Kulturnat 2009 - Klima, energi og fremtiden, jordskælv og mineraler

02-10-2009

GEUS har to arrangementer til kulturnat 2009. Det ene handler om klimaet og den vedvarende energi, og det kommer tæt på COP15 forhandlingerne. Det andet handler om dinosaurer, sabelkatte og danske jordskælv og er for både børn og voksne.

Kulturnat forside Klima- og energiministeriet 2009
Mød fagfolk fra GEUS på to arrangementer i den københavnske Kulturnat 2009, fredag den 9. oktober.

Klima, energi og fremtiden
Kulturnat 2009 i Klima- og Energiministeriet
Sted: Stormgade 2-6, 1470 København K
Tidsrum: Kl. 18-24

Lær og oplev noget om klimaet og den vedvarende energi. Kom tæt på COP15 forhandlingerne og hør om klimatopmødet. Hør om Indlandsisen og besøg geologerne i Grønland. Dans, leg, se og lyt er kodeord i arrangementet for både børn og voksne.

Se det fulde program for arrangementet:

Kulturnat på Geologisk Museum
Sted: Øster Voldgade 5-7, 1350 København K
Tidsrum: Kl. 18-24

Foredrag for børn og voksne om dinosaurer, sabelkatte og danske jordskælv. Mød geologerne: pil ved rigtige fossiler og støb dine egne. Se og hør om de smukke mineraler fra hele verden og smag på det danske grundvand.

Kontakt:

Henrik Højmark Thomsen, GEUS
Tlf: 38 14 21 02
E-mail: hht@geus.dk.