Jakobshavn Isbræ er blevet omkring 30 kilometer kortere siden 1850. Et nyt studie viser, at perioder med voldsom afsmeltning falder sammen med perioder, hvor relativt varmt havvand er strømmet ind til gletsjeren. Disse episoder kan tilskrives opvarmning af den Vestgrønlandske Strøm som følge af temperatur ændringer i hele Nordatlanten. Det sker med 60-70 år mellemrum, og kaldes de Atlantiske Multidecadale Oscillationer.
Gletsjeren ligger i en fjord ud til Disko Bugten på Vestgrønland, og hvert år bevæger den sig flere kilometer ud imod havet. Hver sommer smelter de yderste kilometer af isen bort, og over et helt år rykker gletsjerfronten samlet set ind imod land.
Men i nogle årtier strømmer relativt varmt havvand på 3-4 grader celsius ind i de dybe deler af fjorden, og fordi den nederste del af gletsjeren reelt ligger dybt under havets overflade, kommer det varme vand i direkte kontakt med isen, som smelter. Det betyder både, at gletsjerfronten rykker stadig længere tilbage i fjorden, og at gletsjeren bliver tyndere. Derfor strømmer ny is også hurtigere til inde fra land, og en del af indlandsisen går således tabt ved denne mekanisme.
Studiet er foretaget af en international forskergruppe med blandt andre Antoon Kuijpers fra GEUS. Det er artssammensætningen af mikroskopisk små bundlevede dyr, foraminiferer, som ligger til grund for rekonstruktion af havvandets temperatur over de sidste 100 år. Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geology den 5. august 2011.