Jordskælvet målte 4.3 på Richterskalaen og på GEUS' målestation i Mønsted Kalkgruber fik det jorden til at bevæge sig 0.01 mm op og ned. Vi har efterfølgende registret fire efterskælv, hvilket er usædvanligt for danske jordskælv. Disse efterskælv var dog alle så små, at de ikke er blevet følt.
Oplevelser af jordskælvet
Flere af bidragene beretter om en rystelse på ca. 5 sekunder. Der var gulve der gyngede og reoler der rystede. Flere troede, at det var en traktor eller en stor lastbil, som kørte forbi, eller at det var sne der faldt ned fra taget.
Indberetningerne er nyttige
De mange beskrivelser af, hvordan folk har oplevet jordskælvet, vil nu blive gennemgået af seismologerne, som blandt andet bruger indberetningerne til at bedømme intensiteten af skælvet. Herved får de skælvet placeret på Mercalli-skalaen, som beskriver jordskælvets virkning på mennesker, natur og bygninger. Et jordskælv kan nemlig opleves meget forskellig, selv indenfor små afstande på grund af forskelle i undergrundens geologi.
Mercalli-skalaen
Seismologerne bruger Mercalli-skalaen til at måle jordskælvs intensitet. Den beskriver virkningen på mennesker, natur og bygninger. Richterskalaen er et udtryk for jordskælvets styrke, som måleinstrumenterne registrere det.
Mercalliskalaen har 12 trin og kan beskrives i kort form:
- Kun via fintmærkende seismografer erkendes rystelsen.
- Føles af få personer i ro.
- Sammenlignes med forbikørende lastbil.
- Føles af de fleste. Vinduer og døre knager.
- Føles af næsten alle. Mange vågner.
- Møbler bevæges. Enkelte skorstene vælter.
- Skade på middelgode bygninger.
- Møbler vælter.
- Ødelæggelser på middelgode bygninger. Vandledninger knækker.
- Jernbaneskinner bøjes. Jordskred.
- Kun få bygninger bliver stående.
- Komplet ødelæggelse. Genstande kastes op i luften.