- Palæogen – Fra drivhus til kølehus
- Neogen – Da Danmark steg op af havet
Palæogen – Fra drivhus til kølehus
I det meste af Palæogen (6523 mio. år før nu) var det nuværende danske område dækket af et varmt og ret dybt hav. I den første korte tid (de første 5 mio. år) dannedes tykke kalklag, men herefter blev der aflejret en række lerlag, hver med sit særlige udseende og fossilindhold, som vidner om vekslende temperaturer, vanddybder og cirkulation i havet samt om ændringer i afstanden til omliggende landområder. En kortvarig, men intens global varmebølge satte sit præg på et af disse lag. Aske fra vulkanisme i spredningszonen af et nydannet ocean mellem Norge og Grønland samt helt usædvanlig fossilrigdom ses i et andet lag, mens et tredje lag vidner om det måske dybeste hav, som nogensinde har dækket Danmark. Det globalt ensartede, varme drivhusklima afløstes af et moderne, køligere klima i sen Palæogen for ca. 34 mio. år siden. Mægtige iskapper voksede nu op på Antarktis. Det fik stor indflydelse på danske aflejringer i de sidste 11 mio.
Neogen – Da Danmark steg op af havet
Neogen (232,6 mio. år før nu) blev der land i det danske område. Det første landskab blev dannet af store deltaer, der byggede ud i Nordsøen fra de hævede bjerge i Norge og Sverige. Deltaerne var af samme type som Nildeltaet, der er karakteriseret ved en enkelt eller få flodkanaler og vidstrakte områder med odder og barriereøer med bagvedliggende laguner. Klimaet var varmt tempereret til subtropisk. I midten af perioden blev der atter hav i det danske område. Dette skete på trods af en klimaforværring og var derfor relateret til store pladetektoniske bevægelser. I den sidste del af perioden byggede deltaerne igen ud fra Skandinavien, og denne gang blev hele det danske område, inklusive Nordsøen, til land. De første sikre beviser på gletsjeraktivitet i Skandinavien ses i lag, der er 2,7 mio. år gamle.
Læs bladet online eller bestil gratis abonnement på den trykte udgave.