekvenser

31-01-2012

Årets AT-emner er: Katastrofen årsager og konsekvenser. GEUS arbejder med både naturkatastrofer og katastrofer forårsaget af mennesker. Her kan du finde materiale om: Jordskælv og tsunamier, vulkanudbrud, skred på landjorden og havbunden, olieudslip og vand, forurening og klima.

Årets AT-emne (almen studieforberedelse), som alle landets 3. g'ere skal skrive opgave om, er meldt ud. Emnet er: Katastrofen - årsager og konsekvenser. GEUS arbejder med både naturkatastrofer og katastrofer forårsaget af mennesker. Det kan være den øjeblikkelige katastrofe, som et jordskælv, men også den snigende katastrofe fra fx klimaændringer og forurening, som kan få alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke handler rigtig. Vi har derfor fundet en række blade, artikler, hjemmesider og radioprogrammer, hvor du kan finde inspiration om emnet:

Jordskælv og tsunami

Jordskælv og tsunami årsager og konsekvenser
Omfattende hjemmeside med lettilgængelig information om jordskælv. Indeholder bl.a. kvik guide til jordskælv og information om tsunamier - her under Sumatra katastrofen i 2004.

Artikel: Jordskælvet ved Sumatra - seismologisk set

Artikel: Sumatra jordskælvet - de geofysiske konsekvenser

Artikel: Tibet presser Kina - og det giver jordskælv

Artikel: Jordskælvet i Pakistan - område med voldsom tektonik

Artikel: Kan jordskælv forudsiges? - brugbare forudsigelser er langt væk

Artikel: Løb for dit liv. Artikel om tsunami beredskab i Kenya

Artikel: En geologs beretning - vækket af tsunamien

Artikel i bladet Geoviden nr. 1, 2008: Naturkatastrofer - jordskælv og vulkanudbrud

Artikler i bladet Geoviden nr. 4, 2005: Jordskælv som måleredskab. Jordskælv ved Qeqertarsuaq i Vestgrønland. En tsunami i Danmark?

Artikel: 10 jordskælv der rystede verden
Det største jordskælv i historien fandt sted for 45 år siden. I 1960 rystede havbunden ud for Chiles kyst så kraftigt, at det målte 9,5 på Richterskalaen og skabte flodbølger, der raserede Hawaii og nåede helt over til Japan. Jordskælvet den 28. marts 2005 kravlede op på en syvendeplads.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: 10 jordskælv der rystede verden

Artikel: Katastrofen er uundgåelig
Det er et spørgsmål om tid. Alle Jordens aktive forkastninger giver sig og skaber jordskælv. Vi kan intet gøre for at forhindre det - heller ikke i Californien.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Katastrofen er uundgåelig

Artikel: Nedtælling til det katastrofale jordskælv i Californien
Forskerne venter. De ved det vil ske, og de ved, at det sikkert vil ske inden for de næste 30 år - men bare ikke præcist hvornår.Det næste store jordskælv under Californien.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Nedtælling til det katastrofale jordskælv i Californien

Artikel: Arkitektur der står mod natur
Det er ikke selve jordrystelserne, der koster menneskeliv. Skælvene kan kun vælte mennesker omkuld. Det er de nedstyrtede bygninger, knækkede broer og jordskred, der er de virkelige dræbere.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Arkitektur der står mod natur

Artikel: Hvorfor bo på en brudzone?
Californien er ufattelig rig. Det er USAs folkerigeste stat, der huser alt fra filmverdnens mekka Hollywood til hi-tech oasen Silicon Valley. De betagende bjerge, gyldne strande og urgamle kæmpefyrreskove tiltrækker tusindvis af turister hver dag og driver grundpriserne til astronomiske højder.Men kan det betale sig at bo på en tikkende jordskælvsbombe?
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Hvorfor bo på en brudzone?

Artikel: Kan vi forudse katastrofen?
Det sker sikkert inden 2032. Amerikanske geologer og seismologer har slået fast, at risikoen er 62% for at et Richterskala 6,7 eller kraftigere jordskælv rammer San Fransisco-området indenfor 30 år.
Læs historierne på DR´s Videnskabsportal: Kan vi forudse katastrofen?

Vulkanudbrud

Temanummer i bladet Geoviden nr. 4, 2007: Vulkaner med bl.a. forudsigelse af vulkanudbrud.

Artikel i bladet Geoviden nr. 1, 2008: Naturkatastrofer - jordskælv og vulkanudbrud

Temablad: Vulkaner is og klima. Kan vulkanudbrud påvirke jordens klima?

Skred på landjorden og havbunden

Artikel: Storegga - nu også i Grønland

Artikel: Da Store Taler forsvandt

Artikel: Lydbølger kan forudsige klinteskred

Temablad: Geologiske naturkatastrofer - Fjeldskred i Grønland. Årsager og konsekvenser af et fjeldskred i Grønland

Vand, forurening og klima

Oversvømmelse og tørke er nogle af de katastrofer vi står over for. Nogle steder får for meget vand og andre for lidt og flere steder på jorden er drikkevandet truet af forurening. Og i fremtiden vil klimaændringerne gøre problemerne endnu større, hvis vi ikke tilpasser os de nye forhold.

Temanummer i bladet Geoviden nr. 2, 2009: Klimaændringer. Om klimaændringernes indflydelse på de danske vandressourcer og infrastrukturen i landet.

Det rene vand
Sommeren 2007 blev meget våd i Danmark. Det har regnet som aldrig før. Hvilken betydning har det for mængden og kvaliteten af grundvandet, hvor vi henter vores dyrebare drikkevand. Kan vi i fremtiden stadig hente rent drikkevand op fra grundvandet?
Læs mere og hør DR radioprogrammet på P1 - Orientering: Hjørnet: Det rene vand.

Vand og drikkevand
Hele vores tilværelse er funderet på vand. Men hvor får vi vores drikkevand fra, og bliver vi ved med at have rent drikkevand.
Læs historien og hør DR-radioprogrammet på P1 - Apropos: Vand og drikkevand.

Kampen om vandet
Vand. Alle levende organismer har brug for det, men adgangen til det bliver mere og mere begrænset mange steder i verden. Radioprogrammet Horisont ser på de globale vandproblemer og på eksempler i Kina og Europa. Endelig ser programmet på, om vi har vand nok i Danmark.
Læs historien og hør DR radioprogrammet Horisont på P1: Kampen om vandet.

Artikel: Naturen forgifter drikkevandet i Asien

Artikel: Arsen i grundvand - et eksempel fra Vietnam

Olieudslip og prioritering af konsekvenser

Benhård prioritering af følsomme kystområder er nødvendig, hvis konsekvenserne af et olieudslip skal begrænses i Kenya, hvis kyst hvert år passeres af tusindvis af olietankskibe. Et GEUS projekt har kortlagt Kenyas kysters følsomhed over for olieforurening. Læs artikel og engelsksproget rapport:

Artikel: Koralrev kommer før turiststandene.

Engelsksproget rapport: Environmental Sensitivity Atlas for Coastal area of Kenya